Mono Goes Metal 2017
by Nikolaj Bransholm
Mono knows metal
Denne weekend stod i sandhed i metallens tegn. Monorama, som til dagligt huser mange af de lokale metalbands' øvelokaler, havde sidste weekend atter slået dørene op til Mono Goes Metal. Dette års program var særdeles spændende og alsidigt, og det var valgt bands fra mange forskellige genrer. Det resulterede i stor underholdningsværdi, og bands, der præsterede på højt niveau. Arrangementet var totalt udsolgt begge dage, og der herskede en god stemning i disse perfekte rammer, for et metalarrangement. En stor tak til bookere, arrangører, bands og alle de folk, som hjælper til med at gøre dette til en tilbagevendende begivenhed. Der er kun at sige, at Mono knows metal!
Fredag:
Rock redder dagen!
Et døgn før arrangementet skulle slå dørene op, måtte CABAL desværre aflyse, og man stod derfor og manglede et band i sidste øjeblik. Her trådte Five Dollar Justice til og reddede dagen i bedste rock & roll-stil. Fremmødet var ganske okay taget i betragtning af, at de netop var blevet tilføjet til plakaten. Der var god energi og godt engagement fra bandet. De gav den alt, hvad de havde, og deres forsanger, Thomas, gjorde virkelig sit for at komme ud til publikum. Så meget, at han flere gange hoppede ned fra scenen og bevægede sig rundt blandt tilskuerne. Det var en god start og en udmærket koncert, der dog aldrig nåede op på et højere niveau.
Anerkendelsen er ikke uden grund
Jeg havde set meget frem til mit første møde med Sunless Dawn. Det er bestemt ikke gået min næse forbi, at de vandt WOA Battle 2016 foran et sindssygt stærkt felt af konkurrenter. Jeg blev nærmest målløs, da de løb med titlen, for jeg kendte dem stort set ikke. Ja, det var der vel ingen, der gjorde, da de var så nye på scenen, som man nærmest kunne være. Jeg havde heller ikke gjort mig den ulejlighed at lytte til deres musik, da det nummer de har ude, varer omkring 15 minutter. Efter aftenens koncert forstod jeg nu, hvorfor de har høstet den store anerkendelse.
Fremmødet havde vokset sig noget større siden aftenens første band. Der var flere der, som mig, skulle se giraffen. Vi blev alle forkælet med en fabelagtig koncert. Deres musik blander det bedste fra forskellige sub-genrer, hvor den primært fokuserer på de mere dystre aspekter. Virkelig et velspillende band med et super sceneshow. Jeg sugede det hele til mig og blev totalt forgabt under hele forestillingen. Dette band kan uden tvivl udrette sort magi under de helt rette forudsætninger. Scenen denne aften var som sådan god for bandet, men jeg har fantasi til meget mere. Jeg kan ikke vente med at videreudvikle på dette nye bekendtskab og glæder mig til at se, og høre, meget mere til Sunless Dawn.
Debutkoncerten var en succes
Så var det blevet tid til THEORY, som havde deres debutkoncert denne aften. Mit kendskab til bandet var stort set ikke-eksisterende, så jeg kunne kun blive overrasket. Jeg må sige, at jeg var underholdt, og de leverede en rigtig god koncert. På skalaen over debutkoncerter må den næsten sprænge rammerne. Nu havde de jo også en særdeles erfaren mand i front, i form af Nicklas Sonne (Defecto), der, som altid, præsterede på et meget højt niveau, sin nylige knæskade til trods. Der var ikke meget slinger i valsen, men der var lidt, hvilket også er helt okay. Det var tydeligt, at bandet nød at stå på scenen, og folk nød at se dem. Der var knap så meget energi over deres show, men de var velspillende, og folk var underholdt. Godkendt koncert og en god tilføjelse til det alsidige program.
Aftens største overraskelse
Inden aftenens koncert havde jeg det lidt svært med RISING. Deres nye album har fået gode anmeldelser og mange pæne ord med på vejen, lige med undtagelse af undertegnede. Jeg var ikke synderligt begejstret for det nye album, og interessen for at se dem live faldt lidt med det album. Undskyld RISING! Denne koncert, og oplevelsen af at høre jeres numre blive fremført live, har givet mig et helt nyt syn på jeres plade. Det er i hvert fald blevet svært forbedret, set i lyset af jeres fremragende koncert. Musikken er stadig lidt tung for mig, men denne aften faldt alle brikkerne på plads. Den dæmpede belysning, det tæt pakkede lokale, de tunge toner og den vilde energi på scenen, det var magnifique!
Lokalet var proppet, og folk foran scenen hjalp virkelig med at løfte koncerten derop, hvor den virkelig tager kegler. Desværre svandt det noget i fremmødet hen mod showets slutning, hvilket jeg ikke forstår, for det var virkelig en intens koncert. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke gjorde mig den ulejlighed at se bandet, da de for måneder tilbage spillede på Radar i Aarhus, der, om noget, er en perfekt scene for et band som RISING. Scenen denne aften var også som bygget til dem, og det var pisse ærgerligt, at folk ikke blev og pumpede stemningen op de sølle 30-40 minutter, bandet spillede. Super koncert, og vi ses snart igen!
Destined to win!
Det var ved at være sidst på aftenen, klokken var omkring midnat, da aftenens sidste band gik på scenen. Ganske chokerende var salen næsten tom, da Aphyxion satte gang i deres samplede intro. Folk nåede dog kun næsten at komme ind, inden bandet satte gang i ”Dark Stains On Ivory” fremført med kæmpe, vertikale røgkanoner. Ribe-drengene spildte bestemt ikke tiden og førte os igennem et energisk, tempofyldt og underholdende show bestående af sange fra deres to albums.
Der var tempo og vildskab fra start til slut, og særligt ”The New Breed” og afsluttende nummer, ”Destined To Fail” satte virkelig tunge stød helt ind i øregangene. Det var et fremragende show, men publikum kunne overhovedet ikke hamle op med den energi, som bandet lagde for dagen. De viste også denne aften, hvorfor vi, som danskere, virkelig godt kan være den danske metalscene bekendt, med et band så stærkt som Aphyxion. Det bliver spændende at se, hvordan de løser opgaven som opvarmning for Metallica. Der burde ikke være noget at være nervøs for, for hvis de bare gør som denne aften, så går folk derfra en rigtig god koncert rigere.
Lørdag:
Nåede desværre ikke ind under huden
Så var det tid til at tage hul på en ny dag, og Skin Tuxedo skulle stå for at få rusket de værste tømmermænd fra dagen før, ud af folk. Bandet lå placeret i den milde ende af programmet, rent genremæssigt, og det var nok også godt at starte stille ud med alt det, som var i vente. Folk var dog vågne og klar på meget mere, og det havde også resulteret i, at folk var mødt tidligt ind, klar til at støtte op om Skin Tuxedo. De leverede en solid performance, der dog desværre ikke bød på meget andet end dét. De kom ikke rigtig ud over scenen, og der manglede lidt energi i deres show. Musikken var ganske udmærket, men den formåede ikke rigtig at komme ind under huden. Lyden var god, og det var tydeligt under bandets sidste nummer, som helt klart var højdepunktet i deres set. Stille og rolig start, men godkendt.
For IOTUNN da, hvor var det godt!
Det er ikke meget mere end en uge siden, jeg første gang så dette band live. Det var en rigtig god koncert, men jeg var ikke helt ramt af IOTUNN-feber efter showet. Under aftenens forestilling blev jeg dog godt og grundigt smittet, og jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor det lige var denne aften, der gjorde udfaldet. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det nok skyldtes bandets formidable performance! Hold nu kæft, hvor sad den bare lige i skabet. Det hele gik op i en højere enhed, og deres musik strålede virkelig denne aften, for ikke at glemme Benjamins vokal! De hurtige og tunge riffs i harmoni med sangenes eventyrlige og gribende lyrik, danner nogle fantastiske kompositioner, som virkelig kom til sin ret denne aften. Rammerne var også helt perfekte. Forrige koncert, jeg så dem til, var på Atlas, som er et rimeligt stort lokale i forhold til Monorama. Salen her var godt fyldt, men folk havde stadig en vis afventende afstand til scenen. Publikum var der, men der blev ikke bidraget med meget energi fra dem, det stod bandet helt selv for. De kørte den hjem, udelukkende på eget initiativ og vildskab. Det er altså muligt at præstere en super koncert på egen hånd, det måtte jeg sande her. Vi kan virkelig godt tillade os at være stolte af et band som IOTUNN, og jeg glæder mig allerede til at se dem igen. Deres nye EP har kørt på repeat lige siden dette show. Fantastisk!
Gennemført og festligt show
Da den københavnske rocktrio, Hola Ghost, gik på scenen i gennemført mexicansk el muerto-stil, var det første jeg tænkte, ”Hold kæft, det er genialt! Hvorfor er der ingen der har tænkt på det før?!”. Musikken levede fuldt ud op til deres stil; en god blanding af rock og psychobilly. Der var en munter stemning, og bandet gjorde virkelig sit for at levere en god koncert. Folk var desværre meget afventende. Der var enkelte, der supplerede musikken med lidt dans og andre festligheder, og det fortjente bandet også. For de prøvede at skabe en fest, og det kunne det have blevet, med lidt mere engagement fra de fremmødte. Musikken blev en smule ensformig for mig, så det ramte desværre ikke rigtigt, men jeg nød virkelig deres show og deres gennemførte stil. Afslutningsvis proklamerede de det sidste nummer som et hyldestnummer til Lemmy. Det var ikke et cover, men et af deres egne numre, og det var super fedt. Det var meget Motörhead-inspireret, og det glædede mig meget, at det ikke bare var endnu et Motörhead-cover, men rent faktisk et nummer de selv havde lavet. God afslutning på en godkendt koncert.
Afskyeligt ondt
Så var det endelig tid til det første black metal-band. Det er ved at være nogen tid siden, at Afsky har spillet live grundet indspilninger til nyt album med forsangerens andet band, Solbrud. De havde dog fået banket rusten af inden aftenens koncert, hvor man ikke bemærkede deres fravær fra scenen. Lyset var naturligvis stærkt dæmpet, og der blev tændt adskillelige levende lys på scenen, så eventuelle brandsagkyndige ville havde fået et hjertestop. Stemningen blev i den grad lagt, og der var dømt hyggelig uhygge i Monorama. Det var et tiltrængt tiltag på programmet, og vi blev ført gennem alle mørke afkroge af bandets onde bagkatalog. Lyden var udmærket, og fremmødet var stort, og det resulterede i en vellykket koncert.
Endelig en grindcore-koncert på aarhusiansk jord!
Og så til noget helt andet! Nu var det nemlig blevet tid til at blive smadret godt igennem af grindcore-bandet UxDxS. Det er alt for længe siden, vi har haft en gedigen grindcore-koncert i Aarhus, så det var fantastisk, da den endelig blev leveret, og det må man sige, at den gjorde. Sjældent har jeg oplevet en bedre grind-koncert, og rammerne var tæt på perfekte. Det lille, mørke lokale, var pakket med mennesker og en voldsom energi, både fra band og publikum. Det var uden tvivl det band på programmet, som tændte mest op og kom bedst ud over scenen. Det var en fabelagtig koncert, der hele tiden steg i vildskab og intensitet. Bandet selv var også ganske overrasket over det store fremmøde. Som de selv sagde, ”Der kommer ikke engang så mange, når vi spille hjemme i København, så det er fandme fedt”. Det var en super skarp booking af Mono Goes Metal, vi blev forkælet med her. Flere af disse koncerter på aarhusiansk jord, tak!
Eminent skovtur!
Nu var det blevet tid til et udenlandsk navn, nemlig det svenske black metal-band, Skogen, og det var uden tvivl en oplevelse af de helt store. Bandets dystre og depressive black fik mørket til at lægge sig tungt, i det tæt pakkede lokale. Bandet spillede godt og vel en lille time, og folk veg ikke et sekund fra showet. Jeg kendte absolut intet til Skogen inden aftenens show, men jeg var hooked efter første halvdel af deres optræden. Det var en fabelagtig koncert og, uden tvivl, festivalens højdepunkt. Det var tydeligt, at der var mange, der var kommet for at se dem, hvilket desværre blev understreget til aftenens sidste band.
De kæmpede en brav og hård kamp
Det kunne tælles på to hænder, hvor mange der var til stede, da Age Of Woe gik i gang med deres koncert. Det var sidste dag, og klokken havde slået midnat. Der var usædvanligt dødt i forhold til det høje fremmøde, der har været under hele festivalen. Der var virkelig ikke meget at arbejde med for bandet, og det skulle vise sig ikke at være det eneste, der ikke ville samarbejde. Bandets ene guitarforstærker gav op efter blot et par numre, og det gav en ufrivillig pause, som bestemt ikke var med til at løfte stemningen. Sådan nogen ting sker, det blev bragt i orden, og koncerten fortsatte. De spillede et fedt set, men det hele virkede noget hult, set i lyset af det tamme fremmøde. Forsangeren gik flere gange frem på scenen, i et forsøg på at lokke folk frem. De gjorde en hæderlig indsats og kunne dermed lukke og slukke en fantastisk weekend i metallens tegn.