Amorphis

Allerede ved første tone var det tydeligt, at den første koncert skulle ødelægges af lyden; konstant rumklang, elendig ekkolyd i højtalerne, som hang rundt omkring i den lukkede arena. Samtidig var scenen spøjst nok alt for stor til det seks mand store band, der helt forsvandt mellem udstyr, bannere og sceneudformning. På grund af de mange forhindringer i sceneopbygningen endte hele seancen med at være en eneforestilling for Amorphis, der aldrig rigtig nåede at få publikum med i spillet. Folk stod desværre alt for stille og fulgte slet ikke med i bandets performance, der endte med en uforløst forhåbning om en god oplevelse.

Det skal siges, at Amorphis gjorde et hæderligt forsøg, og det skal ikke stå dem til last, at deres musik forsvandt ud i intetheden i den knap halvt fyldte arena.

Sætliste:

1. Under the Red Cloud
2. Sacrifice
3. Hopeless Days
4. Bad Blood
5. Into Hiding
6. House of Sleep

6/10

Flogging Molly

De keltisk/irske helte fra Los Angeles har før været i Danmark uden nogen nævneværdig succes, men denne gang kunne man mærke, at Dave King var i hopla. Den igen alt for store scene krympede alle syv medlemmer sammen. Man skulle næsten stå allerforrest for at have en chance for at skille dem ud fra hinanden. Men musikken var der. Jokesene var der. Historierne om, at Dave stort set lige var stået op og havde monstertømmermænd, var der.

Bandet har seks albums bag sig, så i det henseende er der materiale nok at tage af. Vi fik en god gennemgang af bandets historie – lige fra ”Drunken Lullabies”, over en irsk version af Queens ”We Will Rock You”, forbi en sentimental version af ”If I Ever Leave This World Alive” til en afslutning ud over verdens have med ”The Seven Deadly Sins”.

Endnu en gang er det svært at komme uden om, at lyden i denne omgang var direkte elendig, og at der desværre ikke var gjort nok ud af at skabe de optimale betingelser for det band, der skulle optræde. Den udfordring havde Flogging Molly svært ved at tackle, og gennem hele koncerten var det svært at følge med i den tykke irske accent, mens der blev fortalt om de forskellige sange.

Sætliste:

1. The Hand of John Sullivan
2. Swagger
3. Selfish Man
4. Drunken Lullabies
5. The Worst Day Since Yesterday
6. Saints & Sinners
7. Life in a Tenement Square
8. Float
9. Devil’s Dance Floor
10. Crushed (m. ”We Will Rock You”-medley)
11. Salty Dog
12. If I Ever Leave This World Alive
13. What’s Left Of The Flag
14. The Seven Deadly Sins

7/10

Volbeat

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Ild. Pyroteknisk show. Gospelkor. Mikkel Kessler. LARS ULRICH! Det er bare nogle af de ting, vi som publikum blev trakteret med i aftenens show, der varede langt over to timer. Men… Jeg lader mig forhaste. Lad os lige skrue tiden lidt tilbage, til da Flogging Molly sluttede.

Hele aftenen havde vi kunnet set storskærme, kæmpe bannere og en scenekonstruktion, der viste, at i aften skulle der ske noget særligt. Dette særlige blev forstærket i håbet, da scenemedarbejderne begyndte at bygge en boksering ved scenekanten, der førte ud mellem publikum. Spændende. Samtidig blev et kæmpe banner hængt op i en konstruktion og ført ned fra loftet. Endnu mere spændende.

Og så gik lyset. Et brag lød. Banneret faldt ned, og vi var i gang på fuld smadder. Direkte ind i ”The Devi’s Bleeding Crown” lystigt fulgt af illustrationer på storskærmen. Lyden, siger du? Lige i skabet. Jo, bevares, sidder du oppe under taget, vil du opleve lyden som dårlig, men nede på gulvet var den lige, som den skal være. Som sagt varede koncerten i samfulde to timer og 15 min., så der var masser af tid til at opleve både et nyt nummer som ”The Everlasting”, en gammel kending fra det første album, ”Pool of Booze, Booze, Booza”, og ellers en god omgang blandet slik for resten af aftenen.

Der foregik så meget hen over de to timers spilletid, at det er svært at få det hele med. Hvordan skulle man kunne beskrive de mange sanseindtryk? Hvordan beskriver man bedst muligt, at der lige pludselig under ”Goodbye Forever” kommer et gospelkor ind på scenen og synger med? Hvordan illustrerer man bedst narrativt al den ild og pyroteknisk kunnen, der var lagt for dagen? Hvordan kan man overbevise jer læsere, der ikke var til stede, om, at deres lydmand fortjener en lønforhøjelse for sit arbejde?

Der var lagt op til en aften for hele familien, og hele familien var repræsenteret blandt publikum – lige fra battle veste til hr. og fru Danmark, der blot manglede kaffekopperne og slikskålen for at fuldende det besynderlige billede. Alligevel formåede de forskellige grupperinger at forenes; de skrålede sammen på ”For Evigt” med Johan Olsen og Mia Maja, dansede let rundt sammen med Mikkel Kessler under ”A Warrior’s Call” og headbangede med på ”Seal the Deal”. Der var virkelig musik for alle denne aften, der kom med et brat stop lige efter en medlevende omgang ”The Garden’s Tale”, hvor vi igen så Johan Olsen.

Men ak, en aften skal have en ende. Og for at citere en lille fyr: ”Nu har I oplevet mange gode minder, men selvfølgelig ingen jul uden overraskelse”. Nå, ja, helt jul var det jo ikke, men er du gal, en gave, der kom på banen. Ingen ringere end Lars Ulrich kom frem på scenen og viste, hvor skabet skulle stå, ved at spille med på ”Guitar Gangsters & Cadillac Blood”. Og når nu mr. Metallica var i huset, skulle vi trakteres med Volbeats version af ”Enter Sandman”.

”Perfekt aften?”, spørger du sikkert. Ikke helt, men vi er dæleme tæt på. Der var lige et par slips her og der med lyden, en enkelt glemt tekstlinje her og der og endda en sang, der skilte sig ud fra udvalget, som ødelagde flowet. Alt i alt ender jeg på ni kranier ud af ti, og jeg vil godt sige, at vi har fundet en kandidat til årets koncert. Volbeat kom. Volbeat så. Volbeat sejrede.

Sætliste:

1. The Devil’s Bleeding Crown
2. Heaven Nor Hell
3. Radio Girl
4. Lola Montez
5. Let it Burn (m. Mia Maja)
6. Doc Holiday
7. Michael Poulsen hygge-jam
8. Ring of Fire
9. Sad Man’s Tongue
10. 16 dollars
11. 7 shots (m. Mille Petrozza)
12. Fallen
13. Crowd surfer-konkurrence
14. Slaytan
15. Dead But Rising
16. Goodbye Forever (m. gospelkor)
17. Maybellene i Hofteholder
18. The Everlasting
19. For Evigt (m. Johan Olsen og Mia Maja)
20. Evelyn (m. Barney Greenway)
21. Lonesome Rider (Dedicated to Bodil)
22. Seal the Deal
23. The Garden’s Tale (m. Johan Olsen)
24. Guitar Gangers & Cadillac Blood (m. Lars Ulrich på trommer)
25. Enter Sandman
26. A Warrior’s Call (m. Mikkel Kessler på besøg)
27. Black Rose (m. Danko Jones)
28. Pool of Booze, Booze, Booza
29. Still Counting

 

9/10