The Dillinger Escape Plan

2½ time før hardcorebraget med Burst og Dillinger Escape Plan skulle gå i gang på Loppen i København, fik Danté og jeg en snak med Benjamin Weinman (guitarist i DEP) omkring deres nyeste album, deres samarbejde med Mike Patton og deres meget energiske live-optræden.

Først og fremmest; Danmark er første stop på den skandinaviske del af jeres tour, men hvordan har jeres verdenstour været indtil nu?

Vi har spillet 10 shows i Frankrig, tre i tyskland, og det har været fedt. Især fordi vi har spillet steder som vi ikke har besøgt i et godt stykke tid. Så det har været skønt.

I er jo et ekstremt energisk band på en scene. Er det sceneoptrædenen eller lyden og præcisionen der er det vigtigste for jer når I spiller?

Altså i den sidste ende er det lige vigtigt. Hvis folk vil høre sangene som de lyder på vores album kan de ligeså godt høre dem der. Men vi vil selvfølgelig heller ikke gå på scenen og spille noget som ikke giver nogen mening. Vi prøver at finde en balance, sådan at folk kan genkende det de hører, men alligevel får en ny oplevelse ud af det. Og det er bestemt også vigtigt for os at vi nyder at spille vores numre live foran et publikum.

Hvordan har folk taget imod jeres nye album?

Vi kan bestemt ikke klage. Det er blevet modtaget rigtigt godt. Vi har lavet et album som vi selv kan lide, og så når andre folk syntes om det, så er det selvfølgelig en stor bonus for os.

Hvordan har folk reageret på den store udvikling der er sket fra "Calculating Infinity" og så til "Miss Machine"?

Positivt faktisk. Vi havde ellers forventet meget mere kritisk respons på grund af den store udvikling af vores stil, men jeg tror at dét, at vi udgav EP’en med Mike Patton (Irony Is A Dead Scene -red.), forberedte folk på den forandring som var ved at ske med vores musik. Selvfølgelig er der nogle hardcore fans der ikke kan lide vores nye stil, men på den anden side så tror jeg, at vores rigtige fans hele tiden forventer at vi udvikler os som band, så i den sidste ende har albummet fået en positiv modtagelse.

Nu hvor vi taler om udviklingen på jeres nye album, er du så enig med alle de folk som mener, at Mike Patton har haft stor indflydelse så jeres musik?

Tjaa, både og... Jeg forstår godt hvorfor folk siger det, og Mike Patton har helt sikkert haft stor indflydelse på Dillinger Escape Plan, men ikke mere efter samarbejdet med ham på EP’n end han havde før. Vi er alle store fans af Faith No More, Mr. Bungle osv. Så han har haft stor indflydelse på os før vi overhovedet arbejdede sammen med ham. Den måde han bare gør præcis hvad han føler for, det er da noget vi har taget til os. Men dét at vi har fået mere melodi ind over vores sange er ikke noget som han har tilført. Det skyldtes, at vi egentlig ikke havde lyst til at indspille de sange før vi aftalte at samarbejde med Mike Patton. Vi havde ikke en sanger der passede til de sange. Men faktisk er sangene på "Irony Is A Dead Scene" skrevet før vi overhovedet tænkte på at arbejde med Mike, så vi gav ham bare sangene og så lavede han vokalen som passede dertil. Den mand kan jo alt.

Lavede i Miss Machine som en slags "pop-album", altså det virker som om I har fokuseret mere på den enkelte sang end på at spille hurtigt og indviklet? Er det helt forkert?

Well, vi sætter os ikke ned og skrive et helt album. I virkeligheden er vi meget bedre til at lave EP’er, da vi har nemmere ved at lave 3-4 sange som vi føler for at lave i nuet. Og sådan arbejder vi egentlig. Vi skriver den slags sange som vi føler for at lave, og når det er sket flere gange har vi til sidst sange nok til et helt album, selv om stilen kan variere en hel del. Og efter "Calculating Infinity" vil vi bevise, at vi kan andet end bare spille hurtigt og teknisk. Det er ikke en udfordring for os længere, nu er det mere en udfordring for os, at skabe mere strukturerede numre, og det er af denne udfordring at det nye album er bygget op.

Vi ville egentlig også gerne overraske og gøre brug at vores musiske frihed, så vi ville også gerne lave noget som ville overraske folk lidt. Vi gør præcist hvad vi har lyst til, og lader os ikke hæmme af hvad folk forventer.

På det næste album, hvis der kommet sådan et, kan vi da forvente endnu en udvikling som vi har set her?

Nej, ikke rigtigt, tror jeg ikke. Vi har allerede skrevet et par nye sange, og de er faktisk meget aggressive. Men altså meget kan nå at ændre sig endnu, og faktisk er Chris (trommeslager -red.) begyndt at arbejde en del med laptop og den slags elektronik når vi er på tour, så højst sandsynligt kommer der en del mere af den slags på vores næste album. Men nu må vi se hvad det bliver til.

Hvad føler i når andre bands lyder en smule som jer, og siger at de er meget inspireret af jer? Er i beærede eller føler i at de efterligner jer?

Vi er helt bestemt beærede. Men det sjove er, at når vi hører bands som efter sigende skulle lyde som os, så kan vi slet ikke høre at de lyder som os. De bands som vi egentlig syntes lyder som os, er ikke den slags bands som mener at de lyder som os. Men vi er selvfølgelig beærede og stolte, når folk siger det. Men faktisk kan jeg bedre lide bands som tager vores attitude til sig, i stedet for at forsøge at lyde som os. Det er fedt at se folk har den attitude som vi har, altså er ligeglade med hvad der er populært nu, men bare spiller det de har lyst til, og så egentlig skider på hvad folk gerne vil høre.

Da I startede med Dillinger Escape Plan og på jeres første tours, da var i ikke særlig populære. Hvad tror du har været skyld i den ændring fra dengang og så til i dag?

Ikke ret meget faktisk. Altså, undergrundsscenen har gennemgået en revolution, sådan at, i dag er musikken meget påvirket af utrolig mange ting rundt omkring os, hvorimod undergrundsmusikken før i tiden var det meget politik og den slags der dannede rammen om musikken og det blev ligesom det vigtige på undergrundsscenen. Musik var bare en måde at få sine holdninger frem på. Men for os var musikken det vigtige og jeg tror, at det var svært for folk at forholde sig til det dengang. Og når der er noget som folk ikke rigtigt forstår, så bryder de sig ofte ikke om det.

Lige til sidst: Burst åbner for jer i aften. Hvordan har I det med at dele scene med de gutter?

Vi er jo på samme label og har spillet sammen før, og det har kun været positive oplevelser. Jesper (bassist i Burst) spiller også i bandet Nasum, som vi også har spillet med flere gange, så vi kender bandet ret godt og nyder at spille med dem. Så vi glæder os.

Vi ønskede Benjamin held og lykke fremover og et godt show i aften, hvorefter vi forlod tourbussen for at gøre os klar til en hardcoreoplevelse af de helt store.