Efter den brillante forgænger, "Anthems Of Rebellion", var jeg temmelig sikker på, at nu måtte ideerne da begynde at gå ud for multigeniet Mike Amott. Men bedst som man troede, at festen var ved at være slut, hiver svenskerne endnu en brillant melodisk dødskanin ud af hatten. Men i stedet for at køre efter den sikre model ved at levere Anthems part 2, har man nu leveret det mest varierede og progressive udspil til dato. Lige fra introen "Enter The Machine" til "Slaves Of Yesterday", står det klingende klart, at Arch Enemy langt fra har skudt deres pulver væk, tværtimod har man igen, ligesom på "Wages of Sin", formået at genskabe sig selv på ny. Tag f.eks. nummeret "Nemesis" som på en gang er hård og brutalt og på den anden side melodisk og fængende, som et kryds mellem Slayer og Helloween. Faktisk kunne man beskrive denne plade som en moderne version af plader som "Operation Mindcrime" eller "Rust In Peace". Ikke at denne plade prøver at kopiere dem, men indfinder sig i den samme kategori som en milepæl blandt melodisk og hårdt metal. Al progressivitet til trods har man dog ikke glemt at thrashe løs som nogle bersærker. Et nummer som "Out For Blood" er der ihvertflad ingen der kan kalde whimpy eller kommercielt, bare hør Daniel Erlandsons fede blastbeats og heftige dobbelt bas arbejde. Mest overaskende nummer på pladen må være "Hybrids Of Steel"; et instrumentalt nummer der kombinere 70'er melodi, med firser guitar lir og krydret med en fed og moderne lyd. En lyd som man igen har betroet Andy Sneap med, der her igen beviser hvorfor han er en af top adresserne inden for lyd for tiden. En sjov lille detalje er, at man i sangen "Machtkampf" (nej dette er ikke et Rammstein cover) har tyvstjålet trommeintroen fra Speultura's Territory, selvom resten ikke har meget tilfældes med de Brasilianske jungle thrahsere at gøre, men mere med Carcass som mange jo mener Arch Enemy er de naturlige efterfølgere til. En ting som man kan siges bliver understreget af den afsluttende "Slaves Of Yesterday", der nok havde fundet en god plads på en plade som "Heartwork". Alt i alt endnu et fint eksempel på hvorfor Arch Enemy kan betragtes som et af de førende metalbands i det ny årtusinde. Havde man det sjovt med de to forrige plader er der masser af godt partymateriale at finde her.