V/A

Hvis der er et spillested i Danmark der fortjener at blive omtalt som metallens højborg, må det være The Rock i København. Stedet har været genstand for meget både positiv og negativ kritik på de godt 3 år der nu er gået – med andre ord, et spillested som de fleste der har besøgt det, synes at have en mening om. Det var derfor interessant at lade Nils Krøyer (booking og markedsførings ansvarlig, red.) komme til orde, og fortælle sine synspunkter.

Hvordan vil du beskrive perioden fra starten og optil nu?

Hårdt, hårdt arbejde og en masse forventninger fra mange hold, der har været svære at indfri. I Københavns Kommune uddeles der en del penge til forskellige spillesteder - eller der er delt penge ud til steder, ikke mindst til om- og opbygning. Derfor er vi nærmest de eneste i vores størrelse der reelt kæmper med en etableringsudgift. Og det er der desværre mange i rockmiljøet, der ikke helt har fattet. Mange bands, teknikere, promotorer etc. kan ikke forstå hvorfor vi ikke har 4 teknikere, det nyeste gear, 4 catering, 3 bandcare folk på plus det løse. Men vi er her endnu og rigtige rock n' rollere - især bands osv. fra udlandet er på og støtter os alt det de kan. Publikum har taget os til sig og der er en meget stor gruppe stamkunder der hjælper os. Ikke kun ved at komme her, men ved at fortælle os at de er glade for at vi er her. Mange synes der manglede et sted hvor man kan være som har lyst til!

Udover dig selv, hvilke folk var så med til at starte The Rock op, og derudover, hvad var det I mente Københavnerne manglede, som de andre spillesteder ikke kunne levere?

Jeg var uden sammenligning den mest negative af alle involverede i projektet, og er så i øvrigt den eneste tilbageværende ud over investorerne. Jeg mente dengang for 3 år siden, at vi ville blive for lille til de store bands og lidt for store til de små. Det havde jeg så ikke ret i, men jeg havde ret i at der var en heavy metal bølge på vej, og at vi kunne ride på den et stykke tid. Jeg har hele tiden ment at den eneste måde vi kunne overleve på, var ved, udover at tilbyde store kvalitetskoncerter, også at støtte upcoming bands. Det var vigtigt at en masse små bands kunne opleve at stå på en stor scene. Så til dagligt ynder jeg at omtale os som det Rytmiske Koncertvatorium - uden tilskud!

Fra starten af lagde I jer fast på den tunge rock - en profil I tog med fra de mere beskedne TEX lokaler. Men det er vel også noget af en risiko og udfordring at satse så meget på tungrocken/heavymetal, på et så forholdsvis stort sted som The Rock? Jeg mener, på mange måder er København jo trods alt bare en forvokset provinsby.

Den lille provinsby København kan præcis kun gribes an ved at tilbyde nicher, særpræg, egenart og platforme for mindre grupper. Og derved bliver man bred, selvom alle gerne vil være i en niche, have et særpræg og en egenart. Rockmusik er en vare og det er heavy metal også, men heavy metal har dog bibeholdt lidt ungdomsoprør og kan heldigvis stadig støde nogle. Ikke de voksne, men de pæne! Og det synes jeg er fedt - musik med en kant omend der i denne del af musikken desværre ofte også kan gå Spinal Tap i den, hvor attituden bliver vigtigere end det at dygtiggøre sig på sit instrument, dygtiggøre sig sammen som band - og ikke mindst at skabe kunst. Ikke fordi det er fedt, populært eller godt betalt, men fordi det er uomgængeligt.

Bortset fra at I fik noget honorar støtte det første år, har The Rock ikke modtaget noget egentlig støtte fra det offentlige. Oplever du en konkurrence forvridning på det felt, i forhold til andre spillesteder?

Vi fik heldigvis 75.000 kr. i indeværende år fra en pulje der skulle støtte upcoming musik. Vi har så brugt omkring 700.000 kr. på det, men man kan jo ikke få alt. I disse tider hvor der ikke er hænder nok i daginstitutionerne til at passe vores børn, mens vi fiser rundt og arbejder for at kunne få råd til en carport eller aupair-pige, og hvor ansatte i det offentlige siger eller kaster op på grund af arbejdspres, hvor alvorligt syge ikke kan blive behandlet - og jeg kunne blive ved - kunne det være interessant, om vi som kulturinstitutioner gik sammen og foreslog at ALT kulturstøtte blev droppet, men kun hvis pengene blev ført over i andre og bedre formål. Jeg mener godt at musik kan klare sig selv, for det gør f.eks. Coca Cola og Bofors (svensk våbenfabrikant, red.), og hvorfor er musik ikke en vare på linie med det? Uden tvivl kommer musikerne, bookere, teknikere til at rykke et trin ned i behovspyramiden og sikket også i løntrin. Men hvorfor er det så slemt, hvis man laver noget man ikke kan lade være med at lave?

Har der været perioder hvor du har været ved at opgive ævred?

Dagligt faktisk, ikke mindst når jeg sidder sammen med investorerne og ser de røde tal, og den offentlige støtte der går til konkurrenterne. Eller når kølerummet pludselig ikke virker, og vi må hælde for 12.000 kr. liter øl ud. Når P.A. anlægget brokker sig og to forstærkere skal til reparation eller lyd pulten bliver udsat for sodavand og skal til reparation. Men mest når kollegerne i branchen ikke anerkender at vi har lavet en arbejdsplads til omkring 45 mennesker, og hvor omkring 400 orkestre, 240 DJ's, 480 teknikere plus det løse har været forbi i tidens løb.

Jeg kan forstå at du er sådan en slags igangsætter, og nu hvor det lader til at The Rock kører med overskud, og tingene har fundet et fornuftigt leje med godt fremmøde til de fleste koncerter – ja, er du så på vej væk til andre græsgange, eller er der stadig nogle ambitioner du godt vil ha indfriet på The Rock?

The Rock kører med det mindst mulige overskud, men i realiteten er det et underskud. Investorerne har lagt millioner, men har endnu ikke fået noget tilbage. Jeg forlader ikke forretningen før alt er betalt tilbage og før David Lee Roth har spillet der. Men jeg laver heldigvis også andre ting, ikke mindst som musiker og teatermand. Jeg tror The Rock vil blive udviklet hele tiden. Alt går hurtigt og pludselig gider ingen høre Volbeat længere, og techno, country eller western er in igen. Der er nok af udfordringer. Måske bygger et af de kommunale steder en stor koncertsal - og hvad gør vi andre så?

Ja, udfordringer er der givetvis masser af i musik/underholdnings branchen, som er i evig konstant udvikling. Angående fremtiden kunne jeg godt tænke mig at høre Nils Krøyers syn på den maksimum grænse på 85 decibel, som det til februar er tiltænkt skulle træde i kraft på barer og spillesteder.

De 85 decibel er jeg rimeligt sikker på ikke bliver til noget. Så længe EU en gang om måneden flytter hele kontorer til Frankrig og snakker der en uge, for derefter at flytte tilbage igen, regner jeg ikke med at dette forslag vil blive taget alvorligt. Jeg mener, når Pia Kjærsgaard skræpper op overskrider hun mindst 85db og hun er endnu ikke blevet forbudt. I øvrigt har jeg indført at vi ikke skal have røgalarmer på spillesteder, og ikke rygning må jo også gælde ildebrande. Så ærligt talt tror jeg ikke det bliver indført.

Noget der så til gengæld blev gennemført, var den stadig forholdsvis nye rygepolitik. Hvordan har publikum reageret på den? Det virker lidt som om folk har affundet sig med tingenes nye tilstand.

Ikke noget problem faktisk. Vi har lavet en trinvis overgang. Der er rygning tilladt på et lille område, der er lidt for sig selv, og om en måned ryger man udenfor. Jeg synes i øvrigt det er en god regel. Den burde faktisk også gælde på Christiansborg. På den anden side: De der er imod loven og gerne vil beholde retten til at slå sig selv ihjel med røg, kommer vi muligvis ikke til at savne. Stillede disse folk op til EU-parlamentet ville jeg formodentlig stemme på dem, for på den måde at få dem længst muligt væk.

Udover din rolle som chefbooker på Klippen, arbejder du også som lysdesigner. Derudover er du også aktiv i lokalpolitik, på lokallisten i Rudersdal kommune, og spiller bas (Krøyer har tidligere spillet med i velkendte københavner bands som Zauce og B. Joe), og nok så vigtigt, så har du også et par børn… Der må da være dage hvor døgnet har for lidt timer.

Hver dag har for få timer, men mest fordi jeg VIL være hjemme mellem 15 og 19 for at være sammen med ungerne og konen. Uden denne base, ville ingen af de andre ting rigtig interessere mig. Så simpelt er det. Det sjove er at folk med børn beviseligt arbejder mere effektivt end dem uden. Vi ved nemlig at hvert minut tæller og er vant til at multitaske, samt ved hvordan man skal håndtere folk der er barnlige og kropumulige, som musikere og tourmanagers f.eks. Lysdesign hiver uden tvivl dage ud, hvor mails bliver tjekket meget sent om aftenen og mine dygtige medarbejdere på The Rock må holde for. Derfor ansætter vi kun selvstændige og initiativrige folk på Klippen.

Men du er god til at have overblik?

Uden tvivl det jeg er bedst til - altså bortet fra når jeg ikke har det. Men som jeg ynder at sige: Jeg kan kun garantere at fejl, unøjagtigheder og misforståelser vil opstå igen. Det gælder blot om at minimerer disse, og ikke mindst være god til at improvisere når problemerne opstår. Jeg mener, det er sgu' for nemt at være statsminister, når det er højkonjunktur og alle hæver friværdien og kyler pengene ud i en hvirvelvind af forbrug. Det er straks værre hvad man stiller op, når problemerne melder sig: En lille Irak krig, nogle tegninger i et jysk dagblad, unge "kede af det" mennesker, der mener det er vildt cool at springe sig selv eller andre i stumper og stykker, eller virkelig store problemer, som når en minister kommer til at sige hvad han/hun faktisk mener. Men jo, og så er jeg bare helt almindelig og over fyrre og så glemmer man også. Men jeg husker hele tiden, at jeg kan glemme!

I har før været fremme i medierne, blandt andet da der var en del ballade med den homofobiske reggae sanger Buju Banton. Men på den anden side - det er vel også meget fedt at være med til at skabe debat, og har der nogensinde været ballade med kristne organisationer?

Jeg gider ikke fremføre mine argumenter igen blot sige: Jeg mener vi skal behandle homoseksuelle ordentligt, og jeg mener en del af disse reggae kunstnere skulle have fået sig en ordentlig opdragelse. Men det fik de ikke, og hvad gør man så? Og her skiller LBL's (Landsforeningen for bøsser og lesbiske) og mine veje så. Jeg var så ked af, at jeg følte LBL faktisk ødelagde deres sag, og jeg var bange for om de ligeså meget brugte disse episoder til at positionerer sig i medierne. Er deres medlemstal faldende og manglede deres ellers udmærkede sag lidt opmærksomhed? Jeg ved det ikke, men jeg støtter dem 100 % - bare ikke deres aktionsform i denne sammenhæng. Jeg er uddannet cand. scient. soc. og synes derfor det var sjovt at skulle deltage i denne debat. Jeg har skrevet speciale om ghettoer, og det at befolkningsgrupper marginaliseres - i øvrigt med Mjølnerparken på Nørrebro som case - så jeg forstår udmærket principperne bag problemerne. Derfor var det spændende. Men "sagen" var jeg ked af , for hver gang jeg sagde hvad jeg faktisk mente, kom jeg til at skade LBL og de homoseksuelle, og det ønskede jeg ikke. Men skulle det få mig til at tie? - wauw man, den er svær! Det havde været klart nemmere, hvis det havde været Folkekirken, der havde været ude med riven. Er der noget der kan få mit pis i kog, så er det religioner og erklærede ateister. Min filosofi vil altid være kærlighed, hjælpsomhed og andet hippiegejl. Det virker og det er gratis!

Der har gennem årene været en del brok fra gæster omkring for lange kø dannelser, ved både ind/udslusning af publikum. Ligeledes ved visse barer og garderobe. Hvad har I konkret gjort for at løse disse problemer?

Det er et problem med køerne, men hvis man gad købe en billet i forvejen (www.billetlugen.dk), ville man opleve at komme ind stort set med det samme. Men dankort og kontanter tager lang tid at håndtere. Men vi gør hvad vi kan ud fra hvad bygningsreglement og brandtilsyn tillader. Vi har nu fået to garderober med flere folk i.

Selvom I har fået meget skæld ud gennem tiden, virker det alligevel som om mange mennesker har et nært/godt forhold til The Rock, og som et af få spillesteder herhjemme, har I på Jeres hjemmeside et forum, og er på den måde i god direkte kontakt med Jeres publikum. Har dette også givet noget inspiration til at gøre The Rock endnu bedre?

Det fede er at folk præcis føler at det er deres sted. Vi får mange tilbagemeldinger og alle forslag tages alvorligt. Ofte glemmer vores publikum at registrere de forandringer, der faktisk bliver udført på baggrund af ideer fra vores publikum. Jeg nævner blot udsugning, fjernelse af "tissekanten" på herretoilettet, oprettelse af Doomclub, to garderober, udsmykning af trappegangen...

Da I startede op i 2004 var det meningen at Pretty Maids sammen med Dario Campeotto skulle skyde det hele i gang. Dette arrangement gik desværre i vasken, grundet noget brandtilsyn… Får vi nogensinde vores Pretty Dario koncert??

Pretty Dario eller Campe Maids, jeg ved det ikke. Men nu spiller Allan Tschicaja jo trommer hos Møerne fra Horsens - og ham spiller jeg med i to andre bands, så mon ikke han kunne lokkes. Men det har givet mig en ide om at lave en dansktopaften på The Rock- Det er lige publikummet!!