Interview med Lamentari
Lamentari Intervieww
Disclaimer: Dette interview fandt sted under Copenhell 2023. Grundet uforudsete tekniske problemer har det ikke været muligt at transskribere interviewet før nu. Det beklager vi naturligvis, men I skal selvfølgelig ikke snydes derfor. Deltagende i interviewet er bassist Jamie da la Sencerie, keyboardspiller Max Uldahl Pedersen samt Rikke og Gomez fra Lamentaris kor.
Den længe ventede fest
I har netop optrådt på Copenhell. Hvilken følelse sidder I med i kroppen nu?
Jamie: Altså det er en ”out of body experience” lige nu. Jeg tror ikke, jeg kan beskrive det på en anden måde. De andre ved, at jeg har været et nervevrag siden i onsdags, hvor jeg ankom. Vi havde tre timers changeover, og lige pludselig går jeg i sort, 20 minutter inden showet, og så træder vi ind på scenen, og det er bare for vildt.
Max: Vores forberedelse gik så hurtigt og var til sidst så hektisk, at da man først stod på scenen, så blev man sådan: ”Okay, nu er jeg her!”. Man skulle lige trække sig selv i gear, men så landede man også i øjeblikket.
Det har jo været et lidt anderledes sæt i dag. Kan I ikke beskrive for dem, som ikke så jer, hvad de gik glip af?
Max: Jeg vil starte med at nævne koret, som virkelig var en ny oplevelse. Det gav nyt liv, og det var virkelig stort. Pyro gjorde også, at jeg pludselig kunne se publikum, når flammerne blussede. Det var superfedt.
Jamie: Jeg tror også, at det er en forløsning på noget, som har været i støbeskeen, siden vi fik en mail, om vi havde lyst til at spille, tilbage i oktober måned (2022). Vi begyndte at arbejde på alt det her i marts (2023) og se det fra første spadestik fra at søge fonde til det her. Altså vi er et liveband, der har eksisteret i tre år. For et år siden, til min første koncert, spillede vi for 100 mennesker – og så til nu. Følelser for os alle sammen – vi er en tæt gruppe venner. Jeg spiller i band med mine bedste venner her, og vi er alle meget påvirket af det her endnu. Jeg var sgu ved at fælde en tåre! Fra at se den dreng, der stod her på pladsen for 13 år siden og skulle se Megadeth, og så til nu.
Hvordan er det for jer at spille med et kor?
Jamie: Jamen det var ret vildt. Jeg skruede også helt op under produktionsøveren. Men det var også hektisk, for pludselig havde vi altså 80 siders noder, som skulle skrives.
Gomez: Som ekstern til det her – vi stiftede jo først bekendtskab med jer i december nede på Vega, og det her er jo en helt anden produktion. Jeg husker, at Daniel stod frem på scenen, og han så mega ond ud, og jeg tænkte: ”Det er den her koncert, jeg er kommet for at se, og jeg havde egentlig købt billet til Iotunn!”. Da I så lavede et opslag om, at I manglede korsangere, så blev jeg øjeblikkeligt sådan: ”Det er mig! Jeg kan også have egen kutte med!”.
Hvordan er det for jer som kor at optræde på Danmarks største metalfestival?
Rikke: Altså det er jo fuldstændig sindssygt! Da jeg kom ind til bandet, oplevede jeg det som, at I havde en klar vision og en klar ide om, hvad fanden vi skal stå med på scenen.
Max: Det overrasker mig virkelig, at du siger det!
Rikke: Det har været det vildeste eventyr at være en del af. At være et kor samtidig med et band. Det har været en vild oplevelse. Og vildt, hvor hurtigt at vi blev et band og kor.
Du omtaler det i datid – er det slut?
Rikke: Nej, det tænker jeg egentlig ikke.
Jamie: Vi har allerede snakket om, at det nok er lidt svært at gå tilbage fra det her. Men samtidig er der noget logistisk i det og noget økonomisk. Men altså hvis Copenhell ringer næste år igen, så skal vi da nok bruge et kor igen! Måske 30-mandsorkester… Men nu var Stegelmann her jo også.
Max: Vi lånte faktisk deres nodepult, fordi vi ikke kunne finde vores.
Gomez: Jeg knytter lige en kommentar til det med fællesskabet, som opstod. Jeg tror, det var i onsdags, hvor jeg skulle have set Clutch med nogle venner, som pludselig var væk. Lige pludselig så kommer Jamie og Max og Emil gående og inviterede mig med dem. Der er ikke ”Lamentari” og ”kor”. Det er meget venskabeligt os imellem.
Max: Vi ved godt, at vi beder om meget af det her kor. Både at de skal lære sangene, inden vi øver. Vi har én dag til at øve en times musik. Det er meget uhørt at gøre det så hurtigt. Og vi beder dem om at gøre sig klar på en scene, hvor der skal være superhøj musik, og så skal det være superstressende lige inden. Vi beder jo om meget af alle sammen. Jeg har mega meget respekt for jer og for, hvor meget I har løftet projektet.
Jamie: Jeg snakkede med nogle fra koret, som også syntes, at det var gået lidt stærkt, men altså bare fra produktionsøveren kunne jeg mærke, hvor meget det løftede musikken. Så ja, det havde været en pissegod dag. Alle i koret var topprofessionelle. Uanset hvor meget vi bad om, så var koret bare på, og vores dirigent, Esben, har bare været supertjekket. Det har virkelig været en ære at spille med jer.
Gomez: Nogle dirigenter er bare sådan lidt metronomagtige. Men Esben, han formåede at få det maksimale ud af, at vi egentlig kun var otte. Han forstod alle nuancerne. Han talte 32 takter, og så kunne han få os ind fra ingenting. Det var fantastisk.
Hvor meget arbejde er der i at lave sådan en produktion her?
Jamie: Det er meget Max, som har stået for det, og Thomas, som har været tovholder og organisator på hele projektet. Han har arbejdet sindssygt hårdt på det her, og skud ud til dig, Thomas, for det her. Vi er meget et band med forskellige opgaver. Max, du kom på overarbejde med det musikalske.
Max: Altså ja, jeg skrev noderne, men jeg kunne jo ikke have gjort det uden jer.
Jamie: Der har været meget arbejde. Vi havde første møde i januar. Vi havde demoer, som bare endte direkte som livenumre på scenen.
Bands som Orm har fået lov til at spille i DR’s Koncerthus. Har I planer om at indtage de hellige public service-haller?
Jamie: It’s a dream!
Max: Det er en drøm, ja. Jeg har ikke lyst til at jinxe det!
Så lad os spørge: Hvordan topper man at have spillet på Wacken Festival, Copenhell Metal Cruise, When Copenhell Freezes Over og nu Copenhell?
Jamie: Jamen det har vi snakket om, og det er så, ja… Koncertsalen! Vi ville også gerne spille i en kirke. Æstetikken i en kirke kunne være fed.
Gomez: Det kan være, koret gør en forskel?
Max: Måske, ja. Nu spørger du om, hvordan man topper det. Jeg vil faktisk bare gerne gøre det her igen! Måske på en endnu større scene. Men hvis nogen vil placere os i skoven igen, så er vi også klar!
Jamie: Det handler også om publikum; om man kan mærke dem, og om de kan lide det, vi laver. Jeg tror virkelig, det her er en af dem, som vi aldrig glemmer.
Spørgsmål fra fans: Hvornår kommer den næste fuldlængde?
Max: Vi gør jo noget nyt vildt hvert år. I år var Copenhell vores store ting.
Jamie: Altså man kan jo sige: Der blev spillet to nye numre til koncerten her, så der er ikke langt igen.