En stormfuld oktober aften, hvor pøblen skulle ind at se tilbagekomsten af Østkyst Hustlers, tilbød BETA2300 en aften med Ghost Iris. Oprindeligt skulle det have været et dobbelt-feature med Cold Black også, men på grund af sygdom måtte de aflyse. Derfor blev der set frem til en aften, hvor hovednavnet enten kunne vælge at spille et normalt sæt eller give publikum en oplevelse uden lige, inden de drog ud på deres asiatiske tour.
Ghost Iris
I og med, at vi kun blev trakteret med ét band, var der en anderledes stemning end normalt. Det blev annonceret, at bandet ville gå på ca. 21.30, og alligevel var der en afslappet stemning, som om folk ikke helt troede på, at de ville gå på til tiden. Det gjorde de heller ikke. BETA er et lille sted og kan fremstå meget mørkt, også med loftsbelysningen tændt, og derfor kan det være svært at se, hvem eller hvad der rumsterer på scenen, hvilket bidrog til den afslappede og lettere mystiske stemning.
Pludselig var der folk med instrumenter på scenen. Og alligevel var der ingen reaktion fra publikum. Man skulle tro, folk ville trække mod scenen på det her tidspunkt, men nej. Personerne på scenen forlod dog også scenen igen; det lod ikke til at være bandet. Alligevel plejer der at komme en forventning om, at der snart sker noget, når der har været nogen ude at prøve instrumenterne, og folk ville så trække mod scenen, men et hurtigt kig ud i baren viste, at folk stadig stod og småsnakkede derude.
Nu skete der noget. Belysningen blev dæmpet til et næsten fuldt mørke, folk kom på scenen, fik instrumenter spændt på og introen sat i gang. Nu begyndte festen, og nu skulle Ghost Iris vise, hvad de kom for at lave. Og det gik ikke stille for sig fra starten. Folk var stadig ved at indfinde sig i salen, da der blev kaldt til crowdsurfing i den ene side af scenen. Guitaristen Niklas ville ud at surfe, mens han spillede. Publikum trådte til.
Slag i slag gik det gennem sættet, mens metalcoren blev præsenteret på den fineste vis af Ghost Iris, med forsangeren Jesper som en mindre springloppe på scenen. Han var vitterligt overalt og havde en forbindelse med publikum, som sjældent er set. Der var endda tid til at kalde en enkelt tilskuer ud, som var kommet helt fra England for at se dem, inden vi rejste videre i det omfattende sæt, der gav os oplevelser fra begge albums. Vi fik sågar besøg af Mie Due fra Run Before Grace på den lidt mere stille ”Detached”.
Det, der dog flere gange ødelagde oplevelsen af koncerten, var desværre Jespers stemme, som flere gange lød meget skinger, når han sang rene vokaler. Når han holdt sig til growl-delen, fungerede det rigtigt godt, men det blev ødelagt, når han forsøgte sig med skønsang, og det være sig selvom, at musikken fungerede godt. Der var lidt mumlen efter koncerten fra det lille publikum om, at det godt nok var højt, og kom man lidt for langt ud i siden, blev lyden for skæv, og det ødelagde lidt oplevelsen. Men er det ikke at forvente ved alle koncerter?
Middelmådig oplevelse
Jeg tror, alle, der havde fået at vide, at Cold Black havde aflyst, havde forventet en lidt større oplevelse, selvom der blev kastet merchandise ud til sidst, og huset gyngede af de mange hop. Det virkede ikke, som om at Ghost Iris havde taget det til sig, at de var aftenens eneste band, og de dermed skulle give lidt ekstra. Det var desværre en standardkoncert uden noget ekstra for de rammer, der var til rådighed. Jeg kan derfor ikke ende på mere end seks kranier. Det er småting, der skiller, men de småting kunne sagtens have været bragt ind i showet.