Det er godt nok længe siden jeg har set så meget frem til en opfølger, som tilfældet er her. Sjældent har jeg nærlyttet til en debut, der i den grad fik så mange spins på anlægget, som "Purification" vitterlig gjorde. Derfor er det en fryd at konstatere at Anubis Gate fortsat mestrer den stemningsfulde metal de lagde for dagen på "Purification", til nærmest perfektion. I forhold til debuten, skiller "A Perfect Forever" sig primært ud på, at der er kommet lidt mere tempo på visse dele af skiven, samt at der er kommet flere lag på det vokale. Med et hurtigere tempo snakker jeg et større up-tempo brug på trommerne her og der, men der er altså på ingen måde tale om regulært smadder. Det ville i Anubis Gate’s verden næsten også være synd, da deres force hovedsageligt ligger i evnen til at frembringe et dragende smukt melankolsk snit til samtlige numre, uanset hastighed. Et godt eksempel herpå kunne være nummeret "Future Without Past", hvor der både leges med et skiftende brug af tempi og spændene toner. Men hånden på hjertet, så er det sgu svært at tage et bestemt nummer ud af mængden, da samtlige skæringer bidrager til at skabe en flot helhed på albummet, ligesom tilfældet var på "Purification". Denne gang virker det bare lidt mere tilpasset, så trods de mange spændene tiltag i musikken, lader det til at de har fået et endnu større flow albummet igennem. I sig selv ganske imponerende, og Jacob Hansen har atter gjort et mesterligt stykke arbejde, der kun fortjener ros. Han forstår fandeme at indkapsle atmosfæren perfekt, så hæder til ham også. Derudover besidder vokalist Torben Askholm en stemme der flettes imponerende flot ind i det musikalske eventyr – det er sgu bare kronen på værket. En rigtig god og unik sanger, der med sin indlevelse og følelse skaber den helt rigtige stemning i Anubis Gate. Bare hør den guddommelige "Epitome Of Delusion", der også fanger et smukt virvar af stemninger uden at lyde rodet. Atmosfærisk top klasse metal der snildt udkonkurrerer det meste fra udlandet, så der er absolut ingen grund til at springe over her. Fandeme godt gået drenge!
Kommentarer (4)
R.K
Indlæg: 19
di er da pess fede man det er
di er da pess fede man det er da helt vild
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Ok så er de heller ikke
Ok så er de heller ikke federe, det er da helt ok, ingen tvivl. Men i forhold til Manticora og Pyramaze så kan de ikke helt følge trop endnu..kommer nok, de får også nogle temmelig lunkne karakterer i udlandet.
Fyrsten
Tidligere anmelder
Indlæg: 181
Jeg synes Anubis Gate er DK's
Jeg synes Anubis Gate er DK's mest interessante metal band lige for tiden - ganske enkelt!
tlt
Indlæg: 66
Jeg synes Hatesphere, er det
Jeg synes Hatesphere, er det mest interessante band i tiden, men jeg er også mest til Thrash, og knap så meget powermetal.