Twilight Force

Mødet med Sir Lancelot og hans følge

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til aftenens første band, svenske Twilight Force, da jeg ikke kendte dem særligt godt i forvejen. De er stadig et rimeligt nyt band med kun to udgivelser bag sig: Debuten ”Tales Of Ancient Prophecies” fra 2014 og deres seneste udgivelse ”Heroes Of Mighty Magic”, der udkom i august i år. Jeg hørte naturligvis sidstnævnte, da den udkom og var umiddelbart begejstret gennem de første par numre. Herefter blev det simpelthen for meget Disney-inspireret – selv for én som mig, der ellers er stor fan af både Disney, power, fantasy, drager og hvad, der ellers hører ind under disse kategorier. Jeg forventede derfor, at jeg ligeledes ville være fyldt op med magiske historier rimeligt hurtigt til aftenens koncert, men der blev jeg alligevel taget ved næsen.

Det var desværre en noget sølle forsamling, der var mødt op til en magisk aften i power metallens tegn. Pumpehusets store sal var knapt nok halvt fuld, da de første storladne toner varslede Twilight Forces entré. Til gengæld emmede det tilstedeværende publikum af forventning, hvilket faktisk skabte en god stemning, allerede inden koncerten var gået rigtig i gang. Det var derfor heller ikke de store anstrengelser, der skulle til, for at få publikum op i gear. Det er med fuld opbakning fra publikum, at bandet entrerer scenen i deres ikoniske kostumer og med det samme er det som om, jeg befinder mig i en anden verden. En magisk verden fyldt med drager, elvere og andre fantastiske ting. Meget kan man sige om Twilight Force og deres Disney-esque symfoniske power metal, men de kan ikke beskyldes for en halvhjertet indsats. Nogen vil måske mene, at det bliver en tand for fjollet, når guitaristen er klædt ud som elver - eller måske fe? Han havde i hvert fald spidse ører!Forsangeren var iført rød kappe og bar på et sværd i sit bælte, men ærligt talt synes jeg, det er fedt og modigt at være så gennemført power metal. Der er ingen smalle steder i selskab med Twilight Force, og backdrop'et er naturligvis afbilledet med drager og scenen udsmykket med en vandrestav i ægte Gandalf-stil.

Ja, kort sagt, rammerne var i hvert fald sat. Bandet startede solidt ud med ”Battle Of Arcane Might”, en klar favorit fra det nye album. Det er et lækkert, storslået nummer med et catchy, melodisk omkvæd, som det meste af den halvtomme sal skrålede med på. Heldigvis, for det var ikke meget af forsanger Chrileons ellers flotte vokal, vi kunne høre i starten af koncerten. Mikrofonenlyden var for lav, hvilket dog heldigvis blev rettet, så Chrileon selv kunne være med på fællessangen. Herefter fulgte ”Forest Of Destiny” og ”Enchanted Dragon Of Wisdom” fra det første album. Klassisk power metal uden helt så meget ”sparkly” Disney-lyd, så i min optik var det en perfekt sammensat setliste. Publikum fik lidt godt blandet fra begge albums og bandet spillede fænomenalt. Frontmand Chrileon havde et stort smil på hele koncerten i gennem og lod sig bestemt ikke mærke af, at de nok har spillet for større folkeskarer før. Efter at have spillet en række af de bedste numre fra ”Heroes Of Mighty Magic”, blandt andre anbefalelsesværdige ”Flight Of The Sapphire Dragon”, sluttede Twilight Force af med et par af de gamle hits - så at sige - ”Gates Of Glory” og ”The Power Of The Ancient Force”. Sådan skal den power metal skæres! Udover lidt problemer med mikrofonen i starten var det virkelig en god koncert, hvor enhver der har en lille rollespiller eller et legebarn gemt i maven, helt sikkert vil blive suget ind i Twilight Forces magiske verden og blive der et godt stykke tid. For mig fungerede svenskerne i hvert fald bedre live end på plade.

7/10

Sonata Arctica

Fra fantasy til techno

Efter den solide opvarmning er salen kommet rigtigt i power-humør og emmer af forventning til Sonata Arctica. Det er en mere ydmyg fremtoning bandet har, i forhold til Twilight Forces yderst fantasifulde udklædning. Frontmand Tony Kakko har dog medbragt sig en mikrofon pyntet med LED-lys, der tager mig tilbage til 90'ernes technofase, hvor alle skulle gå i skriggrønne bukser med snore på – eller var det kun sådan til halbal i Sønderjylland? Heldigvis spillede Sonata Arctica ikke techno, men i stedet deres velkomponerede power metal-ballader. Koncerten var et led i deres verdensomspændende tour med deres nyeste album The Ninth Hour, hvilket setlisten også bar præg af. De startede ud med to numre fra den nye plade, ”Closer To An Animal” efterfulgt af ”Life”. Begge numre er i den bedre ende fra The Ninth Hour, men har i min optik slet ikke samme appel som nogle af de gamle numre, fx ”Letter To Dana” og ”Full Moon” fra debutalbummet Ecliptica eller ”Abandoned, Pleased, Brainwashed, Exploited” fra Winterhearts Guild. Disse numre fik dog også lov til at komme frem i lyset, og det var en glædelig overraskelse, at The Ninth Hour ikke havde overtaget hele aftenen. Personligt synes jeg nemlig ikke, at det nye album har nogen super stærke numre og at høre dem live ændrede ikke mit syn herpå. Den mere progressive retning, Sonata Arctica har taget er ikke min stil, ligesom deres langsommere tempo ikke klæder dem. Jeg savner i høj grad det gamle Sonata Arctica, der bare har så meget mere... power (no pun intended)!

 

Det fik vi heldigvis også en masse af og hold op, hvor gik salen amok, da ”Full Moon” og ”The Power Of One” blev spillet. Det lød som om, den halvtomme sal var fyldt til randen. Stemningen blev i det hele taget kun bedre, og der var ingen tvivl om, at Sonata Arctica var i topform. Det var min første koncert med bandet, men jeg har hørt, at Tony Kakko tidligere har haft problemer med sin vokal under liveoptrædener – det var der i hvert fald ingen spor af denne aften.

7/10