Bestemt ikke for børn

Benighted er et anerkendt ekstrem metal band fra Frankrig. De har lige siden 1998 skabt en buldrende lyd ved at blande forskellige genrer sammen. Deres debutalbum Benighted fra 2000, indeholder f.eks. skygger af black metal, men er mere generelt præget af grindcore og death metal. Siden da har de udgivet seks albums, der hver især fremhæver de mest morbide sider af metal og kunne få sarte sjæle til at krumme tæer af ren væmmelse. Alle disse udgivelser har tilfælles, at de lige ud ad landevejen er brutale hammerslag i kraniet på lytteren - uden bullshit. Ligesom rigtig mange andre udgivelser af samme kaliber… Så hvordan kan Benighteds syvende og nyeste udgivelse puste ny luft i deres diskografi, der i de sidste par år ikke nødvendigvis viser særlig meget diversitet? Svaret er 2017’s Necrobreed.

Dygtige musikere viser deres bedste sider

Noget, der adskiller Necrobreed fra f.eks. 2006’s Identisick er, at de på denne skive viser, at de kan mere end bare pigsqueale og spille blastbeasts med 300 km/t. Selvfølgelig er disse elementer kendetegnende for deres lyd og ligger i deres rødder, men de er bestemt ikke bange for at udvikle sig og inkorporere elementer fra old school death metal og i nogle tilfælde deathcore. Deres tekniske evner på instrumenterne skinner i den grad også igennem. De formår at give plads til alle bandmedlemmer, så de hver især får en chance for at vise evnerne frem.

En af Necrobreeds stærke sider er helt klart albummets balance mellem de buldrende blastbeats og langsomme grooves. Dette er bare et af mange musikalske højdepunkter på udgivelsen. Blandt andre er gæstevokalen fra ingen ringere end The Black Dahlia Murders helt egen Trevor Strand, der bidrager på sangen ”Forgive Me Father”.

De ved, hvornår de skal gå amok og bryde lydmuren, og hvornår de skal sætte tempoet ned, så man kan høre de mere melodiøse guitarsoloer, der en gang imellem træder frem på pladen. Forsanger Julien Truchan, der har været en drivkraft i bandet siden 1998, demonstrerer mere dynamiske vokaler på Necrobreed. Som nævnt ovenfor viser han, at han kan finde ud af mere end blot at pigsqueale. Hans stemme strækker sig fra de laveste, dybeste growls, over metalcore-inspirerede growls til de helt høje skrig, lidt a la Travis Ryan fra Cattle Decapitation.

En tilfredsstillende mæthed

Alt i alt er Benighteds Necrobreed en plade, der i den grad ville tilfredsstille bandets fans og fans af ekstrem, brutal metal generelt. Som nævnt tidligere holder de stadig fast i deres stil og bærer deres elementer med stolthed, så deres fans ikke bliver skuffede, men er bestemt heller ikke bange for at tage deres lyd til nye territorier og udforske de forskellige nuancer af den ekstreme ende af metallen.