Psy:code har efterhånden eksisteret en del år og har 3 fuldlængde albums bag sig. De har fra starten bevist, at de har alt, hvad der skal til for at lave effektiv hardcore. Musikken er tung, varieret, hurtig og generelt en fed oplevelse. Fart på, masser af growl og alle tricks i drejebogen. De kan dog også sagtens gå spadestikket dybere end ”der skal fart på, og det skal larme”. For der bliver arbejdet med både growls, screaming og clean vocals, og samspillet mellem instrumenterne er i topklasse. Særligt på det seneste album er der gjort plads til, at musikken kan få en mere fremtrædende rolle, ligesom genren bliver udfordret. De er teknisk dygtige og bevæger sig i et spændingsfelt af hardcore og metalcore. Ja, til tider er det så melodisk og atmosfærisk, at mange nok vil mene, de har bevæget sig et stykke væk fra deres hardcore start, men de har præsteret at udvikle sig uden på noget tidspunkt at miste kant.

Psy:code har ambitionerne i orden og kan tiltrække et stort publikum uden nogensinde at falde i den kommercielle fælde eller at lyde som nogen andre. Derudover har de en overbevisende attitude, hvilket nok kommer ganske naturligt, når man har åbnet for så store navne som Amon Amarth og selveste Slayer. De bringer derfor en stor bunke spilleerfaring med sig til Copenhagen Metal Fest – og det bliver helt sikkert en dyster og tung aften i selskab med Psy:code!

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Fandeme flot, fuldt erigeret og ungdommelig ! Det er som om, scenen og genren på lovlig vis har fået sin berettigelse og bliver anerkendt som nærmest ægte musik, hvilket så desværre også udvasker den ´farlighed´ som engang tiltrak os… Men alle er inviteret indenfor bag de mørke gardiner og det er sgu da smukt ! Denne kendsgerning er måske også medvirkende til, at vi, samt flere andre rå drengebander, slækker lidt på voldsomheden og koncentrerer os om den gyldne sangskrivning, de storladne, melodiøse og let poppede omkvæd, samt perfekt opsat frisure, smurt ind i glinsende fedtet brylcreme for at fusionere med almindeligheden… Lidt tragisk egentlig

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
DK metalscenen avler alt indenfor de 12 milliarder subgenrer som er opstået… Så verden kan jo bare plukke en buket af disse konstellationer efter behov. Der er nærmest garanti for at lyden er tidssvarende og nordisk nok til at kilde lidt under kilten, selv på de lidt større og førende musiknationer… Ydermere er mange af de danske bands så irriterende unge, at de rent faktisk KAN være et kæmpe værdisæt for globen, da de blot skal have formuleret en tour og indlagt nogle pis´pauser, så er de afsted i 3 måneder… Live-synligheden er jo stadig en del af det essentielle. Men også produktionen af plader, singler og streams går strygende i det lille rige, og det kræver kun få klik fra den anden side af muren, så har Dansken erobret den og den sektor, selvom det jo nok er gældende for alle lande. Men vi har bare så ufatteligt mange og vedholdende bands på vores få kvadratkilometer, at det i sig selv må være positivt, med mindre at verden er mættet af ´vores´ lyd.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Bredt!

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Næh… Eller det er der nok, jeg er bare god til at ignorere den!

Hvordan har den danske metalscene ændret sig siden I startede (enten positivt/negativt)?
Tror generelt det er blevet nemmere at trænge igennem til masserne qua de mange SoMe kanaler og den bredere kendskab til branchen, igennem mere synlige folk i kulissen, som faktisk kan gøre en forskel hvis man lige rammer spot on, og/eller har råd… Det er da umiddelbart positivt og relativt let, især hvis man er født med en ipad og en macbook oppe i bashullet… Det er vi så ikke!

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Det er da glimrende… Så er der snart én til os hver ! Så er alle metalbands med tiden garanteret et festivaljob over sommeren!

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Stærkt, tænkte vi… Så er man ikke nødvendigvis ekskluderet bare fordi man er 40+… og tyk! Udover det er det da en sand ære at medvirke på CMF #first edition. Det er sgu da et friskt tiltag, hvor det primære fokus er på den Kjøbenhavnske scene (som vi forstod konceptet)… Så det ville nærmest være næsvist ikke at tænke os ind i planen, da vi har øvet på Ama´r Øen fandeme siden ilden blev opfundet… Rent faktisk var den allerførste tanke: Novra, spændende… Så får vi lov at åbne den lille scene, og garanteret helt ude for åbningstid, så der ikke er et øje… ´Ren fedme´, hulk snøft. MEN, det viser sig så, at Psy:code er inviteret til at lukke Zebu om lørdagen kl.21.45… Det er vi meget meget tilfredse med ! Men så har vi jo pludselig et ansvar for at knuse fundamentet og baldre enhver spejlkugle på den lille fine teaterscene… Ok så, vi høwlr igennem… Tak for tilliden !

Nogle af de deltagende bands på CMF har været tilstede på den danske metalscene i flere årtier. Ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed) og ser i disse som inspiration?
Næ ! Altså det er da misundelsesværdigt at de stadig eksisterer og endda laver det de alle dage har lavet, nærmest uden afvigelse… (Er det, det man kalder TRUE ?) For så er der da noget inspiration man kan forholde sig til… Det er bare ikke noget vi efterlever, vi spiller jo moderne nu. Og så må tiden vise hvor smart det nu er?

I er godt på vej op af metal-stigen. Hvordan når I toppen og hvad kan vi forvente af jer som band, når I når derop?

Good one ;-D

Kan man lide sin dødsmetal i den mere moderne ende, er Billy Boy in Poison et band, der i den grad skal ses.  Godt nok har de ikke ligefrem et navn, der indgyder frygt og respekt, men siden dannelsen for knap 15 år siden har de udviklet sig fra habil deathcore til en sand tour de force i groovy dødsmetal. Core-elementerne og et par squeals er der stadig, men de er tilsat en så habil omgang dødsmetal, at selv Chuck Schuldiner ville have været stolt. Med et ambitionsniveau højere end Mount Everest kombinerer Billy Boy in Poison stærke riffs, fede melodier og lækre grooves på kryds og tværs, så lyden aldrig forfalder til standard hygge-død.

Med et par plader i rygsækken, deriblandt den mesterlige Invoker, plus ny musik på vej, er der lagt i kakkelovnen til en koncert, hvor man i den grad burde kunne få strækket nakkemusklerne. Så er man til en omgang moderne dødsmetal, er der absolut ingen grund til ikke at møde op.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Den er inde i en rigtig god udvikling. De nye tider hvor streaming dominerer, lytterne har en zapperkultur og der er en jungle af bands, kræver en solid DIY-tilgang og målrettet arbejde for at blive hørt. Det præger også på den danske metalscene, hvor stor selvsikkerhed og professionalisme ses hos flere og flere bands.
Den fortærskede ’Danish metal’ dødsthrash-lyd er heldigvis på retur, og der er især to slags bands, som det kører for lige nu: Dem med et selvstændigt univers og lyd (fx VOLA, Odd Palace, Cabal), og dem med kommerciel lyd og velsmurte sange (fx Aphyxion, Siamese, Defecto). Vi har respekt for begge tilgange.
Og så er der lige Baest, som skider på begge dele og kører den hjem på superstærkt liveshow og dygtig management. Også fedt.

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Dansk metal er på vej ud af skyggen fra de store metalstærke naboer som Sverige, Norge og Tyskland. Hvor Danmark i lang tid mest var stærkest indenfor groovy dødsthrash som Invocator, Sacrificial, Hatesphere mv. er det danske take på en hel række metalgenrer begyndt at være solidt.
Selvsikkerhed, mod og iværksætterånd ses både hos musikere og labels som bl.a. Indisciplinarian og Prime Collective. Det internationale marked og publikum er begyndt at bemærke og anerkende begge dele.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Der kommer mere og mere af den sunde konkurrence, hvor bands spejler sig i hinanden ift. musik, formidling og forretningsmetoder, samt et styrket fællesskab.  Det spirer også frem med nye festivaler, spillesteder og medier, og det er fedt.
Til gengæld dominerer labels/management som Prime Collective og Mighty Music, hvis man vil have sin musik ud gennem et større netværk, og de kunne måske have godt af endnu mere konkurrence.

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Danmark er begyndt at have nogle rigtig stærke navne inden for black metal, særlig den storladne slags. Orm, Møl, Solbrud, Morild, Afsky, Nordsind, Redwood Hill m.fl. De tør lege med genrens virkemidler og udvikle lyden. Det må man tage hatten af for.

Hvordan har den danske metalscene ændret sig siden I startede (enten positivt/negativt)?
Den voksende DIY-tilgang er sund, for den tvinger bands til at tage sig selv alvorligt og lægge en ordentlig plan. Der er mindre lal end i gamle dage, også hos os selv. Man glædes mere ved hinandens succes og bakker op frem for at mukke og have ondt i røven. 
Den danske scenes udvikling og succes gør også, at man i stigende grad kan repræsentere den med stolthed frem for at være Sveriges lillebror.
Man kan dog godt blive nostalgisk over dengang, hvor man brugte alle lommepengene på en ny skive og derfor gav den ekstra god tid og mange lyt. I dag er der stor fokus på singler, så det kræver mere mod at lave sammenhængende albums og ting, der kræver tid af lytteren. Bands som Sunless Dawn viser dog, at det stadig er muligt at skrue en fed helhed sammen i et album.

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
What's not to like? Det er et sundhedstegn for metalkulturen og samtidig en god mulighed for mindre bands til at få festivalerfaring. Tak til dem, der tager initiativerne og gør arbejdet!
Vi håber, at publikum vil bakke talstærkt op om Copenhagen Metal Fest også.

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Det var vi glade og stolte over. Vi blev booket tidligt i processen og skal optræde på den største scene. Festivaljobs er noget af det, man rigtig gerne vil have fat i på vores niveau, så at blive anerkendt af nogle af scenens vigtige aktører er fedt.
Vi har tænkt os at give den hele armen og levere det fedeste show, vi kan!

Nogle af de deltagende bands på CMF har været tilstede på den danske metalscene i flere årtier. Ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed) og ser i disse som inspiration?
Ja da. Man kan ikke benægte disse bands betydning for den danske scene, og det er inspirerende, at de bliver ved. Selvfølgelig er de seje, om man hører dem eller ej. Der er i øvrigt god skrald på den nye med ’Posen.

I er godt på vej op af metal-stigen. Hvordan når I toppen og hvad kan vi forvente af jer som band, når I når derop?
Der er meget arbejde i at prøve at få succes med et band, så det er en stor motivationsfaktor, når det går opad. At se sine idéer og visioner spejlet i et taknemmeligt publikum giver energi til at blive ved.
Hvad toppen er, ved vi ikke, men vejen deropad er også sjov og givende. Vi arbejder p.t. på vores tredje album, som bliver rigtig stærkt, og forhåbentlig kan dette album sammen med hårdt arbejde hjælpe os skridtet videre til bl.a. flere tours i udlandet.
Længere oppe af stigen vil I opleve et band, der stadig brænder lige så meget for at levere et fedt show, som dengang man allernådigst spillede et floorshow for en kasse bajere og havde det for vildt over det!

Livløs spiller melodisk og dramatisk dødsmetal med udgangspunkt i den svenske skole. Inspirationen kommer nok fra blandt andre fra At The Gates og The Haunted, og knivskarpe riffs, tunge grooves og lækre guitarharmonier blandes til en sprængfarlig, men absolut ikke livløs cocktail. Traditionel amerikansk brutalitet følger nu også med i bagagen. Med deres nye forsanger, Niklas Lykke, har århusianerne fået lidt af en saltvandsindsprøjtning, hvilket de allerede her i 2019 har bevist flere gange rundt omkring på de danske spillesteder. Er du skeptisk, så tjek ”Rot & Ruin” ud, den første smagsprøve fra deres kommende album.

Det virker, som om de fem unge jyder arbejder på at bevise, at man kan lave medrivende dødsmetal, der lægger op til fest i pitten, mens man samtidig fokuserer på ikke bare at lire de sædvanlige og traditionelle Florida-riffs af. Livløs spiller teknisk, ofte med snørklede riffs og skæve rytmer, uden der dog går ottestrenget introspektiv lir i den. Men de bevarer fokus på solid sangskrivning og intens udførelse, hvilket man også kunne høre på deres generelt roste debutalbum fra 2017, Into Beyond (https://heavymetal.dk/anmeldelse/livloes-beyond).  Med lidt held får vi serveret noget af det nye materiale, der forventes at udkomme en gang i starten af 2020.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Den danske metalscene befinder sig i en meget spændende tid, og har de seneste år fået en form for opblomstring. Noget vi selv har kunne se og mærke i vores eget Aarhus-miljø. Vores umiddelbare fornemmelse er, at genren nationalt er blevet mere anerkendt og accepteret. Vi ser oftere genren uden for dens vante rammer og i mere komercielle kontekster, hvadend det er signings med store agenturer, optrædener på anerkendte festivaler, prisuddelinger, musikmagasiner, TV og radio etc. Interessen fra udlandet er også stigende, så scenen bærer uden tvivl på et internationalt potentiale, der sandsynligvis kun vokser sig større med årene.

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Den danske metalscene har god grobund for nyopstartede bands. Der er god hjælp at hente fra diverse fonde og organisationer: DMF, Koda, Promus, MXD og mange flere. Det betyder at der bliver produceret mere nyt musik i takt med at der opstår nye bands. Dette er også godt for miljøet omkring såsom merch-producenter, spirende managere og bookere m.m. I sidste ende giver det den internationale scene en større talentpulje af kunstnere og aktører at vælge imellem. Omvendt har fremgangen i det danske metalmiljø også åbnet op for at flere udenlandske artisters succes i Danmark. Når flere danske bands tager springet, og klarer sig godt i udlandet, gør det sig som oftest også gældende den anden vej rundt. Fordi det er tegn på, at der er vækst og gode vilkår i musikmiljøet.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Det er svært at sige noget generelt. Noget tyder på, at mange bands har fået ekstra blod på tanden netop pga. den vækst, som finder sted lige nu, og den interesse som både ind- og udland viser. Ambitionerne er store og kvaliteten er høj. Flere bands kan nok se nogle muligheder og et potentiale, som måske ikke var der for bare 10 år siden.

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Generelt går det jo rigtig godt for genren. Vores fornemmelse er, at de mere ekstreme subgenre som black, dødsmetal og lign. trives rigtig godt.

Hvordan har den danske metalscene ændret sig siden I startede (enten positivt/negativt)?
Scenen har nok ikke ændret sig så vanvittig meget, siden vi startede. Men hvis man skal tale om, hvad der karakteriserer ’den nye danske metalscene’: Musikalsk er scenen måske blevet mere eksperimenterende, og flere subgenrer er repræsenteret. Rent kulturelt er scenen måske blevet endnu mere åben netop pga. festivaler som Copenhell, der med sit bredtfavnende program taler til mange forskellige typer mennesker, men som stadig kan mødes om en fælles ting – fed tråd! Det vil vi uden tvivl betegne som en positiv udvikling.

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Det synes vi kun er dejligt at se. Så længe det ikke går ud over kvaliteten af festivalsformatet – men det tyder det ikke på. For festivallerne er godt besøgt – fra de helt små til de rigtig store! Det er et tydeligt bevis på den efterspørgsel, som vi kan mærke for tiden, og det viser os, hvor stort og loyalt et følge genren har, og hvor bredt den favner rent geografisk.

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Vi kendte til planerne, da de stadig var på tegnebrættet, og vi har lige siden set frem til festivalens offentliggørelse. At vi kunne få lov til at spille, og endda som et af hovednavnene, var selvfølgelig et kæmpe plus! Vi glæder os til at tage del i festivalen, og forhåbentlig være med til at gøre Copenhagen Metal Fests første år en succes!

Nogle af de deltagende bands på CMF har været tilstede på den danske metalscene i flere årtier. Ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed) og ser i disse som inspiration?
Artillery og Illdisposed er jo ikke til at komme udenom, når man nævner den danske metalscene. Bands som vi har kendt siden teenageårene, og som uden tvivl har inspireret os på den ene eller anden måde. Vi har stor respekt for dem som bands, individer og at de har holdt fanen højt så længe. Vi ser frem til deres shows!

I er godt på vej op af metal-stigen. Hvordan når I toppen og hvad kan vi forvente af jer som band, når I når derop?
Det går opad – men vi skal meget længere op! Vi er så privilegerede, at vi har nogle super dygtige og kompetente folk omkring os, der vil det her band lige så meget som os. Hvad sker der i øvrigt for det!? Dem tilsammen med en nøje udtænkt karriereplan og strategi, og de bedste fans man kan ønske sig, er vi sikre på, at vi nok skal nå vores mål. Men hvordan vi kommer derop, og hvad der venter os deroppe, det må tiden vise.