Enforcer

Enforcer

Heavymetal.dk bringer hermed et kort interview med albumaktuelle Enforcer. Læs med her

Først og fremmest vil vi sige tak for muligheden for at lave dette interview. Enforcer startede tilbage i 2004 af frontmand Olof Wikstrand, og har siden da udgivet fire splits og tre fuldlængde albums. Sidste var Death in Fire som udkom i år og fik 80% ud af 100% hos heavymetal.dk
Til at begynde med, kan du introducere dig selv for vores læsere hos heavymetal.dk?

Selvfølgelig. Jeg er Olof Wikstrand, forsanger og guitarist i heavy metal bandet Enforcer.

Jeres nye album Death in Fire blev udgivet af det tyske selskab Nuclear Blast. Hvordan har samarbejdet været indtil videre?

Indtil videre går det rigtigt godt. Vi har kun været signeret siden november, så vi har ikke haft samarbejdet så længe endnu.

Kan du give os et hurtigt indblik i albummet Death by Fire? Er der et specielt tema eller andet?

Der er intet specielt tema som sådan, men både musisk og lyrisk har vi taget alt vi står for. Musisk har vi skrevet sange, hvor vi har taget farten og aggressionen fra vores første album, og mixet det med melodierne fra vores andet album, og derefter taget den hele vejen for at skabe det ultimative Enforcer album. Lyrisk er det nogenlunde det samme. Vi skrevet pladen så lyrikken og musikken passer sammen, derfor har vi fokuseret på nogle mørkere og mere seriøse emner. Så på nogle punkter har albummet en rød line igennem det hele, og omdhandler forskellige ting omkring døden.

Hvad var jeres inspirationer på albummet?

En anden ting vi har forsøgt at gøre på dette album, er at kigge mere ind i os selv og skabe noget der var unikt og som får os til at stå ud fra andre bands. Så vi er mest blevet inspireret af os selv, fremfor at forsøge at gøre noget, som andre bands gør bedre. Ihvertfald når det kommer til sangskrivning. Men vi er blevet inspireret af andre bands, i forskellige andre ting, f.eks. i hvordan man bygger et album op, og få hver enkle sang til at stå ud, men samtidig være en del af noget større.

Hvordan er albummet blevet modtaget indtil videre?

Rigtig godt. Vi er meget overvældede over den respons vi har fået. Vi har lavet noget, vi er meget stolte over, og det er også et album vi vil lytte til selv, så derfor tænker man ikke så meget over hvad andre synes om det. Så jeg tror ikke vi forventede noget stort, så det føles bare endnu bedre, at folk værdsætter det vi laver.

Hvad var den største udfordring i at lave det nye album?

At lave alt endnu bedre end alt vi før har lavet. Ellers ville det jo også være ligegyldigt at lave endnu et album.

Hvem lavede albumcoveret til ? Og hvad er betydningen bag?

Albumcoveret er lavet af Jonathan Hultén fra bandet Tribulation. Konceptet er oprindeligt fra os af, men vi har udviklet det sammen med Jonathan. Det forestiller en menneskelig form der brænder i helvede.

Kommer vi til at høre mere fra Enforcer i den nære fremtid? Har i allerede nogle tanker om det næste album, og kan I fortælle om det?

Vi skriver musik hele tiden, men lige nu er det for tidligt at spekulere om et nyt album. Vi vil bruge resten af året på at sprede vores budskab over hele planeten, og forlade hvert sted i aske.

Sidst I var i Danmark er noget tid siden. Er der nogle planer om at komme og spille koncert i Danmark?

Lige nu har vi ingen planer, men vi arbejder på en europæisk tourne til efterår, som vi håber vil inkludere Danmark!

Så er der kun tilbage at sige tak for interviewet, og held og lykke med fremtiden!