There’s something rotten…
Danske metalbands har i den grad vist, hvad man kan opnå med bare en enkelt ep-udgivelse, og den danske scene er i fuldt flor med højt niveau og store potentialer. Alt synes at blomstre, og det bliver kun bedre, mørkere og ondere, for fordærv og ondskab er ved at få overtaget. Cabals debutalbum, Mark of Rot, bliver uden tvivl albummet, som kommer på manges læber her i starten af 2018, og jeg er slet ikke i tvivl om, at råddenskaben kommer til at sprede sig langt! Bandets første udgivelse, ep’en Purge, udkom tilbage i 2016 og gav en god indikation på, hvad det var for et band, og hvilken lyd de stræbte efter. De har selv udtalt, at de ser deres musik som en lidt udefinerbar genre, men fans af blackened deathcore, djent og hardcore kan uden tvivl identificere sig med Cabal. Dét bliver meget mere tydeligt på Mark of Rot.
”We, the marked, will unite in the dark!”
De tunge breakdowns, den dystre lyrik og de atmosfæriske samt dystre elementer er stadig en stor fællesnævner, og det hele bliver forhøjet og løftet flere niveauer op. Den røde tråd er der igennem hele albummet og er noget mere tydelig end på Purge, gennem de forskellige tekniske dystre virkemidler, den hadske vokal og tilhørende lyrik – for eksempel på nummeret ”Rah’Ru”, hvor der med næsten paranormal stemme bliver hvisket: ”We, the marked, will unite in the dark”. Dette nummer lægger ud med nogle massive percussions og et messende kor, som sad man ude i skoven og overværede et ritual eller stod og ventede på, at Dimmu Borgir skulle gå på scenen. Det understreger stemningen, som hele tiden spøger i lydsporet, og den bliver virkelig holdt intakt hele vejen igennem albummets 37 minutter.
Der er ingen tvivl om, at det er Cabal, og de er virkelig vokset som band. De drager paralleller til for eksempel Thy Art Is Murder – bortset fra, at Cabal gør det bedre, mere dystert og ondere. Jeg er stor fan af Thy Art Is Murder og synes, deres seneste album var fantastisk, men det får, som sagt, baghjul af et lille dansk band med et stort, stort album! Plus og plus giver som bekendt plus, og derfor er det selvfølgelig supersejt at høre, at forsanger i Thy Art Is Murder, CJ McMahon, har fået en diskret gæstevokal på nummeret ”Nothingness”. Det er et fantastisk aggressivt nummer, indledt af et ondskabsfuldt kirkeorgel, og så bryder helvede løs. Nu nævnte jeg før, at CJ’s rolle var diskret på dette nummer, og det siger jeg, fordi han totalt overskygges af det mørke, som Andreas kaster over nummeret med sin fantastiske vokal! Som resten af bandet er han virkelig vokset med opgaven, og hans vokal virker til at have et større formål og en meget mere central rolle end på deres ep. Der er også gjort plads til en dansk gæstevokalist, nemlig Filip Danielsson (Humanity’s Last Breath/In Reverence), på nummeret ”The Darkest Embrace”. Her er man ikke i tvivl om, hvornår de to vokaler krydser hinanden, da Filips vokal er noget mere forskellig fra Andreas’, end det var tilfældet med CJ’s.
Bandets inspiration fra black metal-universet er som tema stadig stor. De inkorporerer den dog på deres helt egen måde. Titelnummeret ”Mark of Rot” oser langt væk af black og bliver derefter banket helt i kælderen af den tunge drop F og de lede breakdowns; alt sammen holdt sammen af en knivskarp produktion – takket være bandets egen Chris Kreutzfeldt.
Dødskulten indtager de større skove
De mørke skove i Danmark bliver snart for små til dødskulten Cabal. Det internationale potentiale er enormt, og bandet har da også signet med pladeselskabet Long Branch Records – en aftale, som begge parter nok skal blive rigtig glade for, specielt Long Branch. For dette album er intet mindre end formidabelt! Man bliver totalt opslugt, og skulle mørket med tiden slippe dig, skal bandet nok fange dig igen med deres energiske liveshows – som, vi erfarede for ganske nyligt, er i topklasse! Cabal så ti kranier og tog dem alle sammen.
