Et hår i Zeup’en

Københavnske Zeup har tidligere været en tur igennem Detektoren – dengang med demoen A Taste of Zeup fra 2019. Dét udspil fik en fin modtagelse, og særligt var vi glade for den autentiske lyd og det stoner-rockede udtryk. Den eneste klage var, at demoen stedvis kunne savne et stærkere hook eller et federe guitarriff – men kære læser, det problem er nu løst. Zeups seneste udspil, ep’en Blind, har nemlig masser af fede riffs og fængende melodier.

To gode, to jævne

Den generelle lyd på Blind ligger i fin forlængelse af, hvad vi tidligere hørte på demoen: Det er solid stoner rock tilsat en anelse grunge og lidt 70’erstemning, som trioen gør sig i. Stilen er ikke videre opfindsom eller udfordrende, men det behøver den heller ikke være – hvis bare håndværket er i orden. Og det er det hos Zeup. De tre herrer spiller nemlig glimrende, og endnu en gang er de sluppet af sted med en rigtig god produktion.

Ep’en er indspillet i Sweet Silence Studios (du ved, der hvor Metallica indspillede Ride the Lightning og Master of Puppets), og Patrick Fragtrup (Konvent, Dying Hydra m.fl.) har siddet bag knapperne. De to ting lagt sammen med bandets forkærlighed for live-i-studiet-optagelser, fravalg af click tracks osv. har resulteret i en støvet, varm og organisk produktion. Den klæder i høj grad bandets stil.

På Blind får vi fire numre, og navnlig to af disse skiller sig positivt ud, nemlig ”Who You Are” og titelnummeret. Førstnævnte brillerer med et fantastisk fedt guitarriff, der svinger på den helt rigtige måde – her er et sådant hook, som vi tidligere efterspurgte! Tempoet er tilpas middel, og vokalen giver et lækkert modspil til instrumenterne. På titelnummeret skruer Zeup tempoet i bund, og det bliver for alvor stoner-rocket. Det slæbende guitarriff er stærkt, og den relativt lange spilletid på seks minutter gør noget godt: Musikken får lov at folde sig ud – det kan den sagtens bære – og til sidst kulminerer guitaren i en bluesy solo. Dejligt. Zeup klarer sig generelt fantastisk godt i de langsommere numre

De resterende sange, ”Illusions” og ”Belief”, fejler som sådan ikke noget – de er fine – men de fænger ikke i samme grad som de ovenstående. ”Illusions” har en fin vokalpræstation, ”Belief” har en lækker bassolo, men ellers er det, som om de lige mangler det sidste skud krudt. I øvrigt giver ”Belief” kraftige Volbeat-vibes. Om det er godt eller skidt, lader vi stå hen i det uvisse.

Forventningerne indfries

Misforstå mig ikke: Jeg er ganske imponeret over Zeup. Bandet indfrier alle de forventninger – eller håb – de plantede med demoen, og ser man bort fra et par skønhedsfejl, er Blind et glimrende udspil. Derfor får bandet en stor 7’er, og nu vil jeg sætte ”Who You Are” på anlægget igen – for omtrent tiende gang. Dét riff kan noget.