Seed Of Heresy

“Vi er halvgamle mænd, vi spiller så hurtigt, vi kan, og vi gør alt for at spille død.”

Ordene kommer fra scenen, da Seed Of Heresy var godt i gang med deres koncert. Og ja, jeg kan kun give dem ret. Og med tre så erfarne musikere som de tre herrer; Rasmus Henriksen (guitar og vokal), Jonas Møller (bass) og Bent Nyeng (trommer), er det bestemt ikke et grønt band, der står på scenen. Deres baggrund ligger blandt andet i Crocell, Panzerchrist, Adversary og Demolition, Inc.! Med det sagt slipper de ikke for lidt lydproblemer i starten, hvilket bevirker, at de desværre kommer lidt sent i gang, men det holder dem bestemt ikke fra at få dét maksimale ud af det. Som Rasmus selv siger det, er det deres fjerde koncert, så lidt knas kan ikke helt undgås. De får spillet sig gennem fire ud af fem planlagte numre, dog ikke uden, at trommen også skal drille lidt, men med en omgang solid growl af den dybe slags, overrasker det nystartede band faktisk yderst positivt. Bassisten sørgede for, at publikum var med, og at der var gang i scenen under deres optræden. Lidt bonus info er, at alt, hvad bandet har udgivet, ligger på deres side, www.seedofheresy.com til fri afbenyttelse af folk, så det er bare med at komme i gang med at hente det, hvis man lyster.

7/10

Iron Fire

Det første af aftenens større bands var Iron Fire. Og skønt det er et af Danmarks store bands, har jeg desværre ikke stiftet bekendtskab med det før. Det var tydeligt, at der var nogle inkarnerede Iron Fire-fans blandt publikum, og de havde en fest, da bandet trådte på scenen. Og ja, det var egentlig meget fedt. Gunnar Olsson tæskede løs på trommerne, og det er med fuld forståelse, at han er kendt for sit hårdtslående tempo, for er du sindssyg, de får slag de kasser. Det fungerede ret godt, men desværre bliver det hele lidt trivielt efter tre-fire numre. Ikke dårligt, men det blev lidt en sammenblanding af for meget det samme igen og igen, og jeg savnede et par overraskelser.

Forsanger, Martin Steene havde følgende at sige om deres optræden: ” Jamen det var da super hyggeligt, vi havde dog store problemer med udstyr før og under koncerten men bortset fra det var det helt kanon. Lidt kort set men sådan er det jo på festival shows. Alt i alt en fin oplevelse af et godt planlagt arrangement.”

8/10

Infernal War

Aftenens overraskelse for mit vedkommende og bestemt en positiv en af slagsen var Infernal War. Allerede mens bandet gjorde sig klar på scenen, var der hvisken blandt publikum om, at nu kom der dælme bas og trommer for alle pengene. Og ja, tak, det skal jeg da love for! Det var polsk metal, når det er bedst. Ikke nok med, at samtlige medlemmer i Infernal War ser ud som om, de mener det, de laver, ser de grumme ud og skaber en stemning af brutalitet, som fanger publikum. Der gik heller ikke længe, før de første blandt publikum begyndte at danne moshpit, og så var festen i gang. Herr Warcrimer trak en hård og tung koncert i land med sine growlende og dybe tekster, og man kunne tydeligt se, at her var tale om et af de bands, der tiltrak publikum. Bandet selv så ud til at nyde at stå på scenen, og skønt de også havde en smule bøvl med lyden, tror jeg bestemt ikke, det er sidste gang, de besøger Danmark, selvom førstehåndsindtrykket af vores lille land måske ikke var det bedste. Selve interaktionen med publikum kunne dog godt have været bedre, da der ikke var nogen direkte kontakt ud til de fremmødte foran scenen, andet end en hurtig introduktion til de forskellige numre der blev spillet.

8/10

Blood Red Throne

I aften var første gang jeg så disse mænd live, og det glemmer jeg bestemt ikke foreløbigt. Festivalens bedste koncert for mig, personligt. Trods lidt knasende bøvl med lyden, tæskede Blood Red Throne os igennem en fænomenal koncert. Der stod ikke et hoved stille, og Bolt havde en fest med publikum. Specielt når han prøvede at snakke dansk ganske, ganske langsomt, så vi bedre kunne forstå, hvad der blev sagt. Den mand har humor. Det samme kan siges om den ene guitarist, Ivan, han var et tilløbsstykke i sig selv, for hold da op, hvor blev der kælet for guitaren og publikum. Halvvejs under koncerten valgte de to herrer da også at komme med deres egen version af Johnny Cash-nummeret “Folsom Prison Blues”. På den anden side af Bolt stod Død og Ole Bent og sørgede for, at musikken blev holdt stramt og tordnede ud over den danske metalscene i Viborg, alle bakket op af Bolsø på trommer. Alt i alt en perfekt afslutning på fredagens program.

10/10

Livløs

"En kort og intens omgang". De ord brugte drengene fra Livløs, da du skulle beskrive deres kommende optræden få timer inden koncerten. Og ja det blev det. Med en god blanding af de efterhånden kendte numre som Sheets og Passenger og nyere numre som den fængede Sickest of seeds og Before the flood, der nok skal gå hen og blive Livløs klassikere.  Man forstår udmærket hvorfor netop dette band når ud over scenekanten, for man kan tydeligt mærke at de 5 århusianske drenge mener det de laver, det er passioneret og det er aggressivt og vigtigst af alt så er publikum med dem. På fortrinsvis kort tid har Livløs etableret sig fra et lille band fra det østjyske, til et band man gerne ser på festivaler og til koncerter rundt omkring. Personligt ser jeg frem til et gensyn med dem til Royal Metal Festival i Århus.

 

8/10

King Of Asgard

King of Asgard, så ved man, bare på navnet, at det indbyder til dødsmetal blandet med vikinger. Og ja, det gjorde det i den grad. Med lange skæg, langt hår og en solid sanger i Karl Beckmann, var scenen ligesom sat. Og de skuffede bestemt ikke. Der var solidt metal fra start til slut. Publikum havde en fest, og det lignede, at King of Asgard havde det samme. Der blev i hvert fald skålet ivrigt med publikum under koncerten. Bonus er at Jonas (Bass) har sagt ja til et interview omkring deres kommende skive, hvilket vil komme snarest.

9/10

Morgoth

Det er tysk, det er død, og det er fra 80'erne. Det er opskriften på en solid omgang tungmetal af den bedste skuffe. Og det var også præcis, hvad Paletten i Viborg fik denne lørdag aften. At det ikke var de store festivalers scener som Wackens og Graspops, de stod på, så ikke ud til at gøre dem noget. De var der for at spille død, og publikum var der for at høre død. Og de leverede en fantastisk koncert. Dybt, tungt og brutalt fra første strofe. Selvom Jagger småarrogant pointerede for den yngre del af publikum, at en del af deres repertoire kom fra dengang, man stadig købte kassettebånd, var publikum ligeglade. De var mødt op for at få deres hoveder tæsket igennem. Og det sørgede Speedy da i den grad for. Han havde nærmest en kamp med sine trommer om, hvor hårdt han kunne slå, før de gav efter. Heldigvis vandt trommerne, og Speedy kunne give los. Det var smukt og poetisk og samtidigt mørkt og tungt. En perfekt døds-cocktail.

10/10

Artillery

En af de bedste thrashguitarister, Danmark kan præstere, en velspillende bassist, en vildtslående trommeslager, endnu en guitarist med styr på akkorderne og en frontmand, som synger ligeså fantastisk, som han ser ud. De er Artillery anno 2017 på Viborg Metal Festival. Desværre var en del af publikum allerede gået, da bandet gik på, men forsangeren, Michael, sørgede for, at der blev kræset lidt om det publikum, som fortsat holdt gang i Paletten. Bandet havde fået hjælp udefra af Anders Gyldenøhr (Hatesphere), da Josh (trommeslager) havde været så uheldig at brække en tå og først kommer til at sparke til stortrommen igen engang i april. Der var kun brugt to øvegange til sættet, men med en mand, der ved, hvordan man skal håndtere en stik, gik det skam ganske fint. Der var god stemning, grin på scenen og overskud til at joke lidt, når lyden ikke helt ville samarbejde. Derudover blev der trykket hænder og krammet med publikum, da Michael valgte at hoppe ned fra scenen og løbe ud til første række af publikum, for dernæst at skynde sig op og gribe mikrofonen til endnu en omgang skønsangs-thrash i det jyske.

8/10