Top-3: Jonathan Pichard 2023
Endnu et år, endnu en liste!
Nu er der ikke mange dage af det herrens år 2023 tilbage. 101 anmeldelser blev det til for mit vedkommende i løbet af dette år, så det er ikke, fordi nye udgivelser har været en mangelvare. Det til trods kan jeg da se, at mit samlede karaktergennemsnit er faldet. Nok var 2023 et bedre år end det forrige med hensyn til udgivelser, men vi må desværre erkende, at det ikke just var et år på niveau med eksempelvis 2020, hvor det væltede ind med guld.
Men det til trods så formåede 2023 dog at levere et par eksemplariske album, der alle får lidt ekstra ros nu i denne søde juletid – et enkelt vil endda modtage et dementi!
Danske udgivelser
3.-pladsen
Heaven's Damnation – Heaven's Damnation
Dette projekt er ganske vist helt nyt, men medlemmerne stammer alle fra andre, ældre bands som Blodarv og Genocide Doctrine. Stilen er melodisk, storladen og sort som kul med elementer, der minder om Dissection, Behemoth og Ceremonial Castings. Alt i alt har bandet en lyd, der får en til at tænke på det store udland og ikke vor egen lille andedam, hvilket altid er rart, da dansk metal ellers har det med at køre meget i ring. Efter sigende er bandet allerede i studiet igen, og jeg ser da så absolut frem til debutalbummet, da denne EP gjorde mig sulten på mere.
2.-pladsen
Det her må absolut være første gang, at jeg fremhæver noget så obskurt som en demo, men ikke desto mindre så fortjener Demo I virkeligt ros. Adam (bedre kendt som trommeslageren i Slægt) har formået at kombinere iskold og superskramlet kælderblack med opløftende og smukke akustiske folk-passager – ja, der er virkeligt tale om to verdener, der kolliderer. Men netop på grund af denne musikalske omgang yin-yang så fremstår det endelige resultat utroligt helstøbt og gennemført. Så nok er der kun tale om en demo her, men Shrug lægger godt i kakkelovnen, og det er derfor meget spændende at se, hvornår vi får ny musik at høre.
1.-pladsen
Ja, det giver jo nok sig selv, da det ikke er første gang, at Ildskær vinder førstepladsen på min top-3-liste. Blod & Jern var nok den danske udgivelse, jeg har set mest frem til i hele 2023, og heldigvis skuffede duoen ikke – tværtimod. Selvom jeg kunne have ønsket en anden produktion, så er værket så helstøbt, gennemtænkt og emotionelt, at der reelt set aldrig var en tvivl om, hvorvidt de skulle på førstepladsen eller ej. Ildskær er og bliver ét af de mest spændende blackmetalprojekter, vi har her til lands – punktum!
Internationale udgivelser
3.-pladsen
Hellripper - Warlocks Grim & Withered Hags
Hvis man smed Venom, Motörhead, Iron Maiden og Kreator ned i en blender og satte den til at køre med 666 km i timen, ja, så ville resultatet være Warlocks Grim & Withered Hags. Hellripper, eller James McBain, har med sit tredje opus skabt en ekstremt charmerende tribut til start-80’ernes metalscene, hvor sejhed og hastighed gik hånd i hånd. Det er ikke for sjov, at mange årslister allerede har nævnt dette album, for av, hvor er det bare fremragende, og tanken om, at McBain allerede er i gang med at skrive opfølgeren, gør, at man da slet ikke kan få armene ned!
2.-pladsen
Moonlight Sorcery – Horned Lord of the Thorned Castle
Hvor Hellripper skabte en hyldest til 80’ermetallen, har finske Moonlight Sorcery med Horned Lord of the Thorned Castle skabt en decideret kærlighedserklæring til 90’erne. Her er tale om præcis den lyd, der ville være opstået, hvis Children of Bodom og Dissection havde jammet. Det er old school metal, i den forstand at guitaren er den absolutte hovedperson, og hvert nummer har så mange riffs, at man skal have både sko og strømper af for at kunne tælle dem. Så er du til guitaronani fra det kolde nord, så snup da et stort stykke med Moonlight Sorcery!
1.-pladsen
Skratte – Akt II: Des Wolfes Klagen
Her kommer vi så til det førnævnte dementi, for da jeg tilbage i februar sad med opfølgeren til det mageløse værk Akt 1: Ein Feuer Entfacht, var jeg i syv sind. Skratte lød skam stadig som Skratte, og så alligevel overhovedet ikke. Fokus var ikke længere på fantastiske riffs, men derimod på lange og nærmest avantgardistiske folk-passager. Derfor konkluderede jeg i min anmeldelse, at dette både var den oplagte og uoplagte toer. Men det er mange måneder siden, at jeg skrev den anmeldelse, og i mellemtiden har jeg hørt det her album igen og igen og igen. Hvilket bringer mig til den erkendelse, at jeg tog fejl. Akt II: Des Wolfes Klagen er ikke ’bare’ en nier; det er så afgjort en tier, og kunne jeg gå tilbage og ændre det, ja, så ville jeg. For ja, nok har fokus rykket sig fra Bathory-lignende riffs til Horn-influeret atmo-folk, men altså, Hevnbrann kan det hele. Det her er et fuldstændig fantastisk og decideret smukt værk – så entschuldigung, Herr Hevnbrann, betragt min tidligere anmeldelse som en 10/10!
Boblere
Slutteligt kunne jeg jo nemt nævne en fem-ti boblere, men sandheden er, at det hurtigt ville blive til mere end netop fem-ti, så i stedet for en sådan liste er her en playliste med eksempler på alle disse.