Jeg har måtte erkende, at få mennesker har stiftet bekendskab med tyske Agathodaimon og desværre kan jeg kun sige. Agathodaimon spiller super fedt Symphonic Black Metal med et pift af Gothic Metal. Det minder om en herlig cocktail af Children of Bodom og Cradle of Filth. Phoenix er deres femte udspil.
Jeg selv stiftede første gang bekendskab med Agathodaimon tilbage i 2004 med udgivelsen Serpents Embrace, som så absolut er blandt mine top 15 albums. Derfor var det med stor forventning, at jeg satte "Phoenix" i anlægget.
Skuffet? nej egentlig ikke men heller ikke voldsom ophidset. Skiven er god fra start til slut men når kun enkelte gange ud over kanten til det geniale og perfekte. Her bør nævnes første nummer på skiver Heliopolis som så sandelig også er blandt noget af det bedste Agathodaimon har præsteret. Det har et super omkvæd som virkelig er ørehængende og Chris "Ashtrael" Bonner vokal er perfekt. Det er energisk, fængende og mørkt. De to sidste numre på skiven Alone In The Dark er også to super fede tracks. Det første er det originale nummer, sunget af Chris "Ashtrael" Bonner og Martin "Sathonys" Wickler. Igen er det omkvædet der virkelig triumfere. Der er virkelig battle mellem den dystre og den rene vokal. Må nok erkende, at dette nummer er det bedste Agathodaimon har lavet til dato. Alt går op i en højere enhed og man sidder med en følelse i kroppen så snart nummeret er færdigt, at det kunne man godt liiiiiige hører en gang til. Når man har gjort dette ti gange i træk, kommer kæresten og råber højt. Så beder man hende hoppe i havet og hører så nummeret 11. gang. Det er så absolut et gennemført fedt nummer. Det sidste nummer med samme titel Alone In The Dark er fra soundtracket til filmen af samme navn der udkom tilbage i 2005, som i øvrigt blev et KÆMPE flop. Hvor filmen fejler, sejre soundtracket og især dette nummer. Nummeret er stort set identisk med det originale. Vokal præstationen udføres dog af Ruth "Ophelia" Knepel, hvilket hun gør afsindigt godt. Nummeret er ikke lige så fængende som forrige, men dog stadigvæk super fedt.
De øvrige sange på albummet er skam også helt fine, men de mangler ligesom et lille ekstra pift. Set i en helhed, så formår Phoenix ikke at komme op på niveau med forrige skive, men det er slet ikke ringe det her. Slet slet ikke
8/10 kranier herfra
