Upoleret rockeri
Bunkerstruck blev dannet i efteråret 2012 og består til stadighed af Ole Kaspersen (trommer), Henrik Juul (guitar) og Stig Nyeng (vokal og bas). Intentionen er og har til alle tider været at spille metalbaseret rock ’n’ roll, som de selv kan holde ud at lytte til. I 2016 påbegyndte trioen indspilningerne til debutalbummet, og allerede fra start var bandet fast besluttet på, at lysten til enhver tid skulle drive værket, mens samtlige optagelser skulle indspilles i øveren. Her godt to år senere er Bunkerstruck endelig klar med debuten.
Måjerfårker rocker!
Bunkerstrucks musik er den old school bikerslags rockmusik – den, som automatisk fremtryller en ølvom, bandana og et langt skæg hos hvem end, der måtte lytte til den. Men faktisk er der en bedre sammenligning til Bunkerstruck: en herlig lagkage. Sådan er The Showdown faktisk komponeret.
Den første bid, som er nummeret ”Schhh”, er fantastisk. Man kan smage alt arbejdet, som er lagt i det, og jo mere man smager på/lytter til det, jo flere detaljer finder man. Intet sted i Bunkerstrucks sange keder man sig, for som en herlig chokolademousse er der guitarlicks gemt i baggrunden, og som den fine hjemmebagte bund er der en bassolo at finde. Sådan går de første tre stykker nemt ned, både ”Lame” og titelnummeret ”The Showdown”. Man skal nemlig ikke kimse ad denne klassiske tilgang til rockmusikken, som herrerne her har valgt, for det holder langt henad vejen.
Dog er flødeskummen begyndt at være lidt for tung i munden, og man tager sig selv i at ønske en lidt anden form for smag – fx i forsanger Stig Nyengs vokal. For selvom den passer godt til de første tre numre, begynder den effekt, der er på stemmen, at blive en smule smagsneutral. Man savner en lille smule variation, desværre. De længste tracks er gemt til sidst, og på dette tidspunkt er man mættet og trænger mest til en lur eller en ordentlig bajer at skylle hele herligheden ned med.
Der bliver desværre ikke serveret snaps til Bunkerstrucks fantastiske stykke fødselsdagslagkage, men kagen i sig selv smager ganske fantastisk! Jeg tager gerne et stykke mere – vel at mærke, når der er gået et stykke tid, og jeg har slået mave. Det er helt bestemt en ret, som skal serveres et par gange mere dog!
