Interview med Terrorpy

Terrorpy bandbillede

Den odenseanske trio Terrorpy har på kort tid gjort sig bemærket på den danske metalscene med grufulde sangtekster og albumforsider som taget ud af en splatterfilm. I november 2024 udkom album nummer to, The Bisection Collection, og vi har efterfølgende taget en snak med Christoffer (trommer), Rune (guitar) og Jonas (bas, vokal).  

Nu har jeg jo lige anmeldt jer – og tak for en fed plade at lytte til. 

Terrorpy: Mange tak for anmeldelsen, og tak for, at du ville lave dette interview!

Hvordan foregår sangskrivningen hos jer?

Christoffer: Under normale omstændigheder er det enten Rune eller Jonas, som har en idé/et skelet til et nummer. Så kommer resten i øveren, hvor vi i fællesskab tilføjer detaljer og andre sjove finurligheder. Og så er det som regel Jonas, som har en vild idé til en klam tekst og titel. Dog er der sket en ting, der normalt er ulovligt, på vores nye album … undertegnede, trommeslageren, har skrevet et nummer! Og en tekst! Den skulle lige en tur gennem “Terrorpy-maskinen”, før den var helt klar, men det gik heldigvis stærkt, og den nåede med på albummet. 

Rune: Typisk starter det for mig på én af to måder: enten at jeg har en idé om, hvilken rytme som guitaren skal følge, eller et specifikt trommebeat. Er det et specifikt trommebeat, så er næste skridt at finde ud af, hvilken rytme (til guitaren/bassen) der passer bedst/fedest til. Når jeg har en idé om, hvilken rytme guitar og/eller bas skal følge, så begynder jeg at lege med at finde ud af, hvilke toner der skal være hvor i rytmen (medmindre jeg ønsker et riff, som blot indeholder en tone, hvor alt fokus derfor er på selve rytmen). I denne proces at lege med toner så finder jeg nogle gange ud af, at rytmen vil have godt af lige at blive justeret lidt, og så gør jeg det. Når jeg så føler, at jeg har fundet det seje riff, så udforsker jeg territoriet. Det vil sige, at jeg laver variationer af riffet. Både variationer, hvor forskellene fra grundriffet er små, men også med meget store forskelle. Når jeg så har et antal seje variationer, så kan jeg lege med muligheder for opbygningen af nummeret. Hvordan virker det at spille variationerne i forlængelse af hinanden, og oftest giver det inspiration til, hvorhen nummeret gerne vil tages. På The Bisection Collection vil den skarpe lytter have bemærket, at der er en del steder, hvor guitar og bas ikke følger hinanden, men at når guitar bevæger sig op i tonelandskabet, så bevæger bassen sig ned, og omvendt. Når jeg så har noget, som minder om et udkast til noget, så indspiller jeg en demo til de andre. Hvis de er med på idéen, så kommer “Terrorpy-ficeringen” i øvelokalet, hvor vi typisk blot begynder med at lære at spille udkastet. I den proces kommer der idéer, og så ændres der detaljer hist og her. Særligt nævneværdigt bliver trommerne gjort menneskelige og mere levende. Bassen bliver gjort til menneskelig bas. Et eksempel er et nummer som “Honeybog”, der har en del basbreaks, hvor det tydeligt høres, at bassen her er markant anderledes end guitaren.

Jonas: Jeg har typisk nogle grundlæggende idéer i hovedet, og så gør jeg mit bedste for at få en rimelig færdig idé skrevet ind på alle instrumenter i Guitar Pro 8. Ideelt set får vi så tid til at rode med sangene i øvelokalet, inden vi finder ud af deres videre liv. Alt det instrumentale har absolut prioritet, indtil vi er tilfredse med det, og så bliver vokalen skrevet som det sidste. Rune er langt den mest produktive af os, så nogle gange skriver jeg ud fra, hvad Rune allerede har lavet, så kan det være, at jeg kan fange nogle andre nuancer i de sange, jeg laver det meste af. Men det er også en ret kollaborativ proces. Og så er der selvfølgelig teksterne, hvor jeg tager mig af langt det meste. Rune og Christoffer byder tit ind med titler og hjælper med skriveblokader, og så har Christoffer som sagt også leveret en tekst til The Bisection Collection, hvilket har været rigtig fedt at få med på pladen.

I er jo allerede booket til flere festivaler og koncerter i år. Hvilke ser I særligt frem til at spille?

Christoffer: Hos mig er det helt sikkert Copenhell 2025! Det har været en drengedrøm at få lov til at spille på ’Reffen’, siden jeg begyndte at spille trommer. En anden spændende festival er Slag-Town Slays. Jeg synes virkelig, det er et fedt arrangement, som Bianca (Beest, Anhalt, arrangør af festivalen.) har fået stablet på benene. 

Rune: Det bliver rigtig spændende at spille på de fine store festivaler rundtom i hele landet. Jeg ser også rigtig meget frem til at komme udenfor landets grænser for første gang! Ud at inficere det svenske land med den mest ulækre form for dansk hygge!

Jonas: Mejerhell, Copenhell og et glædeligt gensyn med Slag-Town Slays er helt klart spændende, da vi hidtil ikke har haft det store held med at komme på festivaler – og det får vi endelig lavet om på nu! Jeg glæder mig personligt også til en masse gode shows sammen med Maceration og Crown the Beast, men især også til at starte 2025 med et show sammen med Guttural Slug og Guttural Disgorge. Mens vi ikke spiller slam, er der stadig lidt genrefællesskab, f.eks. lyrisk. Og så er de bare nogle gode og dygtige gutter, som vi glæder os til at lave lidt ballade med i Lyngby. Det bliver også godt at komme retur til Odense Metalfest, og vi er glade for, at vores hjemby har fået en god metalfestival. Og turen til Sverige sammen med Chronicle! Det bliver nyt og friskt, for det er vores første tur med Terrorpy uden for landegrænserne. Det var svært at ridse kortet op, men vi har meget på tallerkenen, som vi glæder os til at sætte tænderne i!

Hvilke sange glæder I jer især til at spille live?

Christoffer: Personligt er jeg vild med de numre, som har gæstevokal på! Både “Corpsebreaker” og “The Somnambulist” bliver mega sjove at spille live, især når vi får hevet Trulle (Plaguemace, red.) og Balle (Alexander Hall Kirstensen, Guttural Slug, red.) med på vokalen – det bliver ondt.

Rune: Særligt “Honeybog” og “The Somnambulist”, da det er numre, som indeholder aspekter, som skiller sig ud fra de andre numre i vores katalog. “The Somnambulist” er tung, som Terrorpy aldrig før har været tung, og det vil helt sikkert virke godt live. “Worm Infested Ejaculate” og “Flayed in Fury” er to meget aggressive numre, som jeg også glæder mig til at blæse ud over scenekanten! Så i bund og grund de numre, vi endnu ikke har spillet live.

Jonas: “The Somnambulist” bliver sjov at prøve af, da det er et noget andet tempo, end vi er vant til. Ellers er det altid fedt at spille “Transcendence Through Amputation” og “Corpsebreaker”, især hvis det kan lykkes at få Andreas (alias Trulle, Plaguemace, red.) med på sidstnævnte. Jeg ser virkelig også frem til at spille “The Void Unquestioned” mange gange endnu; der må simpelthen komme et tidspunkt, hvor vi kan køre den og holde os under ti fejl på en gennemspilning.

“Worm Infested Ejaculate” tager måske prisen som årets klammeste sangtitel, hvordan er I dog kommet på den?

Christoffer: Størstedelen af klamheden, tror vi, stammer fra Jonas’ underbevidsthed. 

Rune: Haha … det er en af Jonas’ genistreger!

Jonas: For det første – mange tak for de venlige ord. Vi havde tre sange tilbage, som endnu ikke havde deres endelige titler, så det var egentlig bare en aften med at prøve at workshoppe nogle muligheder. Det tog noget tid, men en af inspirationerne har nok været den ret berømte titelsekvens fra den japanske film Ichi the Killer (også kendt som Koroshiya 1). Jeg tilføjede nogle fladorme og et tema om mennesket som en samling af organismer frem for idéen om os som et enkeltstående individ. Jeg slog titlen op for at tjekke, om den var taget, hvilket jeg var sikker på, men i stedet fik jeg et resultat med en medicinsk artikel, der viste sig at være en ganske god inspiration – men den er nok ikke så sjov at læse, hvis man får det skidt af den slags. Det er i hvert fald en titel, man husker, og slet ikke en af de dårlige, hvis jeg skal sige det selv.

Hvordan bruger I tiden undervejs: Skriver I riffs, eller er I helt i spillemodus?

Christoffer: Vi er egentlig altid i gang med nye idéer, riffs, rytmer osv. Derudover prøver vi også, så vidt muligt, at få optaget disse, så man kan kigge på dem hjemmefra.

Rune: Jeg skriver musik sådan ca. hele tiden, hvilket jeg har gjort i en del år efterhånden, så jeg har et større kartotek af Guitar Pro-filer. Her er der alt fra blot et riff til hele udkast til numre. Så selvom vi ikke finder tid til at lege med nye idéer i øvelokalet hver gang, så sker der hele tiden noget ude i de mørke kroge.

Jonas: Jeg har tit ret travlt med vores management, så de sidste par år har jeg ikke skrevet så meget, som jeg gerne ville, i hvert fald ikke løbende. Nu er jeg dog blevet bedre ven med Guitar Pro 8, så der er ikke længere så langt fra idé til handling, når det kommer til at skrive. Vi har endnu ikke prøvet at afholde dedikerede skrivesessioner, men det fungerer okay at skrive og køre live synkront. Jeg elsker nok koncerterne mest, så dem vil vi gerne prioritere. Som sagt har Rune også ofte en del materiale liggende, og jeg er nok lidt mere slem til at levere mine ting i sidste øjeblik.

Havde I en klar vision for lyden, inden I påbegyndte sangskrivningen for det nye album? Hvilke rammer havde I brug for at skubbe til?

Rune: Da vi indspillede Stuffing Puke Into The Sockets, gjorde vi os en del erfaringer, som betød, at vi fik idéer til, hvordan visse ting skulle gøres anderledes på fremtidige indspilninger. Der var bl.a. en masse snak om, hvordan trommerne skulle indspilles for at gøre hele indspilningsprocessen nemmere for både Christoffer og Ebbe (Grøn, producer, red.). Jeg havde en idé om, at guitarlyden skulle videreudvikles. Guitarlyden kom sig af en Peavey 5150 med en Maxon OD-808X Overdrive Extreme (boost), som jeg elsker. Inspireret af Erik Rutan så havde jeg en idé om at udforske lydbilledet ved at tilføje en Rectum Fryer (Mesa Boogie Rectifier). Jeg vendte idéen med Ebbe, og han var som altid klar til at prøve det af, så derfor spurgte jeg Flemming (Mesmerizer, red.), om det var muligt at låne hans Rectifier til indspilning, hvilket det var. Det endte dog ikke med at ske, da Ebbe en dag sendte et link til mig. Linket førte til en salgsannonce med en brugt Triple Rectifier, som var billigt til salg. Jeg slog derfor til og stod nu med det luksusproblem at skulle lave et livesetup, som inkluderede både 5150 og Rectifier. Vi lavede en præindspilning af tre numre fra The Bisection Collection allerede i foråret 2023, hvor flere af disse idéer blev testet af.

Jonas: Min eneste idé for lyden var, at vi skulle prøve de nye ting, vi havde snakket om. Mere åbne og akustiske trommer, re-ampede guitarer fra forstærkere i stedet for plugins samt en forstærker mere til Rune – den slags. Jeg var meget glad for baslyden på første plade, så hvad angår bassen, har det mere handlet om at komponere bassen anderledes, så den ikke følger guitaren så slavisk som på Stuffing Puke Into The Sockets. Jeg var også opsat på at prøve nye ting med vokalen, for mens jeg godt kan lide bands, der bare kører lave growls hele vejen igennem, så klæder det os okay som en trio, at vi smider lidt mere variation på stemmen. I dag er der også vilde og alsidige vokalister som Travis Ryan og Will Ramos, der er meget prominente og gør, at publikum måske forventer lidt mere, end at man har en god guttural og et halvvejs anstændigt skrig. Det har været nervepirrende, men også sjovt at rode med. Især vokalen.

I har som nævnt endnu en gang allieret jer med Ebbe Grøn på produktionen. Hvor afgørende er han i denne omgang for jeres lyd?

Christoffer: Ebbe har været en essentiel del af at skabe vores lyd. Derudover er han vores foretrukne udefrakommende øjne på numrene, hvilket flere gange har været med til at hæve et nummer. Jeg tror, alle i bandet er enige om, at Ebbe er det fjerde, uofficielle medlem af Terrorpy!

Rune: Altafgørende! Ebbe har på mirakuløs vis skabt den lydproduktion, som passer musikken som fod i hose! Uden Ebbe Grøn lød vi ikke så godt, som vi gør!

Jonas: Der er ikke nok pæne ord, vi kan sige om, hvor vigtig Ebbe har været for vores arbejde med pladen. Hans store indsigt og talenter udi produktion, hans sans for at udforske vores egne blinde vinkler og hans fantastiske gemyt har alle været vigtige elementer for at kunne få albummet færdigt. En enorm tak skal lyde til Ebbe for alt det, han har gjort for os og vores indspilninger! Tjek hans band, Mite!

Især dødsmetal har været på fremmarch på den danske metalscene. Hvordan ser I jer selv i forhold til de andre bands?

Christoffer: Visionen med Terrorpy har altid været at lave musik, der indeholder de elementer, vi selv foretrækker i dødsmetal. Vi har helt sikkert lagt os i selen for at holde en meget høj fart i det meste af musikken; der skiller vi os måske lidt ud. Og så er vi ikke bange for, at det kan gøre lidt ondt at spille sangene, bare de får den lyd, vi går efter.

Rune: Jeg synes, at det er lykkedes os at skabe vores egen lille niche på den danske dødsmetalscene. Vi lyder ikke som et dansk band, og det er en af de ting, som gør vores musik enestående på den danske dødsmetalscene.

Jonas: Vi har ofte fået at vide, at vores lyd skiller sig ud på den danske scene, hvilket jeg er rigtig glad for, men jeg må indrømme, at jeg ikke er så stærk i at skære undergenrerne fra hinanden, at jeg kan sige nøjagtig, hvad vi skiller os ud fra. Jeg synes, at vi er lykkedes godt med at ramme den blanding af teknik og brutalitet, som er vores ønskede dosis af hver, men lige nøjagtig, hvor skellet går mellem os og f.eks. Elitist eller Chronicle, det kan jeg ikke sige helt nøjagtigt. Det var desuden yderligere to fede bands, man skulle tage at tjekke ud, hvis man ikke har gjort det endnu.

Hvis vi bliver ved scenen, så har især Århus været vugge for dødsmetallen. Hvordan er Odense i det forhold?

Christoffer: Når man snakker om metalmusikken i Odense, bliver vi nødt til at snakke om det nyligt lukkede Kansas City, hvor vi selv, så lang tid vi kan få lov til at blive, har øvelokale. Musikkulturen i Odense er en speciel størrelse, da vi har døjet med, at det har været svært at slå igennem i Århus og det københavnske område. Derfor vil jeg nærmest definere metalscenen i Odense som et stort fællesskab, da vi alle støtter hinanden. Derudover har mange bands delt medlemmer henover årene, hvilket yderligere har været med til at cementere sammenholdet på scenen. 

Jonas: Der er absolut kommet fed død ud af Odense, og jeg kan hurtigt komme i tanke om Castrensis, Rotten Ocean, Crown the Beast og Spectral Mortuary, og så er Blodrus et nyere og lidt mere slammet skud på stammen. Selvom vi ikke rigtig slår os på at være en by for især dødsmetal, synes jeg, at det går bedre og bedre med at få bands over Store- og Lillebælt, og Odense står generelt stærkere som metalby, end den har gjort meget længe – og med en del forskellige genrer. Nogle bands er desværre forsvundet på grund af vores problemer med sikkerhed, når det gælder øvelokaler, men os, der er tilbage, ligger ikke på den lade side. Jeg tror, at Mite spillede 22 koncerter i år, men der må I nok tjekke ind med Peter Sandvig for at få det helt rigtige tal.

Parallellen til Cannibal Corpse og lignende kunstnere kommer jeg ikke udenom, men jeg synes alligevel, I har en anden dimension, som holder lytteren på tæerne. Er det naturligt for jer, eller tænker I over, hvordan I skal udfordre lytteren?

Christoffer: Vi kommer alle sammen fra forskellige musikalske baggrunde, og selvom vi lytter til meget af den samme musik, er der en ret stor subgenremæssig forskel på vores favoritter. Alle disse elementer prøver vi så vidt muligt at få i spil, når vi skriver nye numre, så det hele ikke bliver så suppe, steg og is-agtigt… 

Rune: Ja, klart, der er paralleller til Cannibal Corpse og andre bands at finde i Terrorpy, men som nævnt tidligere så synes jeg, at vi har fundet vores egen lille niche i dødsmetalgenren. Jeg har en klar vision for, hvad Terrorpy er musikalsk set, og når jeg skriver musik, så skriver jeg det enkelte nummer for sig selv og lader nummeret udvikle sig fra den første idé til det endelige udkast i den retning, som passer nummeret bedst. Selv hvis den oprindelige idé til nummeret er tyvstjålet fra Cannibal Corpse, Origin, Weather Report, Hate Eternal, Mozart, Nile, Necrophagist, Queen eller Wagner. Når skriveprocessen er i gang, så er det med Terrorpy-visionen i lydbilledets horisont, og derfor så bliver produktet anderledes end inspirationskildens lydbillede.

Jonas: Jeg tænker ikke så meget over, at der er en lytter, der skal udfordres, men jeg har absolut nogle idéer om emotionel gennemslagskraft og musikalsk fascination. Den førstnævnte er vigtigst – jeg vil gerne have, at man bliver ramt af riffet, af anslaget, måske af farten, og at den indledende reaktion er meget hurtig og direkte. Derefter vil jeg gerne have, at der findes interessante elementer i musikken, så den tåler at blive besøgt flere gange. Dette er også for min egen skyld, for hvis sangen ender med at blive god, så kommer vi til at skulle spille den live mange gange. Som eksempel kan jeg nævne “Corpsebreaker”, hvor to grundlæggende skalaer skiftevis imiterer den samme rytme, og denne struktur gør sig så gældende i både vers og tema, afbrudt af breaks og et B-stykke, som igen skifter rytme, delvist skala og også feel. Det handler om at få de dele til at spille sammen og komplementere hinanden, samtidig med at riffet og rytmen så også gerne skal have en stor emotionel effekt fra første slag. Og så hjælper det også, at man skriver sange til Trulle; han var absolut fænomenal med sin indspilning. Og det er fuldstændig korrekt, at jeg hører meget Cannibal Corpse; jeg har set dem live i hvert fald seks gange.

Hvordan har responsen været på jeres nye album?

Christoffer: Overvældende positiv! Vi er umådeligt glade for, hvordan albummet er blevet modtaget af både lyttere og anmeldere, nationalt såvel som internationalt. For os har Terrorpy altid spillet musik, som vi personligt selv synes, er fedt, så det er bare endnu mere nice, når andre også nyder/har nydt det. 

Rune: Totalt overvældende! Jeg er utrolig stolt af albummet, men jeg havde ikke forventet så god respons. Det er fantastisk!

Jonas: Den har været overvældende! Det er nogle helt andre afspilningstal, og en meget bredere respons, end vi havde på vores første album. Udover de gode anmeldelser og statistikker er det også væltet ind med beskeder fra både venner, bekendte og fremmede, som lykønsker os med pladen. Det har nogle dage grænset til det surrealistiske, når der eksempelvis er en fyr fra Los Angeles, der skriver, at når vi kommer til hans by og spiller, skal han nok sørge for, at vi får en skidegod aften. To dage efter skriver en fyr fra Chicago. Der er anmeldelser og reaktionsvideoer på YouTube fra England og Canada. Overvældende er det helt rigtige ord.

Hvilke rædsler skal vi så udforske på næste album?

Jonas: Vi har ikke sat os endeligt fast på noget gennemgribende endnu, men der er helt klart nogle filosofiske aspekter, som jeg synes, kunne være spændende at skrive om, og som vi allerede har introduceret lidt i form af ”The Void Unquestioned”. Mens der absolut er flere sjove ting, vi kan lave med kroppen, er jeg også meget interesseret i sjælen, og hvordan den kan kværnes igennem vores musik og lyrik. Christoffer og Rune er allerede i gang med nogle idéer, der får mig til at grue for tidlig slidgigt, mens jeg også har nogle instrumentale idéer til, hvordan bassens lyd skal udvikle sig fremover. Lige meget hvad de lyriske temaer bliver, kan vi garantere, at det bliver hurtigt, endnu mere brutalt og garanteret med en sangtitel eller tre, der kan få mundvandet til at løbe og appetitten til at skride.