Der var lagt op til en episk aften i Koncerthuset, men trods de næsten perfekte omstændigheder blev det næsten for meget af det gode.
Komplekst og ambitiøst
Amerikanske Dream Theater er på Europa-turne rundt i kontinentets største koncertsale - en bedrift der synes ligeså storladen og ambitiøs som albummet der turneres med - og det var da også en imponerende setting til en postapokalyptisk futuristisk prog-musical, som bandet præsenterede denne råkolde tirsdag aften. En fantastisk flot scene klædt med imponerende storskærme som baggrund og hele dynen placeret centralt i et udsolgt Koncerthuset - kan man forestille sig flottere og mere passende omgivelser til en aften med Dream Theater?
Højere, vildere, større, flottere…
For små to måneder siden udgav amerikanske Dream Theater konceptalbummet The Astonishing; et fyldigt værk af et dobbeltalbum der på ikke helt almindelig vis er en prog metal opera, der tikker ind på den gode side af de to timer. “Et vanvittigt komplekst og ufatteligt ambitiøst værk” var nogle af de ord der blev brugt om prog-veteranernes mastodontiske album, der som ingen andre konceptalbums kræver så enorme mængder koncentration, indlevelse og ikke mindst tid.
Heavymetal.dk kvitterede med 8 kranier for en plade der, hvis man er fan af bandet, er noget af det tætteste vi kommer på et mesterværk - er man derimod ikke fan skal man holde sig langt væk. Derfor var undertegnede kender - uden at være superfan og selvsagt mere end almindeligt spændt inden Dream Theaters opførelse af The Astonishing i DR's Koncerthuset.
Yderst veloplagte og fokuserede, gik de fem amerikanere på scenen og sparkede en ret så flot aften i gang. Efter de instrumentale “Descent of the NOMACS” og “Dystopian Overture”, der introducerer det gigantiske værk, var det frontmand James LaBrie der styrede slagets gang. Mens historien foldede sig ud gennem flotte animationer på scenens baggrundsskærme, kastede manden med det brede register sig ud i at synge samtlige af de stemmer som figurerer i The Astonishing – præcis som på pladen. Og lad det være sagt med det samme: Dream Theater er fuldstændig fænomenalt fantastiske musikere! Sjældent har jeg bevidnet et band spille så fuldkommen vanvittig godt live. Nyest ankomne medlem, trommeslager Mike Mangini, var i særklasse og viste stort spillehumør og næsten manisk overskud, men også resten af bandet fik The Astonishing til at lyde fuldstændig som på pladen. Hertil skal det da også nævnes, at Koncerthuset har en blændende smuk akustik og bedre lyd skal man i det hele taget lede længe efter. Eneste anke herfra, er at lyden næsten var for høj den første halve times tid, idet at detaljer fra både guitar og bas var lidt svære at få skilt ad i skyggen af resten af musikken. Det er i særdeleshed af afgørende karakter, når vi snakker om folk som mesterlige John Petrucci og Johnny Myung, det er jo blandt andet deres individuelle ekvilibristiske kvaliteter vi kommer for at høre.
Der kom dog styr på det ret hurtigt, så det rent visuelt og auditivt blev en fantastisk oplevelse - The Astonishing blev opført med alt den pomp og pragt som den på det yderst krævende dobbeltalbum er blevet født med. Men hvad der umiddelbart undrer overordentligt meget er, at når man som et så stort band som Dream Theater vælger at tage på en så stort anlagt turne med så stort et album i ryggen, hvorfor hulen er man så ikke gået “all in” og medbragt et kor og nogle strygere, som det er tilfældet på albummet? Gennem pladens 34 numre er det bagvedliggende symfoniorkester og det dertilhørende fyldige kor af ret så afgørende betydning for helhedsoplevelsen, men denne aften i en fænomenal og majestætisk koncertsal, som mere end sagtens kunnet have kaperet fem strygere og et lille kor, havde man valgt et fesent ipad-styret backtrack… For fanden Dream Theater, det er sgu ikke helt gennemtænkt!
Alt andet lige kom koncerten, ganske ligesom pladen, stilsikkert og selvbevidst i mål. Trods lidt skjulte gab og skulen ned på urskiverne fra selv de mest dedikerede følgere, kan man ikke løbe fra at Dream Theater er i en klasse for sig; meget få bands kan levere af samme kaliber som Petrucci, Labrie, Myung, Rudess og Mangini gjorde denne aften - imponerende professionalisme!
For meget af det gode
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de af bandets hardcore fans der mødte frem denne aften på Amager, havde en fantastisk oplevelse. Men det ændrer ikke på den opfattelse denne anmelder har, om at The Astonishing - trods sit imponerende indhold og format - er for stort, langt og omfattende et værk for os andre dødelige, der bare gerne ville nyde en aften i selskab med Dream Theater og deres kundskaber. Det blev, underligt nok, faktisk for meget af det gode; For meget perfektionisme, for meget storladenhed og for meget velspillet musik, trods de utroligt smukke visuelle og auditive rammer, der næppe kunne have været mere perfekte til lige netop dette band.
Hvis Dream Theater en anden god gang medbringer et kor og et mindre strygerorkester til de imponerende omgivelser i DR Koncerthuset og ganske uden noget koncept smider en klassisk “Best of”-koncert, vel at mærke med samme mindset som denne tirsdag aften, så smider jeg uden tvivl ti kranier efter dem - for det må være opskriften på den perfekte koncert med prog-veteranerne. Men med så store ambitioner som bandet har med The Astonishing, var det hele lige en anelse for meget af det gode, og hvad kunne have været blev aldrig så godt som man havde håbet...