Vi ankom desværre så sent til The Rock af vi ikke fik set, det for mig helt ukendte band, Lyfthrasyr! Om vi i den forbindelse var gået glip af noget må svæve hen i det uvisse. Ihvertfald nåede vi på plads, da Aborted gik på til min store overraskelse, for jeg havde bestemt forventet at rækkefølgen var en lidt anden end det viste sig at være, denne klamme efterårsdag i Oktober! Efter en kort lydprøve og nogle få minutters finjustering af lyden i det første nummer, viste Aborted sig fra deres bedste side med et ultra tight show, der var spækket med hæsblæsende tempo, tons tungt groove og masser af catchyness. Aborted's særprægede stil, med hurtige blastbeats og tunge thrash elementer gik rent hjem og man kunne ikke andet end frydes over at der stadig kan leveres legendariske dødsmetal-koncerte i den grad som Aborted gjorde det. Vi kom godt omkring de fleste Aborted udgivelser med klassiske numre fra det nye udspil "Slaughter 6 Apparatus", forgængeren "The Archaic Abattoir" og en ultra brutale "Goremageddon". Det hele leveret i en ultra tight helhed og en lyd, der sparkede The Rock ud på et sted mellem død og ødelæggelse. Ingen tvivl om at Aborted har sparket sig ind i den absolutte elite af europæiske deathmetalbands...
Derefter var det blevet tid til det jeg havde forventet som aftenens hovednavn, nemlig Kataklysm, der gæstede København for anden gang i år. Og ganske som den første gang var der også denne gang dømt klassiker på klassiker og jeg nævner i flæng "Like Angels Are Weeping (The Dark)", "Let Them Burn", "The Ambassador Of Pain", "The Resurrected", "As I Slither", "Serenity In Fire", "1999:6661:2000", "Crippled & Broken", "Manipulator Of Souls" osv osv... Også denne gang blev det hele leveret med fed lyd, stil, og svine tight. Grydebanker Max Duhamel virkede mere oplagt denne gang og hoppede ikke over hvor gæredet er lavest, som jeg syntes at han gjorde på Stengande 30 tidligere i år. Alt i alt var det bare en rigtig fed dødsaften på The Rock!
Sidste navn denne aften var polske Behemoth, der leverede ufortyndet polsk brutalitet med masser af ultra hurtige blastbeats. Men efter de fede oplevelser med Aborted og Kataklysm var der ikke meget at hente hos Behemoth - ingen tvivl om at de spiller uhyggeligt hurtigt og sindsygt tight, men de formår ikke at leverer den samme groove og den catchyness som både Aborted og Katklysm lige smidt i ansigtet på os, så vi nåede ikke at se hele koncerten til ende, da vi alligevel ikke syntes at Behemoth helt levede op til deres supportbands! Men som sagt var det en herlig brutal dødsaften på The Rock!!!