Interview med Jacob Hansen/Invocator

Invocator by Nikolaj Bransholm

Vi fangede Jacob Hansen fra Invocator efter en vellykket koncert på Copenhell til en snak om netop den koncert, den danske metalscene og hvad fremtiden bringer for Invocator

I er tilbage! Hvad ligger til grund for denne genforening? Spillede Copenhell nogen rolle i dét valg?
Det var i høj grad pga. Copenhell. Vi har jo talt om det flere gange i bandet gennem årenes løb, men da Copenhell ringede og sagde, at de virkelig gerne ville have os på plakaten, var vi ikke i tvivl. Jeg mener, hvis man skulle ha’ et incitament til at komme ud at spille, var netop dét at spille på Copenhell en no-brainer.

Inden jeres koncert på Copenhell var det jo noget tid siden, vi sidst havde set jer på en scene. Hvordan var det for jer, og var alt Invocator-rusten banket af?
Tjah, vores første øver lød lidt skidt, ha, ha. Men faktisk er det ret vildt, at når man holder op med at tænke og bare spiller, så kommer meget af det af sig selv. Tekster osv. hænger uløseligt sammen med, hvor jeg sætter fingrene. Det er ligesom om, det ene tager det andet. En anden ting, jeg synes, var interessant ved at genoplive sangene, var, at jeg ligesom gennemlevede timerne og dagene i studiet fra dengang, vi indspillede de respektive sange. Alle minderne stod pludselig i kø, og det var nu egentlig meget hyggeligt. Det er jo først og fremmest derfor, vi spiller musik – pga. de gode oplevelser, vi har sammen.

Metal som jeres ruster selvfølgelig aldrig. Det var et fabelagtigt show! I har et show i Esbjerg d. 10. august, men ellers er der ikke meget info omkring shows. I skrivende stund skriver I, at I vil annoncere et show i november. Er der tale om et enkelt show, eller får vi måske en lille turné?
Tusind tak. Det var store ord. Det betyder meget for os, at der er folk derude, som gerne vil høre sangene opført live igen. Vi har umiddelbart holdt os til meget eksklusive shows – forstået på den måde, at vi ikke har planer om en klubturné. Vi har spillet landet tyndt gennem alle årene, og selvom der er mange, der ikke har oplevet os live, føler vi, at vi kun vil snuppe nogle enkelte koncerter. Så ser vi lidt indad i bandet og finder ud af, om vi har gnisten og viben til evt. at få skrevet nye sange, men også til at spille lidt flere festivalshows, hvilket er det, vi går efter.

Når du nu ser tilbage på jeres Copenhell-show – med den flotte respons, som I nu fik – er det så ikke fristende at skrive lidt ny musik?
Jo, præcis! Det rykker jo i én for, at man skal i gang igen på den måde, og det vil vi nu bruge efteråret til at finde ud af. Der er sket meget siden 2003, hvor den seneste skive kom. Verden forandrer sig. Ikke mindst musik- og metalverden er anderledes nu, så vi skal føle, at vi i dén grad har noget at byde ind med.

Hvis man nu ikke var på Copenhell, men vil være at finde til jeres ”home coming”-show i Esbjerg, hvad kan man så forvente af jeres koncert?
Det bliver et lidt længere sæt, og ellers satser vi på at levere vores sange med fuld power. Det bliver ret fantastisk at stå på den venue igen. Det var ligesom her, det hele startede (næsten) for 30 år siden.

Siden I startede som band og udgav jeres albums, har I fået en del mere erfaring. Hvis I ser tilbage på jeres sange og albums, er de så stadig tilfredsstillende at se på – med den erfaring, I har nu? Er der noget, I ville have gjort anderledes i dag?
Jeg kan sagtens leve med de valg, vi har taget mht. sangskrivning og de indspillede ting, selvom man kunne have gjort det hele anderledes. Det, jeg synes, er hårdest, er der, hvor jeg ved, at bl.a. gamle bandmedlemmer og nære venner er blevet sårede pga. bandets ambitioner om at blive bedre og bedre. Der røg nogle meget tætte venskaber på dén konto, hvilket ærgrer mig, men de fleste, der har spillet i et orkester, ved, at det ofte er ”gamet”. Når det så er sagt, synes jeg selv, at jeg er på god fod med langt størstedelen af de gamle medlemmer, hvilket er dejligt.

Hvad synes du om den danske metalscene p.t.?
Jeg synes, der sker rigtig meget spændende i undergrunden i DK. Der skal lige lidt til, før det bliver sparket ud over landegrænserne, men talentmassen er der, og de fleste bands har også forstået, hvad der skal til. Og så er jeg glad for, at man begynder at tage metal alvorligt. Copenhell er et levende bevis på, at det ikke bare er en lille bitte nicheting. Det er stort, og der er masser af fans. Nu skal vi bare ha’ et par bands op i international liga, og så begynder det at køre!

Fik du set nogen af de danske bands på Copenhell?
Jeg så desværre alt, alt for få bands i år. Det skal der helt sikkert laves om på næste år. Jeg fik dog set Myrkur, som jeg synes er skide interessant. Jeg ville gerne have set mange flere, men jeg må ud i landet at se dem.

Når vi laver interviews med udenlandske bands, spørger vi dem altid om, hvad de forbinder med Danmark. Det kunne nu være meget sjovt at høre, hvad du forbinder med Danmark.
Altså hvad jeg tænker på, når du siger Danmark? Jeg tror, jeg tænker på en masse positive ting. Et land, der har styr på mange ting og har en fantastisk natur. Jeg elsker at holde ferie i DK. Det er klart min ambition, at fx mine børn ser alle mulige fede steder i Danmark, før jeg viser dem Vietnam og Cuba, ha, ha. Sådan har jeg det.

Hvordan ser fremtiden ud for Invocator?
Det ved ingen! Alt afhænger af kemien, og om gnisten er der. Vi elsker hinanden i bandet, så nu er det bare et spørgsmål, om vi kan være kreative sammen ;)

Til slut: Vil du sende en lille hilsen til jeres danske fans?
Tusind tak for mange års loyalitet! Vi er beærede over, at så mange kom og kiggede til Copenhell. Det styrker vores tro på, at vi rent faktisk gør en forskel.