Volbeat
Med mindre man har ligget i koma de sidste mange uger, har man ikke kunne undgå at vide, at Volbeat er på trapperne med den længe ventet opfølger til, ”The Stength/The Sound/The Songs”. Jeg fik en snak med Michael Poulsen om blandt andet negre med bomuldshår, gå-på-mod og selvfølgelig det nye album, ”Rock The Rebel/Metal The Devil”.
Spændevidden fremstår jo denne gang meget mere stærk, hvilket jeg jo selv sætter stor pris på, da jeg fandt stilen på debuten en smule ensporet. Har der været et større pres på den her gang?
Der er ingen tvivl om at der har været et stort pres fremme denne her gang, og så er der måske røget noget mere stædighed henover. Da vi lavede den første plade, var der ligesom ikke noget at leve op til. Men også det at jeg skrev så mange sange til den første plade, har været med til at gøre mig til en bedre sangskriver. Jeg synes også produktionen er bedre her på to’eren, og selvom det stadig er Jacob Hansen som har produceret, synes jeg også han er vokset som producer. Der er en meget god balance mellem det rock og metal denne her gang. Jeg skulle også selv føle at det var de helt rigtige numre der kommer med, og jeg har vel droppet omkring en 12-13 sange til den her plade…
Hvilket bringer mig frem til at "Rock The Rebel…" virker mere intens end debuten, som måske var lidt for lang. Nu er der skåret bedre ind til benet!
Det vil jeg også give dig ret i, men hvorfor vi valgte femten sange på den første, var fordi vi simpelthen havde så meget materiale, og vi følte at de fem numre man kunne have gemt til toeren, ville have blevet for gamle. For nogens vedkommende var det superfedt med den lange spilletid, fordi de ikke kunne få nok, og andre ligesom dig, kunne måske godt have ønsket den fire numre kortere. Personligt synes jeg også det er bedre med en spilletid på omkring fyrre minutter, og det er da også med til at gøre den nye mere intens.
Grunden til den lange spilletid på "The Strength/The Sound/The Songs", er måske også fordi I netop havde for øje at I ville tage ud og spille en del, og så er det jo rart at have noget materiale at vælge imellem!?
Jo, men altså... vi har jo været aktive på landevejen, og det har også gjort at jeg har siddet og fået mange idéer i bussen, som enten er blevet gemt på min diktafon eller mobiltelefon, og så har jeg kunne tage det med hjem og sidde og leget videre med det. Da vi turnerede havde jeg også sådan en lille Marshall forstærker siddende i mit bælte, og så kunne jeg gå rundt med den og skrive nogle sange. Der er jo alligevel nogle timer hvor man render rundt og laver ingenting, hvor man kun kan enten æde eller drikke bajere, og da jeg ikke drikker før efter showet, ja så brugte jeg tiden på at skrive sange.
Det sidste års tid har jo været helt fantastisk for Jer, både live mæssigt og den generelle modtagelse af "The Strength/The Sound/The Songs". Har I overhovedet haft tid til at nyde den megen opmærksomhed, eller har der hele tiden været andre praktiske ting der skulle ordnes/arrangeres? Tænker blandt andet på at I jo havde et job i Tyskland lige efter Roskilde – det havde da ellers været fedt lige at få festet igennem herhjemme oven på lige netop dét succes show der!?
Nu er det sådan at jeg nyder det vi laver, og det gør de andre i bandet også, og det er blandt andet frugten af hårdt arbejde, som har givet os nogle rigtig flotte resultater. Uden arbejde var vi ikke nået nogen steder, så det er noget med at have den der balance hvor man acceptere at arbejdet er en vigtig del af det, men også nyde det arbejde, selvom det nogen gange kan være utroligt stressende og slidende. Der skal laves noget for tingene, men jeg synes vi har været gode til at være taknemmelige for de ting der er sket, og vi bruger meget tid på at snakke med de folk som hjælper os, og på vores lyttere og fans. Vi kommer altid ned efter en koncert og snakker med folk, og det er lige nøjagtigt det øjeblik hvor man nyder de ting der sker omkring én. Den der kontakt med vores lyttere eller fans… Men der er også nogle timer hjemme hvor jeg har slukket for mobiltelefonen og computeren, og prøver at geare min hjerne over på nogle andre ting. Jeg føler det er helt op til sig selv rent psykisk, og finde den balance med at kunne nyde tingene, samtidig med at arbejde hårdt. Der er da dage der er mindre sjove end andre, men sådan er det jo med alt type arbejde. Men vi mødes da også en gang imellem i bandet og får os en god røvfuld øl, og hvor vi snakker om alle de ting der er sket. Vi er meget taknemmelige, og tager absolut intet for givet.
Siden Dominus debuten "View To The Dim", og frem til nu, har du gennemgået en stor udvikling med din stemme. Har du på noget tidspunkt taget undervisning, eller er det kun eget slid under bruseren?
Jeg har aldrig fået undervisning i hverken guitar eller sang, og har heller aldrig haft lysten til at skulle lære det andre steder fra. Jeg har bare været stædig og haft en masse gå-på-mod, og troen på at man kan hvad man vil. Hvor der er en vilje er der også resultater, og med tiden har jeg heldigvis fået opbygget en stemme som mange synes fungerer ganske glimrende, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har lagt mange timer i det, men det har været af ren kærlighed til musikken.
Det er jo en ret kraftfuld vokal du har, står du og øver derhjemme?
Det hele kommer ud nede i øvelokalet, for hvis jeg skulle rende rundt og synge sådan derhjemme, så tror jeg sgu det ville ringe på døren hvert femte sekund, og mine naboer ville bede mig om at holde min fucking kæft. Så når jeg sidder og skriver musik derhjemme, så sidder jeg faktisk bare og små nynner lidt. Så nej, jeg synger faktisk slet ikke herhjemme, det sker kun i øvelokalet.
For ligesom at blive i vokaltekniker, har du været forbi det typiske dødsbrøl, og siden hen er både James Hetfield, Kieth Caputo, Elvis, Danzig blevet nævnt som enten inspirations kilder, eller kunstnere hvis stemme man også kunne fristes til at sige, du havde luret et par tricks af. På "Sad Mans Tonque"(fra"Rock The Rebel/Metal The Devil") er der en god sjat Johnny Cash henover… Kunne man forstille sig på et tidspunkt, at Volbeat indspillede en deciderede blues, hvor du så ville lyde som en blind neger med bomulshår?
Hehehe.. Jamen det ved man aldrig. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at når vi en dag skal til at lave en 3’er, så får jeg også nogle finurlige idéer til den, og det kan være jeg pludselig forvandler mig til en halvfed neger med kruset hår, ingen tænder og en rusten stemme… det kan nemt ske.
Det har været vigtigt for mig at vi denne gang lidt holdte stilen fra debuten, men samtidig med at vi tilførte nogen andre ting, blandt andet den der Cash ting, banjo, slide guitar og Johan Olsen fra Magtens Korridorer, der medvirker på "Gardens Tale". Når så det tredje udspil engang kommer, jamen, så kan det da godt være vi bryder ud i en blues. Der kommer i hvert fald til at ske noget ekstra ordinært, på én eller anden måde.
I video’en kunne I så passende sidde på en veranda, iført overalls og stråhat!
Jeg vil ikke håbe vi kommer ud på sådan et skråplan, for så tror jeg sgu vi har tabt tråden
Appropos video, en sådan har I jo lige fået lavet til "Gardens Tale". Fortæl lidt om den!?
Jeg møder Johan første gang inde i Vega til Steppeulve prisen, hvor vi fandt ud af vi havde hinandens albums, og på den måde røg vi i en meget god kontakt, og der var en god kemi. Da jeg så sidder hjemme og skriver "Gardens Tale" hører jeg pludselig Johans stemme inde i mit hoved, og jeg ringer til Johan og hører om han er interesseret. Så han kom i øvelokalet og blev meget rørt over nummeret, og jeg viste ham de danske tekster. Det virkede lige med det samme. Han tog med over til Jacob Hansen, og efter en tår af sin Whisky så sad den sgu bare lige i sporet. Vi tænkte at det kunne være et fedt nummer at lave en video til, og fik så Morten Riber Zeuthen til at lave den over to dage i Dyrehaven…
Nu har den så haft præmiere på MTV, hvor den har kørt i rotation ca. ti gange om dagen, og oven i det har P3 jo også taget den til sig, det oplevede jeg jo ikke i Dominus.
Hvordan har det så været at skulle skrive vers på dansk?
Det følte jeg faktisk var en stor udfordring, for jeg fandt ud af hvor svært det er at skrive på dansk, det kan nemlig meget hurtigt komme til at lyde ret forfærdeligt. Jeg havde en idé om, at der godt måtte gå lidt poesi i den, så det var lidt af en udfordring, men en udfordring jeg også syntes var sjov, fordi jeg nogen gange godt kan lide at springe ud i nogle ting, hvor jeg kan mærke jeg presser mig selv.
Det er jo ingen hemmelighed at du har benyttet mange muligheder for at hylde den gamle rock’n roll. Taget Dominus-tiden i betragtning, hvor meget fylder metal så dine vener disse dage? Er det en genre du stadig følger med i?
Jeg er stadig meget inde i metalmiljøet, forstået på den måde at jeg stadig godt kan lide at gå ud og se de danske bands. Jeg køber ikke metal musik mere, men jeg har stadig mine gamle metal plader og cd’er, som jeg synes er sjove at sætte på en gang imellem, når jeg mødes med nogle af de gamle rødder… men jeg synes det er fedt at komme ud og høre nogle af de danske bands som Hatesphere, Raunchy, Illdisposed, Invocator, Urkraft, Mnemic.. Det er stadig et superhyggeligt miljø at bevæge sig rundt i, og jeg kender jo alle de her mennesker, både tilbage fra tiden med Dominus, men også fra blandt andet Aalborg og Aarhus Metal Festival, så der er stadig en vis form for kommunikation, men det er efterhånden nogle år siden jeg stoppede med at købe metal.
Når du ser tilbage på din egen tid som udøvende musiker, hvilke 3-5 episoder, står så stærkest i hukommelsen?
Det som stadig står højest for mig, og som jeg tror, bliver meget svært at overgå, var min gæsteoptræden med tre af Elvis’ studiemusikere. Det var meget meget rørende, og også fordi jeg bagefter fik muligheden for at snakke med dem backstage, og hører dem snakke sammen indbyrdes. Efter jeg havde optrådt med dem, kom de hen og roste min sang, og jeg følte ikke jeg kunne få noget bedre kritik. Altså, de her gutter har jo arbejdet med kongen selv.
Men også Roskilde Festivalen var helt fantastisk, og enhver musiker eller teenager har vel drømt sig op på en af de scener, og det har jeg sgu også. Det var også en helt speciel fantastisk oplevelse, og vi spillede også omkring seksten festivaler i sommers. Jeg var også meget rørt over vi fik Steppeulv prisen, netop fordi det er en af de priser jeg selv respekterer allermest i musikmiljøet, fordi det er en blind kritiker pris hvor man ikke går op i trends, salgstal og om man bliver spillet i radioen. De går ind og kigger på produktet og musikken.
Ja, der er ingen tvivl om at Michael Poulsen har haft et forrygende 2006, med mange gode og stærke oplevelser. Efter nogle robuste lyt til "Rock The Rebel/Metal The Devil", ser det heldigvis ud til at flere sejre og gode oplevelser i 2007 står klar.
En besked til vores læsere, inden vi slutter af?
Jeg vil i hvert fald sige, at jeg er dybt taknemmelig for al den opmærksomhed som folk har givet os, både med den første plade, og også op til den her. Jeg er også rørt over alle de mails vi får, og som vi også prøver at komme til bunds i med tiden. Vi glæder os også til at komme ud og spille igen, og vil også sige tak for det her interview.
Kommentarer (6)
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Cool interview, glæder mig
Cool interview, glæder mig satme til at høre den nye, tror den bliver stor. Jeg har en ide'om at Volbeat bliver lige så store som D.A.D
face
Indlæg: 6
Godt griflet Fyrst Fuckin....
Godt griflet Fyrst Fuckin.........
Helt enig...
Volbeat er og bliver det største på den danske metal scene i lang tid....og det er på alle fronter......
Ses på Gimle og Vega..
knep
mørbrad
Indlæg: 19
nu har jeg efterhånden læst
nu har jeg efterhånden læst nogle anmeldelser og interview med volbeat og må sige at deres nye skive rykker fortrinligt,
Men det undrer mig at johnny cash bliver nævnt her og der. Jeg er opvokset med johnny cash og hans musik og hører det stadig, jeg kan overhovedet ikke se sammenhængen.. og når jeg snakker om cash så er det stemmen og ikke musikken.
undskyld mig men når man sammenligner michael med johnny så er det lidt en fornærmelse over for johnny, uden at sige michael synger dårligt men han synger ikke som johnny cash og det er der ikke mange der gør..
min konklusion på dette er at diverse interviewere og anmeldere ikke ved nok om johnny cash til at slynge så noget ud...
men ok jeg skal ikke gøre mig klog på andres opfattelse af hvad de hører i musikken, måske hører de noget jeg ikke hører...
men alt i alt kan vi blive enige om at volbeat er ret interrasant og fedt..
Fyrsten
Tidligere anmelder
Indlæg: 181
Slap nu af Mester Mørbrad...
Slap nu af Mester Mørbrad...
Jeg vil dog indrømme at mit eget kendskab til Johnny Kontant er ret begrænset, og at der burde have stået 'Country' istedet for 'Cash' i mit spørgsmål (ligesom i anmeldelsen). Min fejl, den tager jeg på mig!
Skål!!!!!
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Jeg hører selv lidt Johnny
Jeg hører selv lidt Johnny Cash engang imellem, og Michael prøver på introen af Sad Mans Tongue helt klart at lyde som Johnny Cash,og det lykkes ret godt synes jeg. Hele sangen er en hyldest til Cash, og dette burde en Cash fan altså kunne høre.
mørbrad
Indlæg: 19
Skål Mester fyrsten, det var
Skål Mester fyrsten, det var ikke for at være negativ eller noget syntes det var et godt interview. skrev det egentlig kun fordi det er 3. eller 4. gang jeg læser om cash:-)
Og ja han prøver at lyde som johnny cash, det så kun den allerførste tone der lyder som cash, resten lyder som elvis, ud over det er det jo et helt vildt fedt nummer, sad mans tongue.
men fuck det Volbeat sparker jo røv uanset hvad man syntes de lyder som..