Når Zonarias andet album, "The Cancer Empire", går i gang, er man ikke i tvivl om at et af bandets store inspirationskilder er Dimmu Borgir. De spiller symfonisk Black Metal i den polerede ende af skalaen, ligesom de norske forbilleder. Bandet har eksisteret i 6 år og det er lidt af en bedrift når man tænker på at vokalisten Simon Berglund og guitaristen Emil Nyström begge kun er 21 år gamle. Det var altså et par små drenge på 15 der startede bandet oppe i Umeå tilbage i 2002. Zonarias første album hedder "Infamy And The Breed" og blev udgivet i 2007 på Pivotal Recordings. Nu er de på Century Media Records og det er Fredrik Nordström der har produceret deres nye album. Han har ligeledes produceret At The Gates, In Flames og så Dimmu Borgir.

Albummet starter med et synthagtigt keybordstykke og går så ellers ordentligt igang med nummeret "Slaughter Is Passion". Buldrende dobbelte stortrommer, medrivende riffs, keyboardhooks og en ond vokal der blandes med et melodisk kor. "Praise The Eradication" fortsætter i nogenlunde samme stil, dog er koret sendt hjem. Albummet er velproduceret og det er svært at høre at disse drenge kun har lavet ét album før. På "Contra Mundum" er keyboardet trukket i baggrunden, og nummeret minder om noget Arch Enemy kunne have skrevet. Nummeret efter, "Termination Process" er nærmest tidlig In Flames og The Cancer Empire vil nok tiltale fans af den tidlige Göteborgsmetal og så selvfølgelige fans af den symfoniske Black Metal som både Cradle Of Filth og Dimmu Borgir spiller.

Albummet er rigtigt godt, men kører for meget i samme stil (med de udsving jeg har beskrevet) og dette kan godt trætte en smule. Men alt i alt er det et fantastisk album som jeg kun kan anbefale.