Gamle helte og førsteklasses dødsmetalfest
Denne anmelder skulle søndag d. 22. marts til Death DTA koncert i Amager Bio, og som kæmpe fan af Chuck og co. igennem cirka 25 år glædede denne anmelder sig meget. For nok er legenden bag Deaths i alt 7 albums, Chuck Schuldiner ikke længere boende i denne verden, men med et lineup udelukkende bestående af tidligere bandmedlemmer (med eneste undtagelse af forsanger / guitarist Max Phelps fra Cynic) samt et imponerende bagkatalog af velskrevne nyklassikere, var der lagt op til en førsteklasses dødsmetal-fest af format.
Værre blev det ikke af, at min all time metal bashelt, Steve Digiorgio (Autopsy, Sadus, Iced Earth, Testament) på denne tour skulle stå for rytmesektionen sammen med min all time metal trommehelt, Gene Hoglan, og til de stort anlagte soloer og komplicerede metalriffs havde de, udover førnævnte Max Phelps, også Bobby Koelbe, der sammen med Chuck er krediteret for guitararbejdet på den tyve år gamle Symbolic, som hele touren var koncentreret om.
Loudblast - solid death thrash uden de store armbevægelser
Det tre bands store program til trods, så det ud til at tidsplanen ville holde, for allerede kort efter, vi kom ind, gik først Loudblast på scenen. Jeg kan huske at have hørt dem en del i mine teenager år, men i årene imellem nu og dengang havde de faktisk været ikke eksisterende i min bevidsthed, og jeg håbede derfor på et glædeligt gensyn. Og Loudblast leverede da også en gang rimelig solid old school death thrash metal dog med en mangel på de helt store armbevægelser. Til deres forsvar skal det siges, at Amager Bio på daværende tidspunkt var temmelig tom, for da først publikum begyndte at dukke op, kom der også tilsvarende mere liv i de franske thrash pionerer.
Abysmal Dawn - stilsikker opvarmning med tonstunge riffs og lynhurtige passager
Lidt mere interessant blev det, da tech death metal rockerne i Abysmal Dawn gik i gang. Jeg var ikke i forvejen særlig bekendt med bandet, men med i alt fire udgivede albums, burde der være rigeligt med numre at tage fat på. Og amerikanerne fyrede den max af på bedste death metal manér med alt hvad der hører sig til genren af tonstunge riffs og lynhurtige passager kombineret med aggressive growls og generelt velspil, og jeg er overbevist om, at de nok skal finde frem til min Spotify playliste ved nærmest givne lejlighed.
Death DTA – ingen metaltræthed trods sidste koncert på touren
Aftenens ubestridte hovednavn var selvfølgelig Death DTA, og denne aften var samtidig sidste koncert på deres Europa tour. Dette kan til tider resultere i en lidt tam og uoplagt optræden, men der var bestemt ikke nogen form for metaltræthed at spore i de erfarne dødskrigere, og især Steve Digiorgio virkede mere opsat på at give os valuta for pengene, end jeg nogensinde har oplevet ham før i live-henseender. For allerede få sange inde i det næsten 20 sange lange sæt stod det klart, hvem der i virkeligheden var aftenens midtpunkt, og glædeligvis viste Chucks egentlige erstatning, Max Phelps intet tegn på bitterhed over at skulle give plads til Steve og hans elskede seksstrengede båndløse bas, som han med rette i øvrigt har valgt at kalde Thor. For med en ufattelig teknik og et til alle tider musikalsk nærvær pustede makkerparret Steve og Thor nyt liv i samtlige Death klassikere i en sådan grad, at resten af bandet nærmest fremstod mere eller mindre som biroller i en ellers stort opsat Hollywood remake.
Udmattet zombie på jagt efter et sted at sove
Anonymt blev det dog heldigvis aldrig for hverken trommeslager Gene Hoglan og guitarist Bobby Koelbe, der begge leverede præstationer langt over gennemsnittet, men en smule skuffende var dog Max Phelps lidt robotagtige indsats. Chuck Schuldiner var ikke typen, der kastede sig rundt på scenen, til dette var han øjensynligt alt for travlt beskæftiget, men hvor Chucks musiske personlighed syntes stor nok til at kunne oplyse Wembley Stadion, mindede Max mest af alt om en lidt udmattet zombie på jagt efter et sted at sove. Han lignede Chuck, han sang som Chuck, og han spillede sit shit, som han skulle (guitarsoloerne undtaget), og alligevel fik man mest af alt en fornemmelse af en fyr, der langt hellere ville være andetsteds end Amager Bio på denne søndag aften.
Ro i metalmaven trods Massacres fravær og forsangers mentale ditto
Phelps mentale fravær kunne dog ingenlunde fordærve den samlede oplevelse, og da Death DTA definitivt sluttede braget af med Chucks nok allerstørste klassiker, ”Pull The Plug”, lettede taget, og samtlige af koncertens deltagere kunne herefter gå hjem med ro i metalmaven og et stort smil på læben.
Death bliver det selvfølgelig aldrig uden Chuck, men de fire fuldvoksne drenge leverede lige præcist dén mængde nostalgi og musikalske overskud, som vi alle havde håbet på. Og selv om Massacre måtte forlade touren, efter sigende fordi Massacres guitarist og tidligere Death medlem, Rick Rozz og Death DTAs manager, Eric Grief ragede uklare med hinanden (igen!), havde det heldigvis ingen effekt i det store hele udover prisnedslag i merchandisen og forlænget spilletid fra Death, der i alt trykkede den af i 90 minutter. Jeg sender derfor 8 store kranier i Death DTAs retning.
Amager Bio sætliste
- The Philosopher
- Leprosy / Left To Die
- Suicide Machine
- Overactive Imagination
- Trapped In A Corner
- 1000 Eyes
- Without Judgement
- Spiritual Healing / Within The Mind
- Lack Of Comprehension
- Flattening Of Emotions
- Symbolic
- Zero Tolerance
- Bite The Pain
- Zombie Ritual / Baptized In Blood
- Crystal Mountain
- Pull The Plug
En stor tak skal i øvrigt lyde til David Kosteljanetz og Metalized for godt samarbejde i forbindelse med Death DTAs sætliste.
Kommentarer (4)
Jesper
Vrøvl!
Citat: "Og selv om Massacre måtte forlade touren, efter sigende fordi Massacres guitarist og tidligere Death medlem, Rick Rozz og Death DTAs manager, Eric Grief ragede uklare med hinanden (igen!)"
Det er da det værste gang vrøvl jeg længe har hørt (og det siger sgu ikke så lidt). Massacre forlod touren allerede i usa, da bandet slet og ret gik i opløsning og det er sgu på ingen måde Eric Griefs skyld. Det ville være passende at have styr på sine fakta inden man poster det på nettet og spreder unødvendige rygter!
Stig Nyeng
Tidligere anmelder
Indlæg: 3
Citat er fra pålidelig kilde...
Kære sure mand og metal buddy.
Jeg er ked af, at min anmeldelse tager så hårdt på dig, men glad for at det faktisk er det værste vrøvl, du længe har hørt. Så er du nok blevet skånet for en del gennem årene, eller også er du bare ikke særlig gammel.
Med hensyn til kommentaren, kan det udmærket være, at du har ret. Jeg har det dog fra, hvad jeg mener er en yderst troværdig kilde, og hvis du slæber mig i retten for min rygtespredning, skal jeg gerne afsløre dennes identitet. Indtil da må du bare have i mente, at jeg rent faktisk skriver "efter sigende", fordi jeg havde hørt det fra min pålidelige kilde, men ikke fra førstehånd.
Til sidst vil jeg gerne slå fast, at jeg på intet tidspunkt har bebrejdet Eric Grief for skylden. Faktisk fortæller min kilde, at det var Rick Rozz, der svinede Eric til, og dermed blev Massacre taget af plakaten. Men skulle jeg skrive alt dette, forsvandt fokus ligesom fra anmeldelsen, og det kan vi jo heller ikke have.
Håber det er svar nok. Ellers må du jo skrive tilbage...
Jesper
Kilde
Hold da op...lidt kritik kan åbenbart være hårdt. Og så er man åbenbart ikke særlig gammel fordi man støder på meget vrøvl på internettet...så har jeg hørt det med.
Jeg påpeger heller ikke at du giver Eric skylden, men det er dog et faktum, at Massacre er gået i opløsning og derfor ikke spiller med på touren i Europa. Om de ikke ville være på plakaten, hvis de stadig eksisterede pga den påståede konflikt skal jeg ikke gøre mig klog på, men når du nærmest skriver det som et faktum som alle burde have kendskab til burde du redegøre lidt mere for din kilde/påstand. Især når den officielle udmelding skyldes bandets opløsning. Noget både bandet, bookere og folkene bag DTA bekræfter.
Stig Nyeng
Tidligere anmelder
Indlæg: 3
!
Hej igen.
Altså først og fremmest er jeg stor fan af kritik og synes ingenlunde, at det er hårdt at modtage. Men når du skriver, at det er noget af det værste vrøvl, du har hørt, bevidner det jo ikke ligefrem, at du har læst særlig meget vrøvl på nettet, selv om du netop påpeger dette, og derfor kommenterede jeg på, hvad jeg tænkte måtte være aldersbetinget. Der er nemlig rimelig meget vrøvl på nettet hele tiden, og meget af det synes langt værre end min kommentar om Eric og Massacre, især eftersom kilden, jeg har "rygterne" fra, burde være mere end velinformeret trods alle mulige offentlige statements. Jeg indrømmer blankt, at det kunne være fint med en bedre redegørelse i forhold til den påståede konflikt, men jeg gider altså ikke at indblande min kilde, såfremt det ikke er nødvendigt, og derfor skrev jeg faktisk også "efter sigende" i stedet for at angive det som et faktum.
Når det så er sagt, har jeg som tidligere nævnt kæmpe respekt for din viden og synes i øvrigt, at det er fantastisk, at du giver dit besyv med i forhold til det, jeg skriver. Men når du begynder at blive spydig, må du nødvendigvis forberede dig på lidt spydig tilbagemelding.
Det synes klart og tydeligt, at du er kæmpe Death fan; det er jeg også, så lad os dog glæde os over det fantastiske band, som Death var og er i stedet for at kaste med mudder efter hinanden. Vi er et i forvejen ret lille samfund, og der er vel ingen grund til at blive gale over en anmeldelse, lige meget hvem der har ret.