Copenhell - Jinjer

Refshaleøen, København K

18. juni 2022

• Headliner: Jinjer

Officiel vurdering: 8/10

Jinjer leverede en koncert på Hades med utroligt højt teknisk niveau. Showet var primært båret frem af forsanger Tatianas smukke vokal og frembrusende adfærd – man kunne godt have ønsket sig lidt mere spræl fra resten af holdet også.

Kan Jinjer mon leve op til hypen?

Jinjer har spillet melodisk metalcore med et twist siden 2009. Deres popularitet eksploderede for et par år siden, da live-videoen til ”Pisces” udkom, og der kom et væld af reaction videos til den. Hvis du ikke har set den, så må du have boet under en sten – men finten i videoen er i hvert fald kontrasten mellem Tatiana Shmayluks vokal, når hun synger clean og så til hendes growl. Begge dele lyder forrygende, og skiftene lyder helt naturlige og uanstrengte. Men uanset internethypen, så var de nu endelig klar til at indtage Hades på dette års Copenhell.

Smukke cleans og øretævegrowls

Jinjer kom energisk fra start på Hades, der var så tætpakket, som jeg så under hele festivalen. Publikum stod tæt fra hallen til Helviti, og de var alle klar på at få en core-lussing – og det leverede de ukrainske musikere gerne. De lagde ud med ”Call Me a Symbol” og ”On the Top”, der fra starten fyrede godt op for både pit og crowdsurfing.

Bandet spillede umanerligt tight og overbevisende – og særligt Ulasevich bag tønderne var on fire. Det samme kan jeg desværre ikke sige om selve showdelen af koncerten. For her synes jeg nemlig, at der manglede lidt power og udadvendthed. Tatiana gjorde alt, hvad hun kunne, for at få publikum med og italesatte bl.a. også den igangværende krig i hjemlandet – men resten af bandet forholdt sig mestendels stillestående og med meget lidt interaktion med publikum. Det må da også have været en mærkelig oplevelse at rejse fra hjemlandet i denne tid og spille store koncerter. Men de måtte da godt have foregivet en lyst til at stå på scenen, især publikums begejstring taget i betragtning.

Da Tatiana (endelig) introducerede os for ”Pisces”, var det tydeligt et nummer, som folk havde ventet på. Måske en del af publikum var der på grund af netop det nummers hype – måske synes folk tilfældigvis bare, at det nummer er federe end de andre. Der var i hvert fald pludselig fuld fokus og en del mere skrål-med energi i publikum end i resten af sættet. På trods af bandets 4 albumudgivelser, så savnede jeg nok lidt flere bangers. Flere helt gennemførte numre, der kan give modspil til de tæsk ”Pisces” udleverer.

Jinjer, Jinjer, Jinjer

Sættet leveredes hele vejen igennem på overbevisende manér og uden nogen slinger i valsen. Det lød supergodt, og Tatianas vokal var lige så overbevisende live som på plade. Måske blev man lige revet endnu mere med netop af den årsag. Hendes vokale præstation var forrygende – og selvom man godt kendte til hendes talent på forhånd, så var det stadig en fryd at opleve det live. Det blev næsten et Tatiana & Co-show, for hun brugte en masse krudt på at fyre energien op på scenen, men hun var desværre alene om det. Når musikken leveres så overbevisende, så kunne man godt ønske sig, at der kommer lidt mere performance ind hos resten af bandet. Det lod publikum sig dog ikke anfægte af denne aften, for de var med hele vejen igennem.