Tag de tekniske elementer fra Dream Theater, tilsæt lidt Atheist og Psychotic Waltz, krydrer det med de tung metalliske elementer fra de tidligere Nevermore dage og du får opskriften på Zero Hours skive "Matamorphosis". Lyder det Interessant? Ja da! - men desværre for mig, og måske også for Jer kære læsere, så blev jeg slemt overrasket da musikken pumpede ud af mine speakers. Så sandt som det er blevet nævnt, så indeholder Zero Hours musik en del elementer fra ovennævnte bands, men så hører ligheden ellers også op. For modsat bands som Dream Theater, Psychotic Waltz og Nevermore, som er kendte for at kunne blande det tekniske med det melodiske, så mangler såvel det melodiske aspekt som det kompositoriske på størstedelen af "Metamorphosis".Dette kommer især til udtryk ud fra den til tider strukturløse randomiserende sammensætning af riffs i de enkelte numre. Til tider kan det sgu virke som om at de enkelte musikere har ønsket at lave en plade kun for det tekniske. Ja, til tider virker det sgu ligefrem som om at hver mand fået lov til at give deres musikalske bidrag, kastet det i en gryde og i tilfældig rækkefølge sammensat de enkelte riffs til et numre. Til trods for denne opsang, må jeg da alligevel tilstå at enkelte numre som "Rebirth", "Awaken/Union" og det helt formidable "Eyes of Denial", som med sine tydelige Nevermore elementer, på en god dag, godt kan banke sig hele vejen ind i min forskruede hjerne.