Ahoy, freebooter!
Ye Banished Privateers er et band ud over det sædvanlige. Med et gennemført pirattema bliver man taget ca. 300 år tilbage i tiden til noget af en historiefortælling. Igennem historisk påklædning og omkring 20 meget autentiske ”besætningsmedlemmer”, alle bevæbnede med instrumenter og sangglæde, kan man ikke lade være med at blive smittet af stemningen i deres musik.
Ved første øjekast kan man måske blive fristet til at tro, at der er tale om underholdning, der er undsluppet et historisk event, men de mener det skam. Og hvem kan ikke lide pirater?
Fortællinger fra det tidlige 18. århundrede
Da jeg hørte de første sange tænkte jeg: ”Det her er fedt! ”, og det er det som sådan også. Musikken er inspireret af irsk og skandinavisk folkemusik, og teksterne har fokus på datidens sømænds hårde liv.
Den musiske udførelse er god, genren taget i betragtning, og de lever sig i den grad ind i det tema, de har valgt. Når man lytter til deres musik, er det virkelig som at lytte til en flok pirater, der fortæller historier om deres hårde liv samt indtagelse af meget (meget) rom.
Ind imellem falder man over ballader, der faktisk er rigtig smukt skrevet, og hvor man får en pause fra høj-tempo druksange.
Detaljerne i sangene er gode. Med så mange medlemmer i bandet er det ingen overraskelse, at der dukker diverse ”ikke så hyppige” instrumenter op på albummet og giver et autentisk touch, og det er rigtig fedt, at de går så langt for at levere. Derudover er det en god oplevelse at høre vokalister, der går all in på pirattemaet. De lever sig virkelig ind i deres tekster og musikken.
Det var sjovt i starten…
… Men jo mere man dykker ind i albummet, des mere lyder det som et film-soundtrack. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden kan undgås med et pirattema, der er så veludført, men det må være en smagssag.
Jeg kunne forestille mig, at det ville være en fed oplevelse at tage til en af deres koncerter, men eftersom, at dette er en albumanmeldelse, må bedømmelsen være derefter.
Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at man sætter deres musik på bare for at lytte til det for sig selv. Albummet er relativt langt for genren, og undervejs mister man lidt interessen, fordi det begynder at flyde sammen og lyde ensartet. Prøv det dog til en fest.
Albummet er godt, men for langtrukkent og efter min mening bedre egnet til en live-oplevelse.