Impaled

De amerikanske kult-splattere Impaled giver her, ikke helt uden humor, svar på tiltale, i forbindelse med udgivelsen af "Death After Life", der er deres første udgivelse på et af de største selskaber, Century Media.

Impaled fik nærmest kultstatus med deres debutalbum, "The Dead Shall Dead Remain" fra år 2000. Siden er det blevet til yderligere et par skiver, inden de fik en kontrakt med selveste Century Media, hvilket selvfølgelig gør Impaled meget mere tilgængelige. Jason Kocol giver her mere eller mindre seriøse svar på mine spørgsmål.

heavymetal.dk (HM):
Jeres første album, "The Dead Shall Dead Remain" fik en hel del god responds og kanon fede anmeldelser. Kom denne succes som en overraskelse for Jer?

Jason Kocol (JK):
Ja, det var helt klart en overraskelse for mig, da jeg endnu ikke var med i bandet på det tidspunkt. (hæ hæ!) Helt seriøst, så tror jeg, at det var ret så overraskende, da kvaliteten på albummet ikke var helt på niveau, som de efterfølgende albums.

HM:
Jeg kan se, at alle soloer på det første album har deres eget navn. Var det en idé i stjal fra Carcass med vilje, da Carcass jo gjorde nøjagtig det samme på deres debutalbum?

JK:
OS? STJÆLE?!? - ALDRIG!! Jeg er godt klar over, at Carcass har gjort det samme og det er da sikkert også der ideen stammer fra. Men da vi jo behandler vores soloer som var de vores egne børn, var det jo nok mest grunden til at vi gav dem navne - om ikke andet, så for at undgå at de får identitetskriser, når de vokser sig store og kommer ud i den store verden! (...øh, nå! -DSW)

HM:
Hvor vigtigt var det for jer, at blive signet på Century Media? Og hvor mange albums er I signet for?

JK:
Det var selvfølgelig ret vigtigt, da det jo er et langt større selskab end vores forrige og fordi de også vil blive ved med at gøre vores albums mere tilgængelige. Jeg tror det var tre albums aftalen lød på, men da vi alle havde zippet lidt til lommelærken, inden vi skrev under, er det et rent gæt.

HM:
Det nye album, "Death After Life", er tydeligvis et konceptalbum. Fortæl mig lidt om det.

JK:
Konceptet handler om fire disco-studerende, der søger det perfekte groove. De er sendt ud for at gennemsøge dansegulv efter dansegulv for dampende underliv i natklubberne i 70'ernes New York... Øh, nej vent! Det er jo fakisk nogle af de mennesker vores hovedpersoner, der er læger, ender med at myrde og prøver at genoplive. Så det er ganske enkelt et album, der handler om at bringe de døde tilbage til livet igen, hvilket selvfølgelig mislykkeds helt vildt. Til sidst får vi os alle et godt grin over disse lægers eksperimenter.

HM:
Hvorfor er splatter ting så facinerende?

JK:
Det mener du måske ikke at det er? Ha! Nej, det er facinerende fordi det flytter grænserne for hvad folk er villige til at modstå... Vent, taler jeg nu om de mennesker der kommer ud for at blive splattet ud, eller om dem der udfører det? Jeg er ikke helt sikker mere, hjælp! hæ hæ hæ...

HM:
På "Death After Life" findes der numre der bærer titler fra nogle af jeres tidligere udgivelser, hvordan kan det være?

JK:
Det er fordi vi er meget mere geniale, end nogen fantasi overhovedet kan forestille sig og at det er et under, at vores hoveder bogstavlig talt ikke er eksploderet i denne høj-niveaus, selvhenvisende plan. Det har godt nok også forvirret en del mennesker, når vi har råbt titlerne ud til folk under vores koncerter og det er den eneste grund til at vi gjorde det. Vi gjorde det bare...

HM:
Kommer vi snart til at se Impaled live i Europa? Eller endnu bedre, i Skandinavien?

JK:
Det håber vi virkelig og vi prøver også, at få det til at ske, så vi skal bruge alles hjælp. Derfor, send os venligst en masse kontanter og lad os bo i jeres hjem, mange tak!

HM:
I optræder i hvide skjorter og slips live. Jeg mener det virker ret cool. Men hvad er grunden til det?

JK:
Hvis man vil have succes, må man ligne en succes. Plus det at vi jo ser henrivende og venlige ud i vores arbejdstøj. (Hint: Vi er læger!)

HM:
Bruger i blood og lign. på scenen?

JK:
Kun det blod, der løber gennem vores kroppe, mens vi non-stop spiller rasende riffs og benknusende rytmer. Men vi har lidt skeletter og kranier som vi har hugget fra St. Juliens gange, til brug i vores shows, men sig det endelig ikke til vores professorer. De bliver sure, sure, SURE!

HM:
Et sædvanligt sidste ord til jeres fans i Danmaek?

JK:
I gutter er bare de fedeste fans i Danmark, det må i aldrig ændre på!

Og sådan endte dette mere eller mindre seriøse interview med Jason Kocol, der klart også beviser at man ikke skal tage splatter-budskabet alt for alvorligt, men med en god potion humor...