En alsidig servering
Asking Alexandria begyndte som et rendyrket metalcoreband, men bragede med sit selvbetitlede femte studiealbum i 2017 igennem mainstreammuren, og da bandet i 2020 sendte Like A House On Fire på gaden, sendte det samtidig metalcore i arkivet for glemte sager.
Der lå core-genrernes småskizofrene midterbarn for så vidt stadig på See What’s On The Inside fra 2021, og det vil være en tilsnigelse at sige, at briterne har genfundet metalcore på deres nye udspil. Med Where Do We Go From Here? byder Asking Alexandria ikke desto mindre på en alsidig servering af lette retter på en bund af metalcore.
Den hemmelige forbindelse
Den britiske kvintet åbner sit ottende studiealbum hæsblæsende med ”Bad Blood”, men det er først med ”Things Could Be Different”, at det begynder at blive interessant. Her har vi en klassisk Asking Alexandria-energiudladning med store armbevægelser.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at frontmand Danny Worsnop kan synge, hvilket måske endda kommer endnu mere til udtryk, når skrig og skrål er skruet ned til et minimum sammenlignet med Asking Alexandrias første udgivelser.
På den fortrinlige “Let Go” har Danny Worsnop selskab af en unavngiven sangerinde, der med sin rene og fine, nærmest sfæriske vokal er et rigtigt godt match. Hvorfor hendes identitet holdes skjult, kan man kun gisne om. Asking Alexandria har for vane lejlighedsvis at samarbejde med dygtige sangerinder, både kendte og mindre etablerede, og mine tanker strejfede først Courtney LaPlante, der som bekendt nu om dage slår sine folder i canadiske Spiritbox. Mere sandsynligt er dog nok et gensyn med den britiske singer/songwriter Grace Grundy, der også optrådte på Like A House On Fire for tre år siden.
Efter den stærke ”Let Go” er ”Psycho” lidt af en mavepuster. At man har trukket nummeret ud som single, kan jeg på sin vis godt forstå: Her har vi at gøre med et vaskeægte syng-og-dans-nummer, som nok skal indfange nye, unge fans. ”Psycho” kunne være skrevet til Justin Timberlake, komplet med et poppet beat, et par friske temposkifter, en pletfri vokalpræstation og så lige et behersket bid i form af lidt metalcore-skrigen. Det er ufatteligt ufarligt, og den polerede overflade sammenholdt med en temmelig banal lyrik gør nummeret til et af albummets svageste i min optik.
Førstesinglen ”Dark Void” er derimod et glimrende nummer, hvilket også gør sig gældende for ”Nothing Left”, der sikrer et hak ved snart sagt alle metalcoreparametre: tempo, melodi, breakdowns, clean, growl med videre.
Såvel ”Feel” som ”Let The Dead Take Me” er til gengæld middelmådige og ikke ret mindeværdige passager, der brydes af ”Kill It With Fire” – et decideret underligt intermezzo, som basalt set består af et minuts punket skramlen a la Sex Pistols møder Green Day og kommer op at slås. Hvad dette korte nummer skal bidrage med, står hen i det uvisse, men hvis det er tænkt som en slags mellemret, hvis ypperste og eneste formål er at rense smagsløgene inden næste servering, så fungerer det alt andet lige efter hensigten.
Og med førnævnte ”Holding On To Something More” hæves niveauet heldigvis betragteligt, inden Asking Alexandria lukker og slukker helt afdæmpet med det yderst velfungerende titelnummer ”Where Do We Go From Here”.
Ufarligt og hæderligt
Asking Alexandrias ottende studiealbum er over en bred kam behageligt at lytte til, lyden er genkendelig, og numrene fæstner sig hurtigt i hukommelsen. Where Do We Go From Here? er således et ufarligt bekendtskab, der næppe får nogen helt op af stolene.
Det er mainstream som bare pokker, ja. Hørt adskillige gange før, yes. Radiovenligt, javel. Der er nogle virkelig svage numre iblandt, og en hidsig insisteren på at drysse synth-lyd ud her og der gør absolut ikke noget godt for hverken de pågældende numre eller albummet som helhed.
Men når alt det er sagt, er Where Do We Go From Here? faktisk et hæderligt album, som man godt kan smide på i ny og næ uden at komme til at kede sig. Selv om albummet i og for sig er et ganske alsidigt og interessant bekendtskab, savner jeg dog noget kant, måske bare en flig af fordums vildskab. Spørgsmålet er derfor også det åbenlyse: Hvordan kommer vi videre herfra?
