Wolfmother by Morten Rygaard
Ulvetime i den jyske hovedstad
Den såkaldte Aarhus Festuge var startet, og Train bød denne tirsdag aften folk velkommen til en fest i rockens tegn. Det var blevet tid til australske Wolfmother, som med et nyt album i bagagen, skulle tænde op under det velmødte publikum. Koncerten havde været på tapetet længe, og selv om jeg synes, at Wolfmother er et udmærket band, så var jeg på forhånd ikke helt oppe at støde over aftenens koncert. Mine forventninger var ikke specielt høje, og selvom jeg havde fået fortalt mange positive ting om bandets shows m.m., så følte jeg lidt, at det var en smule uden for den genrekategori, som jeg normalt bevæger mig i. Men hold for helvede da lige de ulve i snor, for hold nu fast, hvor var der bid i den ulveflok!
Wolfmother
Hvem har lukket hunden ud? For det skal du have tak for!
Jeg nåede lige akkurat ind på Train, som aftenens opvarmningsband, The White Dominos, skulle til at takke af. Det stod klart med det samme, at det ville blive en pakket og varm koncertsal i aften, for fremmødet var enormt, og det var super fedt at se. Vejret havde vist sig fra sin pæne side, og der var en rigtig god stemning på sådan en kedelig tirsdag aften. Men kedelig, det blev den alligevel aldrig.
Klokken slog 21, og den australske trio fandt sin plads på scenen til stor jubel blandt de fremmødte. Tonerne til nummeret ”Dimension” blev slået an, og så blev man ellers bare sendt direkte i rockekstase. Publikum hoppede og rokkede frem og tilbage med armene hævet over hovedet, mens de hylede med på Andrew Stockdales ulvehyl. Det var et tændt band, som stod over for et ligeså tændt publikum, og de havde denne aften i sin hule hånd fra start. Nu skulle det bare blive spændende at se om de kunne holde niveauet hele koncerten igennem. Jeg stod for at anmelde deres seneste album ”Victorious”, så min research havde taget mig igennem bandet og deres medlemmer. Alligevel blev jeg overrasket over deres fantastiske fremtoning. De ligner jo alle sammen noget, der er hoppet ud af en Austin Powers-film, og hold nu op hvor det virker og får bare det hele til at gå op i en højere enhed. Man fanger sig selv i at skamme sig lidt over sin egen påklædning, for de tre herrer på scenen springer da fuldstændigt sexappealskalaen. ”Dem vil jeg være når jeg bliver stor!” kunne man fristes til at tænke, hvis det ikke var fordi, man for længst havde nået det stadie.
Efter den overbevisende start blev vi flået igennem ”New Moon Rising” og kæmpe hittet ”Woman”, og salen eksploderede. Det hele syntes næsten ikke at kunne blive bedre, og min skeptiske tilgang til denne aften blev kørt over af et gammelt folkevognsrugbrød med flower power ud over det hele. Setlisten bød på gamle, såvel som nye sange, samt alle de lækre klassikere. Deres energi på scenen var simpelthen formidabel! Deres kraftigt svedne vilddyr af en trommeslager og bassisten var simpelthen i en klasse for dem selv. Ikke nok med at skulle styre sin bas, skulle han også slå lidt på tangenterne på sit keyboard i ny og næ. Til det brugte han arme, ben, hoved og sågar fødderne. Han sprang op og ned fra det keyboard, så man til sidst blev nervøs for, om han skulle bryde igennem scenegulvet. Hold op en energi! Wauw!
Den ulv kan hyle!
Andrew (guitar, lead vocal) var også i en liga for sig selv. Nu har jeg aldrig oplevet dem live og kun hørt dem ganske begrænset på albums, og der er ingen tvivl om, at han har en flot stemme, men hold nu kæft, hvor synger den mand fantastisk! Det var virkelig en oplevelse, og jeg er sikker på, at det var sådan her man havde det, når man så Guns ’n’ Roses i deres spæde dage. Enestående! Han var heller ikke bleg for at udtrykke sin taknemmelighed over for publikum med et ”Tak” mellem numrene. Hvordan man ellers har det med det nye album, og sågar alle albums de har lavet, efter deres monster debutalbum, ja, så gjorde alle sangene sig virkelig godt live. Første single fra deres nye album ”Victorious” og ”Gipsy Caravan” blev også taget godt imod.
Setliste:
Dimension
New Moon Rising
Woman
White Unicorn
Apple Tree
Gipsy Caravan
Pyramid
How Many Times
Vagabond
White Feather
Love That You Give
Love Train
Cali Queen
Victorious
Colossal
Joker And The Thief
Forrygende aften
Det var en utrolig god aften, som selvfølgelig sluttede med den fantastiske ”Joker And The Thief”. Alt spillede bare, og der var intet at sætte en finger på for mit vedkommende. Da jeg aldrig har set Wolfmother før, ved jeg ikke om det hele bare var en walk in the park, men det virkede bestemt som om bandet havde en fest sammen med os. Jeg giver koncerten ni ulvekranier og glæder mig til forhåbentlig snart at se Wolfmother i Danmark igen.