God Dethroned

God Dethroned

De blasfemiske Hollændere er tilbage på scenen med deres femte album "Into the Lungs Of Hell". Derfor tog undertegnede glædeligt knoglen da frontmand Henri ringede og forkyndede budskabet.

heavymetal.dk (HM):Har pladetitlen noget at gøre med den gamle Megadeth sang "So Far So Good So What" fra 1988?

Henri (H):
Nej, ikke andet end at jeg er en stor Megadeth fan og at det er et af mine favorit bands. Titlen reflekterer til verden som den ser ud nu, og vi tænkte at sådan en titel ville passe til pladen.

HM:Er den at forstå i sammenhæng med terrorisme og angrebet den 11. september?

H:
Ikke direkte, den røde tråd som render gennem pladen er alle de krige der er for øjeblikket. Og næsten alle ser ud til at bunde i religion, så vi så på vores samfund og derudfra sprang teksterne så. Så både cover og titel passer fint ind i dette koncept.

HM:Produktionen på den nye skive var lidt af en skuffelse for mig, da jeg syntes at trommerne var lidt tynde i forhold til hvad vi er vant til fra jeres forrige plader.

H:
Synes du virkelig, det er du den første der har sagt.

HM:Ja, men det er kun trommerne, resten blæser ligeså fedt som det plejer.

H:
Det var mærkeligt, for de fleste folk jeg har snakket med syntes at trommelyden er rigtigt god og klar. Men alle har jo hver deres mening om hvordan ting skal lyde, men vi syntes nu at det var en fed lyd vi smækkede sammen.

HM:Har I produceret pladen i Holland igen, hvor i plejer?

H:
Nej, denne gang tog vi op i Berno studiet (The Haunted, Witchery, Defleshed) i Sverige. Vi havde lyttet til de seneste plader fra Amon Amarth og Vomitory, og de lød godt, så vi besluttede os for at optage der. Og jeg er meget tilfreds med resultatet.

HM:Undtagen trommelyden?

H:
Heheh, ja næste gang vi tager op til Berno skal jeg nok sige til ham at Bjorn fra heavymetal.dk ikke kan lide vores trommelyd.

HM:Hahahah, nej, det håber jeg da ikke. I er nok et af de dødsmetal bands der har de bedste tekster, de er altid meget interessante og har nogle gode emner men de er stadig meget in your face!

H:
Tak, det er et meget stor kompliment. Det er altid meget vigtigt for mig at skrive tekster som appellerer til mig selv, for når jeg står på scenen og synger, skal jeg kunne interessere mig for teksten, ellers ville jeg glemme den og bare stå og mumle et eller andet. Og når jeg kan relatere til teksterne kan jeg også synge med mere overbevisning, i forhold til hvis det bare var zombie eller splatter tekster.

HM:Nogle af teksterne på jeres forrige skiver havde en historisk baggrund, er der igen noget i den retning?

H:
Næh, alle teksterne på pladen har med det nutidige at gøre, hvad der sker på vores lille planet.

HM:"Slaughtering The Faithful" var lidt af en overraskelse for mig, da den handler om temaet dyrevelfærd som normalt er et tema som Hardcore bands benytter sig af.

H:
Det kommer sig af at vi en dag i studiet sad og snakkede med Berno, og han sagde at han var blevet vegetar og vi ville gerne vide hvorfor. Han fortalte os at han syntes at kødet var begyndt at smage mærkeligt og mente at det havde med den masseindustri der findes inden for landbrug at gøre. Jeg skrev også de fleste tekster i studiet den gang, så jeg tænkte at det kunne være et godt emne at gå ind på. Og da jeg læste teksten igennem igen slog det mig at det kunne have været en tekst om en koncentrationslejr. Men sådan er det altid; når det har med dyr at gøre er folk temmelig ligeglade, selvom det er noget forfærdeligt at gøre.

HM:Ja, det er vel typisk for menneskelig adfærd.

H:
Det er også defor vi har inkluderet liner notes for at folk ikke skulle misforstå teksten som værende om mennesker men om dyr. Men hvis det blev gjort imod os ville folk nok skrige op.

HM:Det er også fedt at i adresserer emnet da dyrene jo af gode grunde ikke kan tale for deres sag. Ikke at jeg er den store Greenpeace freak, men jeg mener dog at man skal behandle dyrene med respekt.

H:
Ja, jeg er heller ikke en venstre ekstremist, men man glemmer tit at et dyr også er et levende væsen med følelser.

HM:I er vant til at turnere en del, så er der en verdensturne denne gang?

H:
Ja, vi har en del muligheder for at turnere lige for øjeblikket. The Haunted ville gerne have os med på deres Europa turne, men den ligger for tæt på. Men vi har snakket om at tage til USA med dem og muligvis også en Skandinavisk turne senere på året. Desuden spiller vi nogle dates i Italien og Slovenien med The Crown. Plus vi optræder på Metalfest i New Jersey. Men en Europa turne er først aktuel senere på året.

HM:Jeres nye album kommer også med en bonus CD med covernumre og video klip. Hvordan kan det være?

H:
Det var Metal Blade's ide, grunden til det er for at folk ikke skal downloade pladen, men istedet et album som er så specielt at folk vil købe det i stedet for.

HM:I har også genindspillet "God Detroned" fra Jeres debut. Er der planer om at have hele pladen genindspillet, da I også gjorde det med "The Christhunt" på "Bloody Blasphemy"?

H:
Nej, vi har optaget de to sange og det er mere end nok efter min mening. Jeg synes debutten er god nok som den er, så vi vil ikke ændre mere ved det.

HM:Jeg ved at for nogle folk er I guder, så jeg ville gerne vide hvem der er guderne for Jer.

H:
Det må være Dave Mustaine fra Megadeth og Chuck Schuldiner fra Death, det er to personer som fik mig til at ville spille guitar og synge. Jeg har en masse bands der har inspireret mig, men de to er nok de største.

HM:Jeg har hørt fra en pålidelig kilde at nogle af Jer fyre i bandet har Cloggs (Hollandske træsko) på.

H:
Heheh, det var faktisk vores lydmand der havde dem på da vi var på turne i USA. Han gik op og ned ad Sunset Boulevard med de træsko, læderbukser og metal trøje på. Alle amerikanerne gloede på ham som om han var fra en anden planet.

HM:Heheh, tak for interviewet og held lykke med skiven!

H:
Tak i lige måde!