Så blev det Københavns tur til at tage imod det folkekære rockband Volbeat. Med sig havde de, som også var tilfældet i Herning, de to opvarmningsbands Crobot og Airbourne. Scenen var sat i et fuldstændigt udsolgt Forum, så rammerne til en festlig aften var i hvert fald til stede. Om det så blev den store oplevelse, er der nok lige så mange meninger om, som der var mennesker til stede denne torsdag aften.
Crobot (support)
Amerikanske Crobot var første band på scenen, og selvom salen knapt var halvt fyldt, gik bandet friskt til sagen og leverede en underholdende og fangende performance, hvor især bassisten var en oplevelse af de helt store. Han gik helt ind i sig selv og så flere gange ud, som om der kun var hans bas og ham selv i hans lille univers. Spille kunne han og resten af bandet også, og de leverede en ganske fornuftig opvarmning til et tyndt publikum, som tydeligvis ikke havde den store interesse i denne form for musik. Der var desværre lidt knas med lyden, så musikken virkede hul og uden bund. En rigtig kedelig detalje, som var med til at fjerne lidt af oplevelsen ved at opleve Crobot live.
Airbourne (support)
Andet band på scenen var det australske rockband Airbourne, som senest fik topkarakterer, da de gæstede Odense i sommer. Et band, som altid leverer en energifyldig og hæsblæsende oplevelse live gik på scenen, og nu var salen vel fyldt 2/3 op, men selvom bandet gav den alt, hvad den kunne trække, fik de aldrig rigtigt fat i publikum. Om musikstilen ikke faldt i publikums smag, eller om det var den helt forfærdelige lyd, som gjorde udslaget vides ikke, men sikkert var det, at Airbourne gav den hele armen med deres klassiske liveshow, hvor dåser bliver smadret mod hovedet, øl bliver kastet ud til publikum og en helt igennem fantastisk energiudladning fra scenekanten.
Forsangeren forsøgte flere gange at få publikum med, men der var kun ganske få, der var klar på en fest oppe foran scenen, så det løb ud i sandet, hver gang han forsøgte sig. Ingen tvivl om, at Airbourne fortjener en meget bedre lyd og måske et publikum, der er klar til en gang australsk rock and roll, for ingen af delene var til stede i Forum denne aften.
Volbeat
Så blev det endelig tid til aftenens hovednavn, og til lyden af Motörheads “Born To Raise Hell” gik de danske giganter på scenen til en helt fyldt sal på Frederiksberg. Volbeat startede koncerten med nummeret ”The Devil's Bleeding Crown”. Om man kan lide den nye skive eller ej, så var der en del numre fra netop denne, og selvom den har fået meget kritik blandt metalfans, så må man sige, at numrene var ganske gode live, og når man så kiggede på det fremmødte publikum, ja, så var der nok ikke mange ”ægte” metalheads at spore der. Så valget af numre faldt nok i god jord hos de fleste.
Micheal Poulsen annoncerede under koncerten, at han havde fået en form for halsbetændelse, men havde valgt at gennemføre koncerten på trods af det, en udmelding, som tog kegler blandt publikum. Bandet var ganske levende på scenen, og især Rob Caggiano på guitaren leverede et sublimt stykke arbejde denne aften, hvor hans riffs sad lige i skabet.
Lyden var heldigvis blevet en del bedre end under de to opvarmningsbands, men helt god tror jeg aldrig den bliver i den store betonhal, som Forum i bund og grund er.
Skulle man sige mere om koncerten, så skulle det være, at man kunne dele koncerten op i to dele, for sådan cirka midtvejs fik vi besøg at selveste Mark “Barney” Greenway fra Napalm Death. Han kom forbi for at fremføre nummeret ”Evelyn” sammen med Volbeat. Netop denne sang gjorde nok, at rigtig mange af de fremmødte publikummer stod med åben mund og gloede mistroisk på scenen, mens vi fik en fantastisk fremførsel af netop dette nummer. Det var ligesom startskuddet til, at resten af koncerten virkede en smule mere tung, og vi, der er til lidt mere metal end radiorock, kunne læne os tilbage og nyde resten af koncerten. Især det sidste ekstranummer ”Still Counting” sad lige i skabet og satte ligesom trumf på en ganske fornuftig koncert, der heldigvis blev meget mere end bare en gang sødsuppe.
Volbeat kan, når de vil, spille en gang fed rock/metal, men når de kun går efter at please deres brede publikum, ja, så går det desværre tit galt. Men denne aften blev det hverken det ene eller det andet men en god blanding, så alle kunne gå hjem uden at være utilfreds. Skulle jeg smide en sidste kommentar på koncerten, så skulle det nok være, at jeg i den grad mangler noget fra den første skive. Der er så mange fede numre, og det er simpelthen en mindre skandale, at vi ikke fik et nummer som ”Pool Of Booze”.