Årets Danske Håb 2024 - 2. pladsen

Aadanskeh

Årets Danske Håb 2024

2: KŌYA - FRAGMENTS

Post-rocken, metallen og hardcoren er bestemt scener, som i år har været i rivende udvikling her i vores egen lille andedam. Vi spærrede dog for alvor øjnene op, da Kōya smed debut ep'en Fragments ind ad brevsprækken i foråret. En dejlig voldsom og støjende sag, som vores anmelder blandt andet skrev: “Især lyder det, som om trommesættet er kommet i slem unåde, da bækken og trommer får leveret nogle ordentlige prygl, hvor hvert slag bidrager til forsøget på at aflive slagtøjet. Krydrer du dette med en bas, som fremstår usødet, rungende og forvrænget og godt fremme i lydbilledet sammen med en vokal, der har næsten samme intensitet som Victor Kaas (Eyes, LLNN), så er enheden et vellykket sammensurium og giver en kraftfuld sonisk knytnæve leveret i ansigtet” om. Og med deltagelse i dette års WOA Metal Battle og en booking på næste års When Copenhell Freezes Over, så skal Kōya nok få spredt de dundrende post-lydflader over det danske land i 2025.