Scamp: Opvarmningsbandet i aften var de locale rødder fra Scamp, og de var tændte fra start. Uden bassist og med en trommeslager gemt af vejen helt til højre på scenen grundet pladsmangel, gav Scamp den gas for de fremmødte. Med god energi og en didgeridoo leverede de en mere end godkendt indsats. Højdepunktet for mig var det brilliante nummer A Familiar Word, der virkeligt fortjener at komme ud til et større publikum end der var på Train under opvarmningen.
Machine Head: Præcis klokken 21 bliver lyset slukket og Machine Heads intro blev spillet. Et par minutter senere går de på scenen til enorm jubel fra det nu propfyldte Train. Koncerten bliver sparket godt og gundigt igang med frontmand Rob Flynns ord: "Are you ready to lose your minds?" og det fantastiske nummer Imperium. Som et lynnedslag rammer det publikum og moshpitten går amok. "It’s time to headbang like it was 1986" råber Flynn og sparker derfter Ten Ton Hammer igang. Bandet virker rigtig glade for at stå på scenen, og præsenterer, efter Beautiful Mourning, et nummer de aldrig har spillet live før, nemlig nummeret Down To None. Det blev taget vel imod af publikum og efter sangen takkede Flynn publikum for at have gjort det nummer til "A part of Machine Head history. Skål motherfuckers skål". "Are you ready for a fast one?" Det var publikum og således forsikret spillede Machine Head Aesthetics Of Hate. Det nummer har de skrevet som svar på den konservative hjemmeside i USA, The Iconoclast, og deres svinske beskyldinger om at Dimebag Darrel selv var skyld i sin død, da han var en hadsk og ond person. Passagerne " I hope you burn in Hell" og "May the hand of God strike you down" bliver skrålet så højt af det århusianske publikum, at det er ligefør man tror bagmændene bag “The Iconoclast" kan høre det hjemme i bibelbæltet, i USA. Efter klassikeren Old og nyklassikeren Bulldozer, er det blevet tid til at skrue ned for tempoet med The Burning Red. Det bliver dog skruet gevaldigt op igen med Seasons Wither og Train eksploderer igen. Rob Flynn har tid til at joke med bassist Adam Duce, og alt virker til at være i skønneste orden mellem dem igen. Der er også tid til at smide rom & cola-drinks ud til publikum, og i tredje forsøg er der endelig en der griber det (nu ret tomme) glas. Publikum elsker Machine Head og kærligheden gengældes af bandet. Machnie-Fucking-Head, Machnie-Fucking-Head lyder det igen og igen fra publikum op mod det storsmilende band. "We palyed in Hultsfred, Sweden at the Sonisphere festival, and I gotta say that you guys are louder and have a whole lot more heart, than those guys. SKÅL MOTHERFUCKERS SKÅL!!!" brøler Flynn ud til publikum og fortsætter "you sure drink better than the swedes" da han bliver besvaret af hundredevis af løftede ølglas. En stor del af disse glas ligger efter koncerten smadret på gulvet og flere folk har blødende sår på hænder, arme og ben. Man kan undre sig over hvad Train tænker på når de sælger flaskeøl og rigtige glas til folk på sådan en koncert. Der er ikke rigtigt noget sted at gøre af dem når de er tomme, så folk sætter dem på gulvet hvor de bliver sparket til og knust. Det kan vel ikke være så svært at få øllet hældt op i plastikkrus? På scenen spiller Flynn og den altid hårdtarbejdende tromemtæsker Dave McClain 30 sekunder af et Merciful Fate nummer, men det får åbenbart ikke den modtagelse de havde forventet, for Flynn siger:"If you guys don’t know Merciful Fate, then go out and buy them right now" Derefter spiller de Halo og publikum går grassat i mosh-pit, crowdsurfing og sing-a-long. Et stort nummer og et af aftenens højdepunkter, bedømt på publikkens respons. Den bliver efterfulgt af Struck A Nerve fra The More Things Change, et album der ikke har solgt særligt godt, men som alligevel får 3 numre spillet i Århus i aften. Efter dette nummer forlader Machine Head scenen, men kommer naturligvis tilbage efter et passende stykke tid og efter flere Machine-Fucking-Head chants fra publikum. Ekstranumrene består af Descend The Shades Of Night, til stor skuffelse for min sidemand der nu synes der har været for mange stille numre (det var aftenens andet stille nummer), og så naturligvis det overjordiske Davidian. "SO FUCKING HEAVY!!" siger Flynn midt i nummeret og det er der vist ingen der ikke kan give ham ret i. En helt igennem fantastisk koncert hvor helhedsindtrykket end ikke kunne skæmmes af de håbløse udgangsforhold man har på Train. Én dør åben, og køen for at komme ud af den bliver ledt ind i garderobekøen således at det tager urimeligt lang tid at komme ud derfra. Dette skal på ingen måde trække ned i Machine Heads karakter. Jeg manglede et par numre i en ellers fejlfri koncert. Fejlfri performance ihvertfald. Lyden kunne have været bedre til tider, men det var små skønhedsfejl. 8 ud af 10 kranier får Machine Head for denne dejlige aften i Fucking Arhys!
Setliste:
Imperium – Through The Ashes Of Empires Ten Ton Hammer – The More Things Change Beutiful Mourning – The Blackening Down To None – The More Things Change Aesthetics Of Hate – The Blackening Old – Burn My Eyes Bulldozer - Supercharger The Burning Red – The Burning Red Seasons Wither - Through The Ashes Of Empires Halo – The Blackening Struck A Nerve – The More Things Change
Ekstra Numre:
Descend The Shades Of Night - Through The Ashes Of Empires Davidian – Burn My Eyes