Interview med Blodarv

Blodarv Blodarv

Bornholm er andet end Krøllebølle is og sovjetiske ubåde. Det fjerneste hjørne af Danmark, huser nemlig et af Danmarks ældste black metal bands. Vi fik en snak med Hugin, manden bag Blodarv, om at bringe noget med til bordet og hvorfor black metal ikke blot er en hobby.

 
Nu har du lavet black metal i over 22 år efterhånden. Kan du sige lidt om den udvikling som genren, har gennemgået gennem tiden?

Sandt at sige har genren ændret sig på så mange måder over de sidste nogen og tyve år at det ville tage uendelig meget plads i dette interview at skulle gå i fulde detaljer, men jeg kan godt nævne nogle enkelte eksempler.

Først og fremmest startede hele genren som et rent undergrunds fænomen - ja jeg vil endda bruge ordet en undergrunds bevægelse - der udover at være et angreb på det kristne samfund og dets værdier, også gjorde op med den på det tidspunkt etablerede metal-musik industris udvikling, der var blevet en farce af ensartet poleret lyd, skater attituder og sjælløse tekster der mest af alt mindede om pop sange. Dengang og i årene der fulgte blev noget af det bedste Black Metal der nogensinde er lavet bragt til live efter min mening, men langsomt er genren desværre på mange måder igennem årene der er passeret siden hen, gået fra at være ekstremt intens, kraftfuld og dybtfølt til i mange aspekter at være blevet strøget tynd og ”normaliseret” så alle kunne være med. Efterhånden fandt genren accept selv i pop kulturen, alt imens det hele bevægede sig så langt væk fra udgangspunktet at det nærmest blev en svag skygge af sig selv, med fokus på ligegyldige guitar soloer, at spille så hurtigt som muligt osv, i stedet for at fokusere på selve sjælen i musikken, hvilket resulterede i at meget af magien i musikken gik tabt efter min mening. Der er dog nuancer i alt det her, i og med at der selvfølgelig også var bands der blev og bliver ved med at holde fanen højt, og der findes naturligvis stadig Black Metal bands og lyttere der ikke er hoppet med på vognen af kunstnerisk forfald, og som stadig holder flammen i live. 

Som en tredje ting kunne jeg nævne den jungle af såkaldte ”Black Metal” hobby bands der pludselig dukkede op overalt og bare spiller ”for sjov” med en overfladisk tilgang til musikken, hvilket desværre også har resulteret i at det hele er blevet ret udvandet og holdningsløst, hvor der i de tidlige år var en lille men koncentreret flok af Black Metal udøvere der rent faktisk havde en seriøs og intens tilgang til deres kunst og havde noget på sinde og hjerte. Med andre ord er genren på mange måder gået fra kvalitet til kvantitet igennem årene der er gået. Dermed ikke sagt at der ikke findes nyere Black Metal bands der har noget at byde på, for det gør der, der er bare langt imellem dem efterhånden syntes jeg.

Fortæl lidt om jeres egen udvikling som band.

Med tiden der passerer udvikler man sig altid som kunstner, og med den rette tilgang bliver man bedre til at skabe det udtryk og endelige resultat i ens sange, albums, tekster og musik som man ønsker at fremmane, men rent kunstnerisk gør vi stadig det vi altid har gjort, nemlig at lave ærlig Black Metal fra hjertet af.

Med hensyn til selve bandet har vi været igennem noget af en udvikling, og det har været noget af en rejse fra først at starte som et solo projekt og et rent studio band, for så at gå til at blive et band med en fuld line up, lære at arbejde sammen og ligeledes bringe Blodarv til live scenen.
Alle de mange timer i øvelokaler, planligninger, diskussioner, gåen efter mål og at sætte nye når de var nået, rejse til koncerter, dele tanker og ideer, og alt andet vi har oplevet sammen, har selvfølgelig været med til at forme og udvikle bandet til det det er i dag. Specielt med hensyn til vores live koncerter har vi siden vores første show gået igennem en enorm udvikling til det bedre, og generelt har alle vores fælles oplevelser og erfaringer gjort os til et meget stærkere band i alle aspekter.  

Hvem vil du pege på som jeres primære inspirationskilder, både musikalsk og lyrisk?

Når det kommer til vores musik og tekster i Blodarv er vi faktisk ikke inspireret af nogen specifikkebands. Da jeg begyndte at indspille Blodarv havde jeg allerede spillet Black Metal i nogle år, væretigennem en personlig kunstnerisk rejse og derigennem udviklet ideerne for mit eget personlige udtryk som jeg ønskede at bringe til live igennem Blodarv. Jeg befandt mig allerede i min egen kreative cirkel både når det kom til tekster og musik på det tidspunkt så at sige, og inspirationen kom fra tanker, visioner, følelser, holdninger, personlige filosofier, livet og døden, åndeverdenen, mit eget sind og dets sanser, energier, drømme og dæmoner, og ikke mindst ideer om de landskaber af lyd jeg ville skabe.

Hvad er jeres mening om de forskellige subgenrer black metallen har forgrenet sig ud i de sidste par år? Kunne I forestille jer at inkorporere nogle elementer fra den nye bølge? 

Det er ikke noget vi går og tænker over, det må folk selv ligge og rode med. Vi spiller som vi altid har gjort, og det bliver vi ved med uanset hvilke sub genre der måtte dukke op.

Nu er det ikke gået mit falkeblik forbi, at I bærer corpsepaint. Hvor stor en del af black metallen er båret af det visuelle, efter din mening? 

Det er ikke noget der bærer genren, men det er med til at understrege udtrykket i musikken og de følelser og energier der ligger i den. Med hensyn til corpse paint er det noget vi altid har brugt og personligt har jeg brugt corpse paint de sidste 22 år. Først inspireret af den norske Black Metal scene i 90erne, men siden da er det blevet en personlig ting for alle medlemmer i bandet, noget ritualistisk så at sige. Det er en maske der passer til vores sjæl, personlighed og indre dæmoner, og fungerer som et portræt af vores sind og indre følelser når vi går på scenen.

Mener du der er noget der er mere black metal end andet, noget der er mere, i mangel af bedre ord, true?

Et ord der kan dække ind for ”true” kunne være ”Ægte” og ja jeg mener der uden tvivl er noget der er mere ægte end andet, det skulle man vist have været både blind, døv, sanseløs og i fornægtelse for ikke at have observeret i årene der er gået.. Der er mange aspekter i det, nogen af dem er at de ægte bands efter min mening er dem der ligger al deres sjæl, personlighed, hjerte og tankekraft i det de laver og dermed skaber den rene og stærke energi som Black Metal kan være når den blive lavet af folk der tager deres kunst seriøst. Dem der giver sig fuldstændig hen i det, og virkelig har noget på hjerte og som er villige til at gå igennem ild og vand, og med blod sved og tårer kæmpe for og med deres kunst fordi det er det vigtigste i deres liv og fordi de har noget at fortælle. I modsætning til de bands der har en overfladisk tilgang til deres kunst, som ikke har noget dybere på sinde, som bare kopierer uden at bringe noget på bordet selv og derfor også ender med at lave tom og overfladisk ligegyldig Black Metal uden sjæl.

Hvad kan vi forvente fra Blodarv i fremtiden?

I kan forvente et brag af et fuldlængde album som udkommer i 2017.. Vi kan ikke afsløre for meget om det endnu, men som jeg også har nævnt i presse meddelelsen kan jeg i hvert fald sige at allerede efter de første optagelser af grundspor er alle i bandet enige om at det her har potentiale til at blive noget af det bedste vi nogensinde har lavet, og vi ser stort frem til at sende lytterne ud på en rejse ind i det oplysende mørke i Blodarvs dæmoniske univers, med et album der kommer til at vække minder om de tidlige 90’ere da Black Metal var Black metal og fyldt med hjerte, sjæl og stærke originale ideer. Det her album kommer til at få hårene i nakken til at rejse sig på dig og vil få dig til at huske hvorfor du overhovedet startede med at lytte til Black Metal til at begynde med.