Sonata Arctica

Heavymetal.dk var så heldige at få en lille snak med de to bandmedlemmer, Marko Paasikoski (bassist) og Elias Viljanen (guitarist) fra Sonata Arctica et par timer inden, de spillede i Pumpehuset den 26. januar 2013. I maj udgav bandet deres nyeste album Stones Grow Her Name som blev anmeldt til 90 %.

SONATA ARCTICA

Interview med Marko Paasikoski (bassist) og Elias Viljanen (guitarist)
Udført af Skadiadi

Hvad synes I om udgivelsen af jeres første album "Ecliptica"? Levede den op til jeres forventninger?
Marko: Jeg spillede ikke på det album.
Elias: Det gjorde jeg heller ikke...
Marko: Men jeg syntes, at det var et godt album, da jeg hørte det.
Jeg ved, at mange af jeres fans mærkede en stor ændring i jeres musikstil, efter at "Unia" blev udgivet. Understøtter i dette?
Marko: Ja, det album var mere progressivt, og vi ville prøve noget nyt i stedet for kun at spille hurtige metal sange. På det tidspunkt i vores karriere tror jeg, at vi havde brug for at lave noget friskt for os selv for at holde bandet i live. Så ja... At spille det samme "shit" år efter år... det tror jeg ikke er brugbart, hvis du gerne vil forsætte med at spille i 10 år til. Det bliver for kedeligt i længden.
Elias: Unia var et af de albums, som jeg ikke spillede på. Jeg kom dog med på albumtournéen, og selvfølgelig havde jeg lyttet til Sonata Arctica, før jeg kom med i bandet, men det nye album var en smule anderledes. Jeg var nødt til at øve alle sangene, da vi stort set spillede alle sangene fra albummet. På nogle punkter var dette svært for mig at spille, da nogle af sangene var ret komplicerede.
Hvis I kigger tilbage på jeres ældre albums, synes I så, at I har gjort et stort genrespring gennem årene, hvis I f.eks. sammenligner den gamle original "Ecliptica" med jeres nyeste album "Stones Grow Her Name?
Marko: Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det, men i starten var vi jo unge og fyldt af energi.
Elias: Sangene var hurtige og sådan... men jeg ved ikke helt... når jeg spiller guitar spiller det ikke rigtig nogen rolle om det, jeg spiller, er hurtigt eller langsomt.
Jeg synes, at det ser ud til, at jeres nyeste udgivelse "Stones Grow Her Name" har bragt jer tættere på den genre, I spillede, da bandet hed "Tricky Means". Det virker som om, at I er ovre power metal æraen, og at jeres musikstil har ændret sig til noget der er mere hard rock inspireret. Hvad synes I?
Marko: Det kunne være sandt, ja. Der var meget mere rock'n'roll over den musik, vi spillede, da vi arbejdede med de gamle demoer, og vi har endda nogle af de gamle sange på vores setliste den dag i dag. De er ret sjove at spille, og sangene fra vores nyeste album har en del af de samme træk.
Hvilken genre vil I bruge til at beskrive den musik, I spiller idag?
Marko: Melodisk rock. I hvert fald ikke power metal... der er ikke meget metal over den musik, vi spiller idag. Så ja... det er nærmere melodisk rock.
Hvordan gik udgivelsen af "Stones Grow Her Name? Var albummet ligeså populært som ønsket og/eller forventet? Jeg kan se, at mange af anmeldelserne af albummet er meget forskellige - nogle folk er meget skuffede, da de sandsynligvis bedre kunne lide jeres gamle energiske musik, mens andre er ganske tilfredse med albummet.
Marko: I Finland solgte vi guld, som sædvanlig (griner), men udover det er vi ret tilfredse med modtagelsen af albummet.
Elias: Jeg synes, at albummet er en smule bedre end "The Days of Grays" på hitlisterne.
Jeg er nødt til at indrømme, at jeg er vild med introen til "Losing My Insanity" fra "Stones Grow Her Name". Af det jeg ved, blev sangen originalt skrevet af Tony for den finske "Idols" vinder, Ari Koivunen. Hvad synes I om hans fremførelse af sangen, og hvorfor besluttede I jer for at putte jeres version af den på "Stones Grow Her Name"?
Marko: Tony var vidst ikke særlig glad for produktionen af den tidligere version, som Ari fremførte. Så ja, det har noget med det at gøre. Vi ville gerne lave vores egen version af sangen, så den kunne lyde på præcis den måde, vi ville have det.
Sangen "Cinderblox" er meget anderledes end resten af albummet... hvor kom idéen med at lave den fra?
Marko: Vi havde allerede indspillet de andre sange fra albummet, men på de sidste indspilningsdage kom Tony med en demo, og så tænkte vi bare, at det kunne være en sjov og god sang at spille især pga. banjoen.
Elias: Han havde lyttet til noget mærkeligt banjo-musik...
Marko: Men ja, jeg synes det var sjovt, og vi havde aldrig brugt det instrument før, så det var et godt valg.
Har I et tilbagevendende tema på jeres albums eller et album der er bygget over et bestemt tema?

(stilhed)
Fik I fat i det?
Marko: Nej...?
Har I lavet albums der er baseret på en bestemt historie eller tema?
Marko: Det tror jeg ikke... ikke et helt album i hvert fald. Der er et par sange der er baseret på den samme historie, men ikke et helt album er baseret på et bestemt koncept.
Elias: På "The Days of Grays" albummet handlede sangene dog meget om at det at blive gammel...
Kan I give nogle eksempler på sange der er baseret på den samme historie?
Elias: Caleb og Don't Say a Word.
Marko: Jeg kan ikke huske de andre... så det er i hvert fald to sange. Ellers er der jo de tre "Wildfire" sange, hvilket jo er nemt at gætte sig til.
Hvad er jeres fremtidsplaner? Skriver I sange til et nyt album eller turnerer I bare?
Marko: Vi turnerer lige nu indtil slutningen af næste sommer, og derefter går vi nok i gang med at skrive sange til et nyt album.
Elias: Tony har allerede lavet nogle sange, men vi har ikke rigtig hørt dem endnu.
Marko: Vi skal lige forbi Rusland, Japan og Sydamerika, før vi tager tilbage til Finland og spiller på diverse sommerfestivaler. Derefter går vi i gang med at arbejde.
Er der forskel på at spille live i Finland og i internationale lande?
Marko: Ja det er der...altså fulde skandinavere kan være ret vilde, men i Europa er folk mere rolige, udover når vi spiller i Sydeuropa, hvor det er helt anderledes. Det samme gælder for Sydamerika, hvor publikum er helt vilde.
Elias: I Japan er det en smule anderledes at spille. Folk reagerer meget forskelligt. Det er svært at forklare... hvordan ville du sige det, Marko? De ser på og lytter i stilhed, og så indimellem kommer der nogle tidspunkter, hvor de går amok...
Marko: Ja... og bagefter bliver der spillet en ny sang, og de begynder at lytte igen. Det er mærkeligt.
I har været i Danmark en gang før, da I spillede i Vega i år 2000. Hvorfor har I ikke været her oftere?
Marko: Jeg ved ikke helt hvorfor, men det var ikke nogen stor succes sidste gang, vi spillede her... det virkede ikke som om, at folk ville have os tilbage. Men selvfølgelig spiller vi der, hvor vi er efterspurgt. Vi tager næsten alle steder hen, så det er jo udelukkende op til jer folk.
Tak for interviewet.