Blackmore klon Pell beærer os igen i år med en ny udgivelse. det må næsten være hans solo plade nummer 52, selv om jeg i mange år har hørt hans fremragende meget melodiøse heavy rock, så må jeg erkende at han er begyndt at trætte mig en anelse. Hans sidste mange plader er ikke dem der finder vej i mit anlæg overhovedet, det er de gamle klassikere som "Black Moon Pyramid" og "Between The Walls", og selv om han ikke har og vel næppe nogensinde laver en ringe plade, så er de nyere udgivelser lidt for monotone i det lange løb, og jeg ved at jeg er ikke den eneste af hans gamle fans der virkelig savner de numre med smæk på som kendetegnede de ældre udgivelser. Nuvel, hans nyeste mangler al den rebelskhed han havde i gamle dage, udover det er der selvfølgelig masser af flot velspillet og produceret hard rock, såsom de to åbnings rockere "Fly To The Moon" og "Rock The Nation" og jeg er for engang skyld helt vild med hans lange numer, som også er standard på en Axel udgivelse, "The Curse Of The Damned" en flot halvballade, som minder mig lidt om afdøde Falco's musik. Alt i alt ikke hans bedste plade efter min smag, jeg vil have smæk på, jeg vil...