Benighted er et respekteret fransk brutalt death-grind band, som er kendt for at blande elementer fra mange forskellige genrer indenfor den ekstreme metal sammen. "Asylum Cave" er bandets sjette album, og deres første på Season of Mist.
Som vanligt i moderne europæisk ekstrem metal er der rimeligt mange pig squeals på dette album; ja, faktisk, øffer, grynter og hyler vokalisten sig gennem pladen (der er selvfølgelig også gammeldags growling og metalcore-skrig at høre på albummet). Det er ingen hemmelighed, at jeg hader pig squeals; det lyder åndsvagt og minder mig om analvoldtægtsscenen fra "På Udflugt Med Døden". Faktisk irriterer vokalen på "Asylum Cave" mig så meget, at den lidt ødelægger min samlede oplevelse.
Og det er ærgeligt, for musikken på "Asylum Cave" fejler ikke noget. Faktisk synes jeg, at selve musikken er rigtig fed. Der er tale om brutal og semi-teknisk dødsmetal, og Benighteds force er på dette album helt klart deres riffage. Stort set alle guitariffsne på denne skive er tonser-fede, og så er musikken - vanen tro - ganske varieret, men stadig afgrænset indenfor den ekstreme metal. Og Benighted skal helt sikkert have ros for deres afvekslende men stadig dybt brutale musik på dette album. Det er ganske tydeligt, at musikerne er meget erfarne og professionelle.
Jeg tro, at denne skive vil appellere massivt til fans af deathcore, grindcore og death-grind samt brutal dødsmetal. Og hvis man er til pig squeals, så burder "Asylum Cave" sidde lige i skabet.
Kommentarer (1)
TFS
Indlæg: 32
Totalt enig i vokalen, den er
Totalt enig i vokalen, den er simpelthen for irriterende. Jeg ville efter først halvdel af albummet faktisk have givet 80%, men det blev simplethen så pisse frustrerende at høre på den svinesti at jeg heller ikke kan give mere en 60%.. Det er sgu en skam for selve musikken er helt i top, men fede temposkift udført til perfektion og virkelig tunge riffs.. Ud med grisen !
TFS gav Benighted - Asylum Cave 6/10.