Dropkick Murphys tilbage i DK i storform!
For de læsere der ikke kender til Massachussetsbandet Dropkick Murphys, så er vi et skridt væk fra den hårde metal og over i punkrock genren med stærke elementer i irish folk. Dannet tilbage i ’96, opkaldt efter John Murphy, som havde øgenavnet "Dropkick" efter en karriere indenfor wrestling, hvor hans speciale var et flyvende spark. Er man bekendt med Tv2-Zulu programmet Comedy Fight Club, så er det Dropkick Murphys der leverede introen til programmet.
Bandet besøgte København tilbage i januar 2013, hvor de sammen med Frank Turner og danske Skullclub lagde Store Vega ned til en total udsolgt koncert. En fantastisk koncert, som undertegnede overværede med stor glæde. Nu gæster de så Amager Bio, godt og vel halvandet år senere og jeg må sige, at jeg forventer en fest uden lige. Ærgerligt det ikke var lagt en fredag eller lørdag. Overraskende nok, så var der ikke udsolgt denne aften, hvilket jeg ikke helt forstår.
Bandet gik på kl. 22.20 efter at The Gov’nors havde varmet publikum op. Desværre nåede jeg kun selv at overvære opvarmningsbandets sidste 10 min, men at bedømme ud fra stemningen blandt publikum så havde de gjort deres arbejde ganske godt. Folk var klar!
Og folk havde ikke ventet forgæves, for Dropkick Murphys var i højeste gear da de kom på scenen. Et gear der ikke blev pillet meget ved i løbet af hele koncerten. Et højt tempo og et udvalg af sange der fik alle i stemning. Bandet lagde ud med deres klassiske starter The Boys Are Back, tilbage fra deres nyeste album og som altid, var forsanger Al Barr helt ude ved publikum
Herefter gik bandet videre til Black Velvet Band, et nummer tilbage fra Blackout fra ’03 med fuld fart. Dette satte gang i flere moshpits og crowdsurfing. Dejligt at mærke, at publikum var tændt og klar til at feste med bandet og denne energi steg kun mere og mere som koncerten skred frem.
Nu blev tempoet så sat en smule ned, eftersom bandet gav publikum nummeret Don’t Tear us Apart, dog stærkt efterfuldt af Going Out In Style som næsten fik Amager Bio til at koge over. Halvdelen af publikum på gulvet var deltagende i et kæmpe moshpit af glade dansende mennesker, både kvinder og mænd. Dernæst fik vi serveret numre som Which Side Are You On?, Prisoner’s Song, Bastards on Parade og My Hero hvorefter bandet gav publikum en rigtig sing’along i form af The Wild Rover. Jeg tror ikke jeg opdagede en eneste blandt publikum, som ikke sang med og det skal siges, at dette ikke kun skyldes nummeret i sig selv, men lige så meget bandet. Det er længe siden, at jeg har oplevet en så intens kontakt med publikum som i aften. Ubeskriveligt fedt og at nummeret så blev erstattet med intet ringere end kæmpehittet Johnny, I Hardly Knew Ya gjorde blot det hele endnu mere gennemført. For satan en fest! Bandet vendte tilbage til farten og fyrrede op under The Walking Dead fra deres nok mest succesfulde album The Warriors Code, hvorefter de smed endnu en sing’along afsted i form af Jimmy Collins Wake efterfuldt af Vengeance og Deeds Not Words samt Fields of Athenry.
Jeg kunne blive ved med at liste det ene fantastiske nummer op efter det andet. Bandets setliste var intet mindre end fantastisk og jeg hørte ikke en eneste der var skuffet blandt publikum og sammenlignet med oplevelsen i Store Vega, så var dette en tand bedre (hvilket jeg havde svært ved at se muligt inden koncerten) Afslutningsvis tillod bandet, som de ligeså gjorde i Store Vega, at alle kvinderne kom op på scenen til Kiss Me, Im Shitfaced, en rigtig tøsepleaser, som virker hver gang. Herefter var dørene åbne og der var plads på scenen til både kvinder og mænd. Igen må jeg sige, at dette er et fantastisk move fra Dropkick Murphys side. Dette skaber en unik følelse af, at man fester med bandet og ikke blot er et publikum og ligeledes beviser det, at ingen af bandmedlemmerne har en skygge af stjernenøkker. Genialt træk. Kan ikke give bandet andet end topkarakter for denne fantastiske oplevelse.
Tak for festen Murphys! Vend snart tilbage igen. Danmark er klar og dommen for aftenens festlige oplevelse kan ikke være andet end; 10/10.
