Hypnotheticall
Det italienske band Hypnothericall har med deres album Dead World gjort deres indtog i Europa. I den forbindelse har heavymetal.dk fået en snak med bandet, om alt fra deres idoler til deres inspirationskilder.
I har igennem mail fortalt mig at jeres album Dead World var udgivet sent i 2009. Hvorfor er det så udgivet tre hele år senere her i Danmark?
(Giuseppe) tja, Dead World blev udgivet sent i 2009 af den polske porg-metal label “Insanity Records", men kort efter stoppede de alt aktivitet på grund af nogle slemme helbredsproblemer hos direktøren. Vi promoverede selv albummet rigtig godt her i Italien, anmeldelserne var fantastiske, men desværre forlod vores forrige sanger bandet få måneder efter. Vi droppede alt promovering mens vi ledte efter en ny sanger, men nu, med et komplet og fornyet line-up, vil vi have albummet promoveret igen, endda uden for Italien. Derfor skrev vi for nylig kontrakt med "Metal Mammut booking and promotion", som hjælper os med at distribuere og promovere Dead World i hele Europa. Albummet er næsten tre år gammelt, men fra et salgsfremmende synspunkt er det som helt nyt for det europæiske publikum, Vi mener at det virkelig fortjener at blive opdaget og værdsat, så vi gør vores bedste for at offentligheden kender det mens vi venter med at optage vores andet album senere i år. Jeg vil benytte denne mulighed til at sige, at vi for nylig filmede et videoklip til vores single "Fear Og A Suffocated Wrath", Jeg inviterer alle dine læsere til at tjekke det ud!!!
Hvad inspirerede jer til at lave Dead World?
(Giuseppe) Simpelthen vores vilje til at skrive og spille god musik, den musik vi elsker!!! Og for at have det sjovt, selvfølgelig!!! At lave din egen musik er en fantastisk oplevelse, som du deler med dine bandmedlemmer, folk som du værdsætter og stoler på, nogle gange dine bedste venner, næsten din anden familie!!! Alle disse forbindelser og følelser hjælper os gennem problemer, ændringer i vores line-up, og nogle gange gennem hårde tider fra et personligt perspektiv, bare at skrive og spille musik så godt vi kan. Fra et lyrisk perspektiv er vi blevet inspireret, til Dead World, af fakta fra det virkelige liv, fra hvad du læser i avisen eller ser i TV'et og de deraf vakte følelser. Selvfølgelig er det du ser ske omkring dig ikke så godt, så vi besluttede os for at kalde albummet Dead World!!!
Fortæl mig om jeres specielle miks mellem pogressiv metal og Thrash-metal: Hvad gav jer ideen? Hvorfor?
(Giuseppe) Tja, jeg tror ikke der var noget der gav os ideen, vi har bare skrevet og spillet den musik, som er kommet spontant!!! Vi lytter alle til meget forskellige slags musik, så på et tidspunkt kan vi være inspireret af et specielt band eller musikgenre, men noget tid efter kan vi være inspireret af en anden kunstner. Vi var nok mere inspirerede af Thrash-metal musik, og bands fra denne genre, da vi skrev sangene til Dead World. Vi er selvfølgelig et Pogressivt metal-band, så vi har altid blandet denne inspiration og disse ideer gennem vores personlige og progressiv-agtige måde at tænke og udtænke musik. Nu, i modsætning til før i tiden, da de fleste ideer kom fra et enkelt element af bandet, kommer ideerne nu fra alle bandets medlemmer. Så det nye Hypnothericalls musik er og vil være endnu mere varieret og heterogen end det i Dead World.
Hvem er jeres idoler (hvis i har nogen)? Hvorfor (eller hvis i ikke har nogen, hvorfor ikke?)
(Davide) Jeg elsker Progressiv musik: rock, metal, space, alternativ, psykedelisk, teknisk… I 2002 opdagede jeg Procupine Tree, et britisk band, der sammenfatter alle mine favorit-genre. Keyboardspilleren er en af mine referencepunkter...
(Francesco) Mine idoler og inspirationskilder ligger ikke kun i musikken. Der er så mange, og jeg bliver med at opdage nye. Alt kan være gnisten, der får der til at skabe noget. Her er en hurtig og ufærdig liste: Cynic, King Crimson, Rush, Gentle Giant, Chuck Schuldiner, Yes, Metallica, Megadeth, Tool, Sting, Peter Gabriel, Dave Matthews, Alanis Morissette, Bill Bruford, Chick Corea, Weather Report, Extreme, Goblin, Sean Reinert, John Bohnam, Led Zeppelin, Simon Phillips, Trilok Gurtu, Frank Zappa, Queen, David Lynch, Alejandro Jodorowsky, Mario Bava, Andrej Tarkovskij, Shinya Tsukamoto, Federico Fellini, Vincent Price, Jan Svankmajer, Haruki Murakami, Wojciech Has, Monty Python, Shuji Terayama, Paramahansa Yogananda, H.P.Lovecraft, Stanley Kubrick, Terry Gilliam, Luis Bunuel, Alfred Hitchcock...
(Mirko) Et meget svært spørgsmål!!! Generelt alle de musikere og bands, der har inspireret mig gennem årene... Hvis jeg skulle vælge en, ville jeg nok vælge TOOL!!! Hvorfor? Fordi at de legemliggører prototypen af det moderne progressive rock, som jeg elsker rigtig højt, og de repræsenterer mit musiske mål... Musik, lyrik, kunstværker, live shows... Jeg elsker TOOL... Det er ikke mulige at se Pink Floyd mere... Men vi er heldige, for vi kan se TOOL... De er vor tids Pink Floyd!!!
(Giuseppe) Jeg tror ikke at jeg har nogle idoler. Bare gode og inspirerende bands!!! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har aldrig været så bundet til et bestemt band eller kunstner at man kan kalde det et idol... Plus at jeg tror at mentalitet og musiksmag skal skifte gennem årene, elles kan ens syn eller måde at tænke på være meget begrænset og snæver. Så idoler kan også ændres, men så er det ikke idoler mere, og så er det slet ikke et idol. I øvrigt, hvis jeg skulle vælge et favoritband er det nok Guns N' Roses, men jeg ser dem ikke som idoler...
I blev dannet i 1999, hvilket betyder at i har eksisteret i næsten 13 år. Er der nogen grund til at i kun har udgivet et album?
(Mirko) Ja, helt fra begyndelsen er der allerede gået 13 år... Meget lang tid for et undergrundsband!! I al den tid har Hypnothericall skrevet mange sange, og kreativiteten har aldrig fejlet. Vi lavede to mini-cder og en promo-cd for at promovere vores musik i vores land og udenfor, men vi har altid været uheldige. Det virkelige problem er et: At være italiener. I vores land eksisterer rockmusikkens kultur ikke. Her er rockkulturen i form af live-festivaller, radio- og Tvprogrammer eller lignende begrænset til en lille del af befolkningen. Jeg skal uden for Italien for at se en festival. (Jeg har været til Download, Rock Am Ring, Sziget..) og for at se at rockkulturen flyder ind i årene og ikke bare er en trendy mode.Tænk på de nordeuropæiske lande, hvor det ikke er mærkelige at se deltagerne i TV-shows som "X-Factor" synge Iron Maidens "2 Minutes to Midnight" for at vise hvad de kan. I Italien ville det være ren ønsketænkning. Det er sådan, at italienske bands i Europa og verdenen er rykket ned fra mainstream-scenen, og der er mange gode eksempler på meget gode bands, der, hvis de ikke var italienske, havde fået mere success... Men generale er Heavy Metal set som en amerikansk eller nordeuropæisk ting. Sådan er reglen, men regler er til for at blive brudt!! I Hypnothericalls fremtid vil vi spille i fremmede lande, og vi håber på at spille i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Sverige, og sidst men ikke mindst, i jeres smukke land snarest muligt!!! Vi samler vores tropper for at optage det andet album i 2012. Det vil blive en interessant udgivelse, og vi er meget ivrige efter at vide hvad i synes om det...
Hvilken af jeres sange synes i er bedst? Hvorfor?
(Davide) Min yndlingssang er “Fear Of A Suffocated Wrath". Jeg synes at sangen repræsenterer Hypnothericall. Guitarens kraft er understøttet af den rytmiske sektion, men sangen er introduceret af et let piano, der fusionerer hvert instrument (og på den måde os alle!) til et enkelt element i vores musiske sjæl.
(Francesco) Jeg tror at det er almindeligt for en musiker at prøve at gøre det bedre hver gang, og det sker ofte at du synes, at den nyeste sang du har skrevet er bedst. Men nogle få dage efter vil du ændre din tilgang til, og mening om hvilken sang der er bedst, så det er et svært spørgsmål at svare på... Men måske er det "Heaven Close At Hand" fra Dead World. Der er ingen speciel grund til det, jeg kan bare godt lide sangen!!!
(Mirko) Jeg har en fortid fyldt med Thrash Metal, så det er naturligt for mig at elske de tunge thrash riffs, men nu elsker jeg også de melodiske vokaldele blandet med rytmiske sessioner... Hvilken sang repræsenterer dette perfekt??? “The Eternal Nothingness Of Sin"!!! Ja, det er min favorit!!!
(Giuseppe) Jeg synes at “Lost Children" er vores bedste sang indtil videre, både fra et musisk og lyrisk synspunkt... Men jeg er ret sikker på at vi stadig har vores bedste til gode... Hvis ikke... Hvad for et Progressivt band ville vi så være???
Er der nogen speciel grund til at “Bloody Afternoon" er på albummet, eller er det der bare for at vise at i har en rigtig god guitarist?
(Francesco) "Bloody Afternoon" er faktisk en speciel sang. Der finder du dele af en sang, der ikke eksisterer endnu, og vi vil udgive bas-linjerne på det næste album, keyboard-delen på det tredje og så videre... Det er et slags mystisk puslespil om kreationsprocessen... Eller måske er det bare en cool instrumental sang... Det kan jeg ikke huske!... ahahahahah...
Tak for interviewet, og for et godt album
(Hypnothericall) Tak til dig for støtten!! Besøg www.hypnotheticall.it for nyheder, interview, anmeldelser eller for at skrive til os!!! PROG ON!!! ,,/