Hastværk er lastværk

Punket black metal er på ingen måde en ny genre. Man skal faktisk ikke længere frem end Hellhammers demoer for tydeligt at høre, hvordan de to genrer går en lys fremtid i møde – Tom G. Warrior har da også selv nævnt det engelske crust punk band Discharge som en stor inspirationskilde. Dog skal der gå i omegnen af 30 år, inden danske Gabestok for alvor mener, at Danmark også skal have en scene inden for denne genre. Og siden da er der nærmest gået inflation i scenen, hvor det seneste skud på stammen er Ædel Fetich og deres debut ep I Aftes i Tunnelen.

Processen er ikke altid så spændende som produktet

Når Danmark nu allerede har givet os Gabestok, Wulfaz, Nyredolk, Naarkas, Hersker og Stikkersvin, selvom sidstnævnte har trukket stikket, hvad kan Ædel Fetich så tilføje en forholdsvist mættet genre?

Det korte svar: Stikkersvin, bare lidt mere direkte i deres lyd, dog uden at være helt sikre på denne. Skulle man uddybe en smule, så kigger Ædel Fetich både mod klassisk black, Vreid og Tribulation, inden de på “Råt Grønt Kød” og “Så Kom!” finder dem selv. Specielt førstnævnte gør det utrolig godt i sin bøllede Puch Maxi-black- stil, hvor man næsten kan fornemme rævehalen og den strittende langemand komme drønende forbi. Det er blackede punk rytmer, som kaster deres vrede mod alt og alle. At nummeret halvvejs stopper op, smider hjelmen og tordner et par alvorsord i din retning, er bestemt med til at give Ædel Fetich et fedt særpræg – især vokalt. For vokalisten Skvat er utroligt alsidig – ja, han var også med i Stikkersvin. Højfrekvente black skrig, dybe brøl og en kraftig næsten Poul Bundgaardsk ren vokal skiftes der ubesværet imellem. Dette gør også, at “Så Kom!”, der skifter fra manisk black, til gyngende rock'n'roll og tilbage igen, ikke kun har en lækker instrumentalside, men bestemt også vokalside.

Hvad der dog ikke er helt lige så lækkert, er rejsen hen mod den knallertelskende autoritetshadende galskab. “21 Kroner”, “Glansbilleder” og “I Aftes i Tunnelen” lyder nemlig mest af alt som et band, der lige skal finde ud af, hvilken slags black og punk, de vil blande. Førstnævnte rider den anden bølge hårdt. Så hårdt, at det lyder til, at bandet selv har glemt både det punkede og det rockede. Og ligegyldigt hvor interessant en vokal et band har, så har den simple og meget lo-fi gren af andenbølge-blacken efterhånden spillet sig selv i kedsommelighedens grav over de sidste 30 år. Lige stik modsat er “Glansbilleder”, der læner sig så meget mod den guitargyngende hard rock, at det blackede nærmest kommer væltende som en panisk forglemmelse. Kunne du bare høre Vreids Lifehunger? Ja det kunne du. Og at tilføje et gothet swung på titelnummeret gør kun, at du bliver mindet om, hvor fedt et nummer Tribulations “Lady Death” er.

Den enes død, den andens brød

Når det så er sagt, så skal jeg være den første til at indrømme, at jeg ville skamhøre et afsnit af DR podcasten Splittet til Atomer, hvor Sara Frost og Ædel Fetich dykker helt ned i tilblivelsen af I Aftes i Tunnelen. For når bandet finder dem selv i deres punkede småskizofrene knallert black, så rammer de en niche af genren, som Stikkersvin aldrig nåede at udforske til fulde. Og rejsen fra standard black punk til den totale udfoldelse af denne lidt sære og vanvittige niche, den vil jeg gerne høre mere til.