Brutalitet, tempo og melodi. Det var nøgleordene bag Aloop, da forsanger Bo Larsen dannede bandet i 2002. De udgav i 2005 debut-albummet Global Crisis, og det fik mange roser fra hele Europa. Det blev blandt andet nomineret som årets debut-udgivelse ved Danish Metal Awards samme år. I 2007 blev de nød til at sige farvel til deres guitarist, men de fandt en ny kort tid efter. Det resulterede i deres andet album Dead End/New Deal, og man får hvad man bliver lovet. Albummets første nummer " Deception" starter roligt, men så kommer der også tempo på, efter en tung passage. Allerede ca. et minut inde i sangen hører man også den første melodiske del, og det første rene vokal. Det første specielle er den hårde vokal, som mest af alt lyder utrolig hæs, men med en vis rundhed i stemmen, så den ikke gør ondt i ørene. Den rene vokal er knap så imponerende. Der er ikke noget specielt over den, og minder meget om fyld. Jeg har dog hørt værre. Meget værre. Guitaristen er faktisk rigtig god. Han spiller i en god balance, så det hverken er for simpelt eller for kompliceret at høre på. Hans soloer er også gode og rigtig hurtige. De virker bare ikke så unikke, da det efterhånden er mange guitarister der spiller satans hurtigt i deres guitarsoloer. De er desuden ikke på hver sang. Bassisten hører man ikke så meget til. Den har sine øjeblikke, men dem bruger han super godt. Det er egentlig ærgerligt at han ikke kan høres så meget, for jeg tror virkelig han kunne løfte albummet mere hvis der bare var skruet lidt op for ham. Tempoet går lidt ned på "Plot To Kill", men det gør kvaliteten ikke. Den er atmosfærisk, og lyder skræmmende til at starte med. Selv her har vi det brutale, det hurtige og det melodiske. Det får de virkelig til at gennemsyde albummet. Trommeslageren går virkelig til den, og står for det meste energi på albummet. Han spiller rigtig energifyldt gennem hele albummet, og varierer også kompleksiteten en del. Det virker super godt, og det udfordere lytteren. Det sidste nummer, "Hell On Earth" er todelt, og starter meget stille. Der kommer også lidt orkester indover, stadig med det tekniske twist. Man hører også lidt fløjte, og det går nærmest hen og bliver folk-agtigt. I anden del kommer der lidt guitar på, men det hele er generelt stille og rigtig smukt. Aloops har med Dead End/New Deal opfyldt nøgleordene for deres musik: Brutalitet, tempo og melodi. De udfordrer også lytteren, for man har øjeblikke hvor man egentlig ligner et stort spørgsmålstegn. Dead End/New Deal kan anbefales til folk, som leder efter noget helt unikt, og kan lide teknisk og brutal musik.
Trackliste 1. Deception 2. Automation 3. Point of no return 4. Plot to kill 5. Chemical Kiss 6. Django 7. Sudden Death 8. Masquerade 9. Falling 10. Brave New World 11. Hell on Earth 2 part 1 12. Hell on Earth 2 part 2 På Automation reflekterer de over forholdet mellem menneske og maskine.
