Fotograf: Peter Troest - Gatecreeper

Gatecreeper

Pumpehuset, København V

Køen slanger sig fra indgangen og hele vejen op til porten ved det gamle vandværk i hjertet af København. Det er mørkt, temperaturen er lav, men værst af alt: Det er mandag. De mange mennesker, der står og venter, taler forventningsfuldt om gode og dårlige koncertoplevelser. Det summer af spænding. Både Enforced, 200 Stab Wounds og aftenens hovednavn, Gatecreeper, har givet koncerter på dansk jord før, men bliver det bedre end sidst? Der er ingen tvivl om, at de tre bands er kendt for deres vilde energi og buldrende death metal. Men får de lov til at indfri det på sådan en råkold mandag aften … Og får de mon hævn for tidligere danske koncerter med lydsvigt og dårlig planlægning? Hvad alle disse mennesker endnu ikke ved, er, at kaos vil ramme dem. På godt og ondt.

Enforced

Enforced

Der er kun gået en halv time, efter dørene blev åbnet, og Enforced går på som de første. Det er tydeligt i Pumpehusets kæmpe kranhal, at ikke alle er kommet ind endnu. En tynd stribe af mennesker foran scenen tager imod den altid energiske frontmand Knox Colby. Den samme energi havde han også med på scenen i sommer til Copenhell. Men der blev han udsat for det værste, der kan ske … Al lyd satte ud. Enforced fortsatte derfor for fuld energi og døve øren, og de fik sig en rigtig svær start på den koncert. Og som koncertgænger er der ikke noget mere akavet at overvære.

Heldigvis får Enforced en bedre start i aften, hvor de lægger ud med en håndfuld numre fra deres spritnye EP: A Leap Into the Dark. De få tilhørere, der er til stede, har vist ikke hørt den, eller også er de mandagstrætte, for Knox Colby råber ad alle: ”Wake up, motherfuckers!” Med fagter og fistbumps prøver han at holde folks energi oppe, og det bliver da også til flere forsøg på circlepits uden den store succes. Og da frontmanden holder mikrofonstativet op til fællessang, sker det igen … Mikrofonens lyd svinder, og i resten af settet er Knox Colby slet ikke fremme i lydbilledet som resten af bandet. På scenen står Enforced ellers på linje og viser sig som en stærk enhed, men det kan desværre ikke længere høres i kransalen. Og det er virkelig ærgerligt, for nu lukker de op for posen med gamle numre fra det eminente album War Remains.  

Enforced leverer et højintenst, men også ultrakort sæt. Til stor skuffelse for alle de fans, der har stået i kø udenfor Pumpehuset, mens musikken spillede. Så da koncerten slutter, er kransalen en sur-sød blanding af superglade fans, der kom ind i tide, og de fans, der er rasende over, at de ikke nåede at høre noget. Det bliver derfor spændende, om aftenens næste navn kan hjælpe på folks humør …

6/10

200 Stab Wounds

200 Stab Wounds

Badet i blodrødt lys går 200 Stab Wounds på scenen. En velvalgt farve, da de er et band, der er kendt for deres horror-metal, der giver mindelser om Cannibal Corpse. Bare kig på albumcoveret til dette års udgivelse, Manual Manic Procedures, der viser en gore-fyldt tegning af en obduktion i fuld gang! For små otte måneder siden spillede bandet i Pumpehuset, da de var opvarmning for Cattle Decapitation. En storartet koncertaften, som tydeligvis har trukket mange koncertgængere tilbage i håbet om en gentagelse. 

De fire herrer fra Cleveland ser slet ikke så farlige ud, som deres musik ellers indikerer. De er nogle cool fyre, hvis stil oser af 80’ernes speed metal-scene, og forsangeren, Steve Buhl, har da også taget en T-shirt på, der hylder pionererne i tyske Destruction. Og så er der guitaristen Raymond MacDonald, der med stoisk ro og vælde giver os lysten til at få et varmt kram af ham. Snart omslutter de hele salen med death metal, der bliver spillet med fuld fart på dobbeltpedalerne, og en bas, der flår bunden ud af dig. Modsat Enforced bevæger 200 Stab Wounds sig noget mere rundt på scenen. Bassisten, Ezra Cook, puster og pruster under nye numre som ”Gross Abuse”, ”Parricide” og ”Skin Milk” fra det tre år gamle album Slave to the Scalpel. Nu kommer der for alvor gang i nogle seriøse circlepits, der i kombination med crowdsurfing bliver skæbnesvangre for flere af dem, der tager en tur på bølgen af menneskehænder. Ben stikker lige op i vejret, og Pumpehuset er på den anden ende.

200 Stab Wounds spiller med en autoritet og begejstring, der smitter. Det er overvældende og imponerende. Majestætisk! Og kronen på værket er dræbernummeret ”Itty Bitty Pieces”, der dolker os med skarpe guitarer og spidse trommer. Og i front er der et monster af en growler. Det er uhyggelig godt, og det er lige før, man tror, at det her band kommer til at overskygge aftenens hovednavn. Men det vil vise sig …

8/10

Gatecreeper

Gatecreeper

Uhyggen fortsætter, for der er dømt neongrønne kranier på forstærkerne og en gyserintro, mens Gatecreeper indfinder sig i mørket på scenen. Da der kommer fuldt lys på, toner kvintetten fra Arizona frem og sætter gang i ”Oblivion” fra Dark Superstition. Et album, der fik hele otte kranier hos os tidligere på året. Gatecreeper spillede på Copenhell i 2022, men var blevet presset ind i programmet mellem Death to All og Iron Maiden. Det var superærgerlig planlægning, for de leverede en forrygende koncert, der burde have fået meget mere fokus. Men nu er de tilbage i Danmark og parat til at tiltrække sig al opmærksomhed. Man lægger da også hurtigt mærke til forsangeren, Chase H. Mason, der er iført høj energi og hurtigbriller.  Og han lægger ikke noget af det fra sig i løbet af hele koncerten! 

”Caught in the Treads”, “Flesh Habit” og ”Dead Star” tonser afsted, mens der opfordres til fælles-hop i salen. Et oppustet kondom svæver hen over den massive pit, mens halvnøgne mennesker kaster sig ud fra scenen. Blandt publikum begynder man at brokke sig over de mange folk på scenen. ”They’ve overstayed their welcome”, udbryder en tilrejsende koncertgænger. Men det synes Gatecreeper ikke, for de inviterer endnu flere op, og det festligste kaos opstår på Pumpehusets scene. Der danses skulder ved skulder og gives venlige skaller. Mandagsfesten er i fuld gang!

Man savner, at ”Superstitious Vision” bliver spillet live, for det er noget af det mest catchy og groovy metal, der er hørt i år. Men Gatecreeper formår alligevel at holde dampen oppe med materiale fra deres otte år gamle debutalbum. Og pludselig er det hele slut, og vi bliver sendt ud af salen til den skøre musik fra ”The Chicken Dance”. Sikke en fest, vi har haft!

7/10

Der var kaos i Pumpehuset denne mandag aften. På godt og ondt. Folk kom ikke ind til koncertstart, Enforced fik ikke den musikalske hævn, de fortjente, på grund af lyden. 200 Stab Wounds overstrålede alt og alle, og Gatecreeper gav os en vild start på ugen. Ja, det var kaos på godt og ondt!