Copenhagen Metal Fest - Electric Hellride

Electric Hellride er en efterhånden velkendt og respekteret kvartet fra den københavnske undergrund. Bandet, der både har spillet til Wacken Open Air samt varmet op for selveste Overkill, er kendt for deres fantastiske blanding af thrash, death og klassisk heavy metal. Fans af Entombed, Metallica, Machine Head og det tidlige Mastodon vil elske Electric Hellride og deres kompromisløse jerngreb om den komplekse metal.

Om bandets seneste album, Praedam, har anmelderne blandt andet skrevet: “Gruppen blander elementer fra mange genrer, men albummet opleves aldrig fragmenteret. Det groover og flyder perfekt, og produktionen sidder lige i skabet.” Og “Electric Hellride er en velsmurt thrash-maskine, som på Praedam leverer en opvisning i effektive riffs og dynamisk trommespil med en vokal, der ikke vinder nogen skønhedspriser, men som passer godt ind i musikken.” Lad dig ikke narre af, at bandet kun har udgivet to skiver. De er et navn, man under ingen omstændigheder må gå glip af til Copenhagen Metal Fest.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Den er sund og stærk. Flere nyere danske bands begynder at få hul igennem til udlandet, fx Baest, Defecto, Møl og Xenoblight. Interessen virker jo også stor med et meget velbesøgt Copenhell og så flere og flere minifestivaler, pladebutikker med fokus på metal popper op efter flere år, hvor metalshopping, selv for en københavner, krævede internetforbindelse.

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Man kan jo godt være fræk og sige ”ikke noget som Sverige, Norge, Finland” ikke også kan, men lige nu ser det ud til, at de mere stemningsfulde bands rammer noget, som måske alligevel er lidt anderledes og får stærk opmærksomhed. Så måske skal svaret være ”noget med stemning”. Igen kan nævnes Møl, men fremtiden er også spændende for Morild og så er Orms nye plade også fremragende og stemningsmættet.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Efter nogle tunge år, hvor danske bands, i dette udsagn uelegant skåret over én kam, måske ikke arbejdede særligt hårdt på at komme ud at spille live i udlandet også eller bare ikke ville ofre, hvad der skulle til, så ser det ud til, at der nu er flere der tør satse benhårdt. Baest er et godt eksempel på et hårdtarbejdende og markedsføringsmæssigt ud-af-boksen-tænkende band. Og så er der Hexis, som jo bare er for vilde i forhold til tourplanlægning! Og Møl, igen-igen, er også ved at have godt hul igennem.

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Om det lige er sin egen genre, ved jeg ikke om man kan kalde det, men metal med blackmetallens stemningsfulde elementer og en skrigende vokal synes i hvert fald populær i øjeblikket.
Og sådan undergrundsmæssigt, så har den brutale, beskidte og ikke kommercielt søgende dødsmetal faktisk også nogle gode år. Taphos, Phrenelith, go’e gamle Undergang og der er flere andre bands i den dur.

Hvordan har den danske metalscene ændret sig siden I startede (enten positivt/negativt)?
Positivt.  Som tidligere nævnt, er der kommet flere bands til med en indædt vilje og lyst til mere end bare at udgive plader i ny og næ og spiller nogle shows herhjemme. Og der er et større publikum til det.

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Den skal vi lige tænke over… Nej, det er naturligvis en no-brainer: Det er fantastisk. Og sejt, at en nykommer som Næstved Metal Fest allerede først år kan have udsolgt. Generelt giver flere af de små festivaler en mulighed for en lidt bredere pallette i forhold til danske bands end Copenhell med sin imponerende størrelse kan. De mindre arrangementer opbygger en god bredde og giver gode mulighed for de mindre bands på plakaterne til at få det, der skal til, til de en dag måske også indtager de større scener.

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
”Fedt, så blev det jo til noget!”
Vi havde allerede hørt lidt i krogene fra Rasmus Toftlund, som jo er med i arrangørgruppen, da vi spillede på Beta i april med Impalers, hvor han var lydmand, at der nok kom en art festival. Og ikke mindst at han vist havde os i tankerne. Så da vi blev inviteret var vi superglade for, dels at dette ambitiøse arrangement var en realitet, og når det så er sagt: at vi samtidig fik den ære, at være med på den første plakat (for der kommer forhåbentlig mange flere til de kommende år).

Nogle af de deltagende bands på CMF har været tilstede på den danske metalscene i flere årtier. Ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed) og ser i disse som inspiration?
Vi har naturligvis stor respekt for disse bands, og andre danske metalbands, som har opnået både hjemlig og international anerkendelse. Nogle i bandet har gennem tiden hørt mest Artillery af de to, andre Illdisposed, men det er nu ikke sådan at lige de to bands, er så synlige i Electric Hellrides lyd. I den forbindelse er vores musik meget lavet i fællesskab, og vi har samlet en meget bred baggrund af (metal)musik, som har præget os til det, vi hver især smider ind i kompositionerne. Det betyder så også, at der ikke lige er et enkelt band, der springer i øjnene, hvis man vil sammenligne os med andre bands.

I er godt på vej op af metal-stigen. Hvordan når I toppen og hvad kan vi forvente af jer som band, når I når derop?
Vi har en ny single ud lige om lidt (måske allerede når dette er online). Vi fik et godt tilbud om indspilning fra Nicklas Sonne, så selvom vi er et stykke vej endnu fra indspilning af nyt album, så har vi lige det her nummer ude, for at vise lidt af, hvad vi går og leger med mod næste udgivelse. Vi har afprøvet forskellige tilgange til sangskrivningen og forsøgt at komme ud af komfortzonen, så næste udgivelse kan vise nye og endnu bedre sider af os. Så når den næste udgivelse kommer, så skal den have fuld gas og vi vil arbejde hårdt for at den top, du nævner, bliver nået!

Drømmene er de samme for 2020 og frem som de var, da vi ekstatiske gik af scenen efter et vellykket show på Wacken tilbage i 2012, eller da vi udgav debutalbummet senere samme år. Vi kommer helt sikkert til at udgive endnu federe ting, end vi har gjort før, og udfordringen næste gang bliver det med markedsføringen. Det kommer vi til at arbejde vildt, voldsomt og hårdt med. Og det er så her, at du har fanget os i din forudsigelse af vores tur op af metal-stigen. Den kommer!