Dio

Interview Dio Interviewet den 29. september 2004 af Bjorn. 1 kommentar

Dio

Den lille mand med den store stemme, og nu til dags også månemester, fortæller om hans nye album, russiske fans og hans fortid i bigbands.

heavymetal.dk (HM):
Den nye plade er for mig én af dine tungeste og kan i mine øjne beskrives som en blanding af "Lock Up The Wolves" og Black Sabbath’s "Dehumanizer" album.

Ronnie James Dio (DIO):
Ja, det er du ikke den eneste der har fortalt mig i dag. Pladen er en del mere tung og rocket end de forrige, selvom det selvfølgelig lyder som et 100% Dio album.

HM:
Nogle folk ville måske bemærke fraværelsen af de mere hurtige numre, selvom jeg mener, at sangene sagtens kan tåle det mere dragne tempo.

DIO:
Ja, nemlig, folk forventer altid, at man holder sig til en bestemt formular når man laver en ny plade, men det eneste vi bekymrede os om var, at lave en stærk plade. Hvis vi skulle følge den samme opskrift på hver plade, ville sangskrivningen lide betydeligt under det. Derfor tager vi os den frihed vi vil have når vi skriver nye numre.

HM:
Desuden har du selv stået for lyden på skiven, hvor du har holdt lyden rimelig tør og liveagtig, i stedet for at ty til de moderne studie tricks, som de fleste benytter sig af nu til dags.

DIO:
Ja, vi har prøvet at holde lyden så simpel som overhovedet muligt. Meningen er, at man skal kunne høre alle instrumenter klart og ikke at trommerne eller guitaren overdøver alle andre. Det med live lyden er også rigtigt, selvom man også her kan komme til at lave den med alt for meget rumklang så det hele lyder som om det står midt i et stort rum. Heldigvis havde jeg en meget dygtig engineer som ved hvordan et band skal optages, uden at miste selve essensen i musikken.

HM:
Teksterne er for mig en smule mere kyniske end vi er vant til fra dig. For eksempel det første nummer "One More For The Road", som jeg vil mene omhandler den mindre positive side ved at turnere…

DIO:
Den handler nu ellers om henrettelser, hehehe...

HM:
Øøøh, ok, så var jeg da helt ude i hampen med den oversættelse, hehehe...

DIO:
Mine sange har altid været temmelig dobbelttydige, så det skal du ikke være ked af, men inspirationen til denne sang kommer fra nutiden og de gamle heksebrændinger, hvor der ikke skulle meget til før du blev stemplet for at være noget du ikke var. Desuden kan vi se, at et menneskeliv ikke er meget værd nu til dags og det er som om at vi bare bliver mere brutale hele tiden. De fleste sange på pladen har også tilknytning til den verden vi lever i for tiden, med terror og mord over hele verden som man ser i nyhederne. Verden er ikke et særligt rart eller sikkert sted at leve i for tiden. Men selvfølgelig er det ikke kun negative ting det drejer sig om på pladen."I Am" eller "Master Of The Moon" er ret så positive sange. Den sidstnævnte handler om folk som ikke mener lever i deres sol, det vil sige, at de ikke vil tilpasse sig deres system og derfor må de tilhøre månen, men i mine øjne er de mestre på grund af deres holdning og derfor Masters Of The Moon.

HM:
Hvor stærk folk synes den nye plade er, kunne man se på Wacken festivalen, hvor folk sang med på "The Eyes", som de på dette tidspunkt ikke havde hørt før og selv efter i var stoppet blev folk ved med at synge omkvædet. Det er en bedrift der er yderst sjældent, at folk tager så positivt imod en ny sang.

DIO:
Hehe, ja, det var helt ufatteligt. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, men på den anden side vidste jeg, at den sang og specielt omkvædet ville være utrolig stærkt, især til koncerter hvor folk elsker at synge med.

HM:
Du har også for nyligt været på turne i Rusland, var det første gang i spillede der?

DIO:
Nej, vi havde været der for ca. fire år siden og det var fantastisk at spille der. Fansene i Rusland er så entusiastiske, at det føles som at erobre et nyt territorium når man spiller der.

HM:
Det skyldes vel også, at de ikke er så forvænte som det Europæiske eller det Amerikanske publikum, som hele tiden kan opleve bands og nemt kan få fat i pladerne.

DIO:
Ja, det vestlige publikum er efterhånden ved at være overfodrede med musik og underholdning generelt og har ikke den samme gejst som for ti-tyve år siden, men sådan som det går i Rusland for tiden, varer det vist ikke længe før de har indhentet os med hensyn til den kulturelle overflod.

HM:
Det må vel også være lidt specielt for en amerikansk statsborger at optræde bag det gamle jerntæppe.

DIO:
Ja, jeg voksede jo op i en tid hvor jeg fik at vide, at de var fjenden og de fik vel det samme at vide om os, så ja, det er da en speciel ting, men alle folkene derovre var virkelig søde og rare og det beviser jo bare hvor meget tilfælles vi har, på trods af den kolde krig.

HM:
Apropos de gamle tider, dengang (i firserne) blev du og dine kolleger vel også udsat for en slags heksejagt som du omtaler i "One More For The Road", dengang var medierne og især politiske grupper som PMRC ude efter jer og beskyldte jer for alskens ting.

DIO:
Hehe, ja det kan man vel godt sige. Nogle folk vil altid interpretere ting ud af mine sange som slet ikke er der eller bare misforstå budskabet og bruge det imod en.

HM:
Tusind tak for din tålmodighed og for din tid, Ronnie.

DIO:
You’re welcome mate, see you on the road

HM:
Jeps, "One More for the Road".

DIO:
Haha, ja!