Jeg kan sgu godt lide blasfemisk og brutalt dødsmetal, men hvis det bare er brutalt for brutalitetens skyld, er jeg sgu stået lidt af. Brasilanske Ophiolatry er ligesom landmændnene fra Krisiun ultra brutale og helvedes blasfemiske. Rent musikalsk er der ikke de helt store ting at hente andet end smadder fra ende til anden, hvilket ikke efterlader det helt store indtryk. Det virker nærmest ligegyldigt og håbløst uoriginalt, hvilket jeg ikke rigtigt orker at spilde mine surt tjente lommepenge på. Er man udelukkende til smadder-død og samtidig altædende, skal man bestemt give pladen en chance... Jeg er desværre stået af i svinget.