Anden runde
Det danske dødsensemble Xettia har spillet op til dans siden 2010. Seks år efter banddannelsen - i 2016 - debuterede kvintetten med Feather Storm, og nu er de klar med opfølgeren Future Fades Away. Skiven byder på fem hårdtslående tracks - samt en lille instrumentalsag, der virker temmelig malplaceret. Nuvel.
Potentiale uden forløsning
Vi har tidligere haft Xettia gennem Detektoren, og dengang fik de på puklen for at mangle både opfindsomhed og særpræg. Dét problem kæmper de fem herrer stadig med: Bandet leverer dødsmetal af den gamle skole, og det er der efterhånden rigtig mange bands, der gør. Langt størstedelen af Future Fades Away er forudsigelig og flad - ikke mindst på grund af den generiske gutturale vokal.
Stedvis formår bandet dog at smide nogle fede grooves ind i billedet - fx i åbningsnummeret ”Feed”. Efter en langsom og slæbende intro tager groovet over, og det er svært ikke at sætte hovedet i bevægelse. Passager som denne dukker sporadisk op flere steder på pladen, men jeg synes sagtens, Xettia kan dyrke groovet endnu mere! Det er uden tvivl i det felt, at bandet står stærkest.
Produktionsmæssigt vakler det også en smule for de københavnske knøse. Klassisk dødsmetal skal være beskidt og ondskabsfuld - ingen tvivl om det - men lyden på Future Fades Away er simpelthen for mudret. De enkelte instrumenter får derfor ikke lov til at skinne igennem, og vokalen mangler dynamik og bid. På intet tidspunkt træder vokalen for alvor i karakter, og det er en skam. Det lyder mest af alt, som om bandet stod i øveren og pludseligt trykkede ”optag” - uden de store overvejelser. Det rå lydbillede kan såmænd være fint nok, men et lidt mere raffineret udtryk vil bestemt ikke skade.
Future Fades Away har flere gode elementer, som Xettia kan bygge videre på. Der er groove, energi og interessante guitarpassager, som med en bedre produktion og lidt mere nøjagtighed kan blive rigtigt spændende. På nuværende tidspunkt er der dog for mange irritationsmomenter - og desuden kan Xettia sagtens skrælle et par minutter af deres længste sange. Seks, syv og otte minutters spilletid er helt unødvendigt.
