Fynske Anoxia er klar med deres debutalbum "A Lapdance for the Devil". For de af jer der ikke har stiftet bekendtskab med Anoxia live eller på demo, kan jeg fortælle at stilen er melodisk/power heavy metal. Anoxia er svære at sætte i bås, de er på sin vis helt deres egne, og det er absolut positivt ment, sat sammen af elementer man kender (Alt godt fra Maiden til Pantera). "A lapdance…." består af 10 individuelle tracks, udmærket spillet, uden overdrevent lir, ok produktion, heavy riffs og udmærkede soloer. Jeg har efterhånden lært, at om man kan lide en bestemt sanger eller ej, nærmest ikke er værd at bruge tid på at kommentere, eftersom det i den grad er smag og behag, men jeg synes der her er for lidt variation rent sangmelodimæssigt. Det betyder desværre at jeg faktisk har enormt svært ved at skelne numrene fra hinanden trods mange gennemlytninger. Der er virkelig mange gode riffs, men personligt synes jeg der mangler lidt finish rent kompositorisk for at numrene ikke bare flyder sammen. Jeg synes Anoxia er allerbedst på f.eks "Flowers on my Grave" hvor der er skruet lidt op for blusset.
Kommentarer (1)
Beikes
Indlæg: 80
Hører jeres "anmeldere"
Hører jeres "anmeldere" nogensinde en skive mere end overfladisk?
Endnu engang er der anmeldt på noget, vedkommende tydeligvis ikke har forstand på. Nu har jeg godt nok også selv kun hørt pladen omkring 8-10 gange (og det er nok lidt for tidligt at anmelde noget på dén baggrund), men for det første er det her ikke Power Metal, for det andet har jeg sjældent hørt noget så alsidigt, og ikke to sange ligner hinanden. Rigtig nok kan det være svære at sætte i bås, men der er thrash riffs i overflod, og det bliver aldrig kedeligt. Trommespillet skal klart fremhæves, for uden det går hen og bliver progressivt, så fylder han godt ud, og mere til. Ganske enkelt fremragende. Sangeren kan virke til at mangle lidt timing, men det er bittesmå detaljer. Lidt flere soli kan vi også godt tåle, for jeg føler at gutterne i Anoxia sagtens kan klare opgaven. Umiddelbart lander jeg på 80% - men som sagt, ville det være unfair at lægge for meget i dét, når jeg ikke har hørt den mere ;)
Beikes gav AnoxiA - A Lapdance for the Devil 8/10.