Et skizofrent album, som dild i karrysovs eller karry på en pizza

Solidt uden at være prangende

Metal fra Sydamerika! Mmmm… for en gammel metalromantiker som mig smager det allerede godt inden første tone. Der er nu bare noget med heavy og kontinentet med en svaghed for rock, undertrykkelse og oprør. I den rækkefølge.

Fear Itself er det 8. studiealbum fra chilenske Criminal, og det fik mig til at glæde mig som til en god middag med en gammel ven. Jeg har altid haft en svaghed for Sepultura og håbede, at jeg kunne forvente noget i samme lækre tradition. Jeg fik mit håb opfyldt, sådan da – rå, uforfalsket metal tager man ikke fejl af, men resultatet smager bare stadig som om, nogen har taget fejl af dild og koriander.

Det muntre køkken uden sjov

Når man har været noget ved musikken, så længe som Criminal har, så er det fair, at publikum har forventninger. De bliver desværre aldrig for alvor indfriet. Albummet virker rodet og uden retning, der er lyspunkter, fede breaks og lækre riffs, men det hele virker ufærdigt og uden rød tråd. Der er dog lyspunkter, som for eksempel nummeret ”False Flag Attack”, der har mange rigtig gode elementer, og giver lyst til mere. Og så er der alligevel nogen, der har smidt karry på min pizza. For der er hele tiden noget galt, og der mangler bund i musikken. Elementerne er der, men det er, som om Criminal vil lidt mere, end de egentlig magter. Der er tydelige inspirationer fra Carcass her, men det går bare ikke helt så godt som mesterværket Heartwork, som Criminal selv angiver som en stor inspirationskilde. Der er energi og vilje for alle pengene, og de er helt sikkert dygtige musikere, de virker bare ikke som et egentlig band, og de synes ikke enige om, hvilken ret de er ved at lave.

For mange kokke fordærver maden...

…og for mange ideer forplumrer processen. Fear Itself er en ambitiøs plade, ingen tvivl om det, men det er også en plade, hvor ambitionerne ikke for alvor bliver indfriet. I hvert fald ikke for mig. Vokalen er skizofren og kan ikke beslutte sig for om den synger death, thrash eller hardcore. Nogle vil sikker sikkert pege på, at det netop er meningen, og de kan have en solid pointe. Men så bliver det jo et spørgsmål om timing. Og for mig er vokalen lige så forvirrende som dild i en karrysovs – det kan se godt ud med lidt grønt på toppen, men koriander havde været et bedre valg. På samme måde kan det være fint at afveksle sin vokal og gøre det interessant, men tre forskellige retninger er måske nok mindst én for mange. Criminal skal nok holde fast i deres fanbase, om de vinder fans i hobetal på det her album, er nok mere tvivlsomt. Dertil virker det for rodet og underligt ufærdigt.

5 kogte kranier bliver det til for et – trods alt – solidt og nærende måltid mad, der bare mangler lidt smag og nuancer.

I mangel af en youtubevideo fra deres nyeste album, kommer der her en fra en tidligere udgivelse.